Ældres motiver for friluftsliv

Som ældre har det stor betydning at vise, at man stadig er i vigør.

De fleste mennesker har flere motiver til at dyrke friluftsliv. Undersøgelser heraf baseres på spørgsmål om og rangordning af, hvor vigtig en person mener, en bestemt oplevelse er eller var for beslutningen om at tage på tur, sidst vedkommende var af sted - indenfor fem dimensioner.

Naturoplevelsesdimensionen var det vigtigste motiv for friluftsliv blandt alle danskere, sidst de tog på tur i landskabet efterfulgt af henholdsvis fred og ro, og styrkelse af familierelationer. Det viser en undersøgelse fra 2003. Fra disse tre dimensioner var der et relativt stort spring ned til de to lavest vurderede motiver: motion og social stimulering. For besøg i byparker var det at nyde vejret og få frisk luft de vigtigste motiver for 87 % af befolkningen i 2010. At reducere stress og slappe af, at holde sig i form og at gøre noget med familien var vigtige motiver for ca. halvdelen af alle. 

Naturoplevelser – ny viden og nydelse

Selvom naturoplevelse er det vigtigste motiv for alle, fokuserer ældre alligevel anderledes end yngre. 60% af de 60-81-årige - til forskel fra 40% i resten befolkningen - angav for eksempel det at »lære mere om naturen« som et særlig vigtigt eller vigtigt delaspekt for deres foregående tur i landskabet. Også det »at kunne nyde naturens lyde og lugte« og »at kunne være i nær kontakt med naturen« var vigtigt for flere ældre. Betydningen af begge disse motiver toppede blandt de 60-69 årige. Der var ingen signifikante kønsforskelle i betydningen af disse motiver blandt de ældre.

I relation til parkbesøg var det at nyde vejret vigtigere for kvinder (91%) end for mænd (83%) i en undersøgelse fra 2010. Blandt de 45-64 årige var det også vigtigst for kvinderne, mens det blandt de 65-79-årige især var mændene, der fandt det særlig vigtigt/vigtigt. At følge årstidernes skiften i flora og fauna var også et motiv, hvis betydning steg med alderen, og som var særlig vigtigt /vigtigt for flere kvinder end mænd, henholdsvis 59% og 55% af de 65-79-årige. Blandt de endnu ældre var det imidlertid af betydning for flere mænd (58 %) end kvinder (47 %).

Fred og ro er mindre relevant for ældre

Indtil 64-årsalderen var fred og ro et særlig vigtigt/vigtigt motiv for besøg i byparker blandt ca. en tredjedel af alle. Derefter var det kun hver fjerde, der fandt det særlig vigtigt og vigtigt.

Motion – vilje og evne til at kunne

Betydningen af motion som motiv for besøg i landskabet stiger med alderen.

I 2002 var det at »forbedre min kondition« og at »motionere« et særlig vigtigt/ vigtigt motiv for 58% af de 60-81-årige og for 73% af de 70-81-årige og lavest blandt de 30-39 årige. Der kunne ikke konstateres forskelle mellem kønnene i betydningen af disse motiver.

At vise, at man stadig er i vigør, har også betydning for flere ældre end yngre. Som det ses på figur 1, angav 16% af de 60-69-årige og 31% af de 70-81-årige det som et særlig vigtigt/vigtigt motiv at »vise andre, at jeg kan klare det«, hvilket kun var betydningsfuldt for 4-8% af aldersgrupperne under 60 år. Endnu vigtigere var det, og mere blandt ældre kvinder end mænd, »at vise over for mig selv, at jeg kan klare det«. Det angav 20% af de 60-69-årige og 42% af de 70-81-årige som et særlig vigtigt/vigtigt motiv. Også det motiv var af mindre betydning for de yngre aldersgrupper.

Figur 1: »At vise andre, at jeg kan klare det« som motiv. (Kaae og Madsen, 2003).

Møder med nye mennesker er vigtigtigere end med familie og venner

Social stimulering ligger lavest på rangstigen blandt danskernes motiver for friluftsliv, men er særlig vigtigt/vigtigt for dobbelt så mange over 60 år (20%) som for yngre (10%). Det gælder både »chancen for at møde nye mennesker« og det at »kunne tale med nye og forskellige mennesker«. Det hænger formodentlig sammen med, at flere lever alene desto ældre, de bliver, og at en del af dem er ængstelige ved at færdes alene.

At gøre noget sammen med familie og venner var derimod ikke et vigtigt motiv for naturbesøg hverken blandt særligt mange ældre kvinder eller mænd. Derimod var det lidt vigtigere for de ældre at »være sammen med andre, der glæder sig over det samme som jeg«.

Sammenfatning og anbefaling

At nyde natur, flora, fauna og vejrlig i landskaber og byparker og lære mere om den var de vigtigste motiver for flere ældre end yngre - og især for ældre kvinder, sidst de dyrkede friluftsliv i landskabet eller en bypark. At få motion og vise andre og sig selv, at man stadig kan klare sig fysisk, er også motiver, som er vigtige for flere ældre end yngre. Det er motiver, som stiger med alderen. Flere ældre end yngre motiveres af muligheden for at møde nye mennesker, mens det at gøre noget med familie og venner og muligheden for at opleve fred og ro ikke appellerer særligt til ældre.

Såfremt det er et samfundsmæssigt mål at fremme de ældres funktionsevne bl.a. gennem friluftsliv, vil det i praksis f.eks. kunne ske ved at tilbyde ture til mindre grupper af ældre guidet af en person, der både kan fortælle om naturværdierne i et bestemt område og instruere passende fysiske aktiviteter.

Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet.

Kilder:
Kaae, B.C. & Madsen, L.M. (2003): Holdninger og ønsker til Danmarks natur. By- og Landsplanserien nr. 21, Skov & Landskab, Hørsholm.
Schipperijn, J. (2010): Use of urban green space, Forest & Landscape Research No. 45-2010, Forest and Landscape, Frederiksberg.

Videnblad nr.: 06.03-03
Forfattere: Jette Hansen-Møller og Berit Kaae