Friluftsliv i skovene 2008 (9) – Københavns Universitet

Dato: 01-08-2012 | Videnblad nr. 06.01-73 Emne: Friluftsliv

Friluftsliv i skovene 2008 (9)

Transportmiddel

I forhold til 1970’erne er der i dag markant flere, der går ud til skoven frem for at køre i bil. I dag benyttes de to transportformer af næsten lige mange, og udgør over 80% af al transport ud til skovene. Ved afstande under ca. 2 km kommer folk hovedsageligt gående, men når afstanden er over 8-9 km benyttes bilen af mere end tre fjerdedele af skovgæsterne. Det er især personer bosat i Hovedstadsområdet og personer med lav husstandsindtægt, der anvender offentlig transport for at komme ud i skoven.

Figur 1.

Figur 1. "Hvilket transportmiddel brugte De på selve turen ud til skoven?". Svarpersonernes fordeling i 1977, 1994 og 2008. Figuren viser en klar udvikling fra færre besøg med bil til flere besøg til fods.

I 2007-2008 gennemførte Skov & Landskab en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med samme metodik som de to tidligere nationale friluftslivsundersøgelser fra 1970’- erne og 1990’erne (se evt. Videnblad 6.1-64). I dette Videnblad præsenteres resultaterne af, hvordan man kommer ud til skoven.

Transportmiddel før og nu

Det kan konstateres, at der er to hovedmåder man kommer ud til skoven på i Danmark – nemlig til fods eller i bil. Fra at personbilen i 1977 var det klart hyppigst benyttede transportmiddel ved skovbesøg (med en andel på 55%) er der i den 30-årige periode op til 2008 sket en statistisk sikker ændring i retning af, at der kommer markant flere til fods (og cykel) frem for i bil (figur 1). Selvom man i 2008 stadig kommer lidt hyppigere i bil (43%) ud til skoven end til fods (40%), er de to transportformer nu næsten af samme omfang. Efter de to hovedtransportformer følger cyklen med 10%, og dernæst de offentlige transport-midler, bus og tog, der benyttes af 5-6% i alt.

Transportafstandens betydning for valg af transportmiddel

Helt naturligt er der en sammenhæng mellem det benyttede transportmiddel ud til skoven, og den afstand man transporterer sig. I figur 2, side 2, er transportafstandens betydning for valg af transportmiddel i 2008 vist. Her viser det sig, at skovgæsterne overvejende kom gående til skoven, når denne lå inden for en afstand af ca. 2 km fra startstedet. Cykel blev benyttet af en relativ stor andel af skovgæsterne på afstande fra 1-13 km, og såfremt skovbesøget fandt sted mere end ca. 4 km fra startstedet, havde ca. halvdelen af skovgæsterne kørt i bil til skoven. Når afstanden var over 8-9 km, benyttedes bilen af mere end tre fjerdedele af skovgæsterne. Kun på afstande større end ca. 10 km har offentlig transport med tog/S-tog en vis betydning, mens bus/rutebil også har en vis betydning ved kortere afstande på 4-7 km. I forhold til 1977 har transportafstandens betydning for valg af transportmiddel reelt kun ændret sig på ét punkt: Distancen, hvor cyklen anvendes af en relativ stor andel af skovgæsterne, er øget fra ca. 8 til 13 km.

Udvalgte forskelle/sammenhænge

Men er der forskel på hvilken måde vi kommer ud i skoven, når vi deler befolkningen op i forskellige grupperinger efter f.eks. alder, uddannelse, indkomst osv.? Sådanne forskelle er undersøgt for mere end 20 forskellige kategoriseringer af befolkningen (se evt. oversigt i Videnblad 6.1-66). Følgende sikre forskelle – eller sammenhænge om man vil – kunne konstateres:

  • Blandt personer bosat i Hovedstadsregionen er der flere, der bruger offentlige transportmidler. Specielt i Region Syddanmark er der relativt få, der bruger offentlig transport ud til skoven – her er der til gengæld flere, der går.
  • Blandt personer bosat i Hovedstadsområdet er der flere, der bruger offentlige transportmidler. Mens der specielt blandt personer bosat på landet/i landsbyer er færre – her er der til gengæld flere, der går, og færre, der cykler.
  • Og helt naturligt er der blandt ryttere flere, der kommer til hest, blandt motionsløbere er der flere, der kommer til fods, og blandt motionscyklister er der flere, der kommer på cykel ud til skoven.
  • Hvis husstanden ikke har bil, er der markant flere der cykler – og især flere, der anvender offentlig transport (tog/bus).
  • Hvis der er hund i husstanden, er der betydeligt færre, der cykler eller bruger offentlig transport.
  • Ved en husstandsindtægt under 200.000 kr. er der markant flere, der anvender offentlig transport og færre, der kører i bil til skoven.
  • Ved skovbesøg en søn- eller helligdag er der flere, der kommer til skoven i bil, mens der ved hverdagsbesøg er flere, der kommer til fods eller på cykel.

For de øvrige grupperinger af befolkningen kunne der ikke konstateres forskelle/sammenhænge, der er 99% statistisk sikre.

Figur 2. Transportafstandens betydning for valg af transportmiddel i 2008. (Vist for de fem hyppigst benyttede transportmidler).

Figur 2. Transportafstandens betydning for valg af transportmiddel i 2008. (Vist for de fem hyppigst benyttede transportmidler).

Afsluttende bemærkninger

Rangordenen af brugen af transportmidler ud til skoven er praktisk taget uændret over den 30-årige periode, der er undersøgt. Dette er til gengæld ikke tilfældet for den indbyrdes fordeling mellem de forskellige måder at komme ud til skoven på: I perioden er der sket et markant skifte i retning af, at flere går/løber eller cykler til skoven frem for at bruge bilen.

Dette afspejler måske også, at besøgene er blevet tættere på byen – både som følge af den gennemførte indsats for bynær skovrejsning, og at visse bysamfund kan have vokset sig nærmere de eksisterende skove. De bynære skove har således fået en (endnu) større rekreativ betydning (jf. resultaterne om transporttid og -afstand i Videnblad 6.1-71 og 6.1-72).

At der er en klar udvikling fra færre besøg med bil til flere besøg til fods, betyder næppe, at man nu kan starte en større nedlæggelse af p-pladser rundt om i skovene. Omvendt er udviklingen dog så markant, at det er relevant at inddrage denne viden i såvel den fremtidige skov- som trafikplanlægning – herunder eksempelvis dimensioneringen af p-pladser i forbindelse med bynær skovrejsning og planlægning af busruter og cykelstier.

Note

Resultaterne for 2008 er baseret på 1258 svar indsamlet ved en landsdækkende spørgeskema-undersøgelse over 12 måneder i 2007-2008. For flere detaljer om alle tre undersøgelser (herunder metodespørgsmål mm.) henvises til Videnblad 6.1-64, samt nedenstående kilder.

Støttet med tilskud fra Tips- og Lottomidler til friluftslivet.

Kilder 

Jensen, F.S. & Koch, N.E. (1997): Friluftsliv i skovene 1976/77 - 1993/94. Forskningsserien nr. 20-1997, Forskningscentret for Skov & Landskab. 215 s.
Koch, N.E. (1978): Skovenes friluftsfunktion i Danmark. I. del. Befolkningens anvendelse af landets skove. Forstl. Forsøgsv. Danm., 35 (1978): 285-451.



Videnblad nr.: 06.01-73
Forfatter: Frank Søndergaard Jensen