Hindringer for ældre danskeres friluftsliv og deres ønsker til forbedringer

Dobbelt så mange 60-77-årige som yngre mener, at flere toiletter og parkeringspladser ville kunne få dem til at dyrke mere friluftsliv i landskabet.

Jo ældre danskerne bliver, desto mere utrygge bliver de ved at færdes alene i landskabet. Det fremgår af en repræsentativ undersøgelse fra 2003 af danskernes holdninger til natur, men det forklares ikke hvorfor.

Af en undersøgelse af brugen af parker i seks byer fra 1995, udgivet år 2000, fremgår det, at en fjerdedel af de ældre over 60 år oplevede angst for at falde eller blive syge - og ikke kunne få hjælp - som en hindring for friluftsliv. Det svarer til resultaterne i internationale undersøgelser. En undersøgelse af park- og bynære skovbesøg fra 2008 i ti byer viste, at det at føle sig usikker eller angst især var karakteristisk for de 60-69-årige. Det reducerede dog ikke deres besøgshyppighed væsentligt.

Sociale hindringer

Danske ældre oplevede i 1995 andre gruppers uhensigtsmæssige opførsel i byparker som generende, ligesom i de internationale undersøgelser. Godt en tredjedel af de +60-årige oplevede således risiko for at blive væltet omkuld af cyklister eller følte sig generede af tilstedeværelsen af større grupper af unge i området, mens en fjerdedel syntes, at det var et problem, at parken eller området virkede for mennesketomt.

Dårligt helbred

Af undersøgelsen af brugen af byparker og bynære skove i ti byer fremgik det, at den største alders-relaterede hindring var et dårligt helbred, en hindring som steg efter 70-årsalderen. Et dårligt helbred har tilsyneladende større negativ effekt på ældre over 65 i Danmark end i andre lande. Hvorfor kan ikke forklares på det foreliggende grundlag.

Tid

Som i de internationale undersøgelser var mangel på tid en mindre hindring for de +60-årige end for andre aldersgrupper i Danmark i 1995. Imidlertid viste denne undersøgelse, at mangel på tid og for stor afstand til et egnet grønt område var de største barrierer for, om foreninger og organisationer, der specielt tog sig af ældre, brugte byparkerne til udflugter.

Trafik

De +60-årige i 1995-undersøgelsen følte sig mindre hindret end yngre af, at en parks omgivelser var præget af trafik. Dette resultat understøttes delvist af en undersøgelse fra 2008, som viste, at trafiksikkerhed blev oplevet som en mindre betydningsfuld hindring af de 60-69-årige end yngre aldersgrupper.

Afstand til parker

Uanset alder, er personer, der bor langt fra en park eller et grønt område, dvs over 1 km i Danmark, mindre friluftsmæssigt aktive end dem, der bor tæt på, dvs mindre end 300 m fra en park eller et grønt område. Det fremgår af en undersøgelse fra 2010 med Odense som eksempel. Undersøgelsen viser også, at afstand har særlig betydning for ældre, idet ældre er mere tilbøjelige til at bruge den park, der ligger nærmest deres hjem, oftest.

Fysiske barrierer for brug af byparker

Ældre oplever signifikant flere barrierer for friluftsliv end yngre, fremgår det af byparkundersøgelsen fra 1995. For eksempel følte næsten to tredjedele af de +60-årige sig mere hindret end andre aldersgrupper pga. mangel på toiletter eller dårlige toiletforhold. Ca. halvdelen mente, at der manglede siddepladser i parkerne, og en tredjedel savnede også bænke langs ruten til parken. Undersøgelsen tyder også på, at fysiske mangler opleves som mere betydende barrierer for friluftsliv blandt ældre danskere end sociale og personlige hindringer, som er vigtigere i andre lande. Om det stadig forholder sig sådan, vides ikke, men af 2008-undersøgelsen fremgik det, at mere end en tredjedel af dem over 70 år mente, at siddepladser var den største mangel i de undersøgte parkområder.

Om forskelle i andelene – fra halvdelen til en tredjedel – af ældre, der syntes, at mangelen på bænke var en hindring for friluftsliv i byparker, skyldes forskelle mellem +60- og +70-årige, at de ældre boede i forskellige byer, eller at der er sket facilitetsforbedringer i tidens løb, kan ikke forklares på det foreliggende grundlag.

Ældres ønsker om muligheder

Mere natur, renere strande, flere skove, snoede vandløb og enge rangerer højest på danskernes liste over forandringer, de forventer, vil øge antallet af ture ud i landskabet. Dertil kommer, at dobbelt så mange 60-77-årige som yngre også mente, at flere toiletter og parkeringspladser ville kunne få dem til at dyrke mere friluftsliv i landskabet, viser undersøgelsen fra 1995.

Endelig viser en undersøgelse af danskernes holdninger til sundhed udført af Trygfonden for MandagMorgen (2008), at især mange 60-75-årige mener, at anlæg af flere parker og grønne områder er et "ret eller meget godt forslag" til sundhedsfremme.

Sammenfatning og anbefalinger

Et dårligt helbred synes at være den største hindring for ældre danskeres friluftsliv efterfulgt af frygt for egen sikkerhed og for andres opførsel. Imidlertid er disse data efterhånden gamle. Vi mangler også viden om, hvilke hindringer ældre oplever for at dyrke friluftsliv i landskabet og i boligområder i byerne. Både i byparker og landskabet ønsker specielt de ældre flere siddemuligheder og toiletfaciliteter. På baggrund af ovenstående anbefales det:

• At øge forsyningen med grønne områder i byerne for at øge ældres aktivitetsniveau
• At forbedre og vedligeholde belægninger på fortove og stier, der forbinder boligområder med grønne områder og øge deres brugbarhed med siddemuligheder og belysning
• At forbedre tilgængeligheden til friluftsområder i landskabet med offentlige transportmidler og anlæg af flere parkeringspladser
• At forbedre færdsels- og opholdsmulighederne såvel i grønne områder i byerne, som i skove og andre friluftsområder i landskabet ved anlæg af brede stier med jævn belægning, placering af borde og bænke på strategiske steder samt anlæg af flere toiletter
• At igangsætte undersøgelser af, hvad ældre danskere oplever som hindringer for friluftsliv, hvilke forslag de har til forbedringer, samt videndeling om eksisterende tiltag rundt om i landet.

Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet

Kilder:
Holm, S. (2000): Anvendelse og betydning af byens parker og grønne områder. Forskningsserien Nr. 28, Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm.
Jensen, F.S. (1998): Friluftsliv i det åbne land 1994/1995, Forskningsserien Nr. 25. Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm.
Kaae, B.C. & Madsen, L.M. (2003): Holdninger og ønsker til Danmarks natur. By- og Landsplanserien Nr. 21, Skov & Landskab, Hørsholm.
Randrup, T.B., Schipperijn, J., Hansen, B.I., Jensen, F.S. & Stigsdotter, U.K. (2008): Natur og sundhed. Sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed. Park- og Landskabserien Nr. 40, Skov & Landskab, Frederiksberg.
Schipperijn, J. (2010): Use of urban green space, Forest & Landscape Research No. 45, Forest and Landscape, Frederiksberg.

Videnblad nr.: 06.03-05
Forfattere: Jette Hansen-Møller, Frank Søndergaard Jensen og Berit Kaae