Dato: 01-05-2007 | Videnblad nr. 04.02-05 Emne: Klimatiske forhold

Klimamålinger og topskudsvækst i nordmannsgran

Øget væksthastighed hos topskuddet kompenserer til en vis grad for en kortere vækstsæson. Topskuddets vækstophør er endvidere koblet til udspringstidspunktet. Dette er vist ved detailmålinger af topskudsvæksten hos nordmansgranjuletræer på en sandet vestjysk lokalitet. Forsøget og den tilhørende instrumentering er beskrevet i Videnblad 4.2-4, ligesom udspringstidspunktet og fastlæggelsen heraf.

Vækstophør

Det gennemsnitlige vækstophør for træernes topskud på Klelund-lokaliteten varierede i de tre forsøgsår med 12 dage. Vækst en ophørte i gennemsnit først i 2006 efterfulgt af 2005 og 2004. Forskellen i topskuddenes vækstophør var af samme størrelsesorden i de tre år, henholdsvis 24, 28 og 24 dage og varierede i de tre år fra 15. juli til 22. august.

Et givent træs ophør af topskudsvæksten synes at være koblet til træets udspringstidspunkt (fi gur 1): Jo senere udspring, jo senere vækstophør. Kurverne for år 2004 og 2006 ligner hinanden, blot er udspring og vækstophør forskudt tidsmæssigt i forhold til hinanden. År 2005 falder ved siden af de to andre år gennem en anderledes hældning og konstant. En hældningen på næsten 1 i 2005 antyder en større afhængighed af udspringstidpunktet dette år end i 2004 og 2006, hvor andre faktorer tilsyneladende har spillet en vigtigere rolle.

Figur 1. Vækstophør (VO) for enkelttræer i forhold til deres udspringstidspunkt (US). Sammenhængen er anskueliggjort gennem lineære regressioner.

Figur 1. Vækstophør (VO) for enkelttræer i forhold til deres udspringstidspunkt (US). Sammenhængen er anskueliggjort gennem lineære regressioner.

I modsætning til træernes udspring kan topskuddets vækstophør ikke fastlægges ud fra  temperatursummer (Videnblad 4.2-4). Variationen årene imellem kan heller ikke forklares ud fra enkeltfaktorer, såsom forløbet af nedbørshændelser, svingninger i jordens vandindhold, relativ luftfugtighed, temperaturforløb og/eller globalstråling. Givetvis er ophøret »forud programmeret«, og i større eller mindre omfang genetisk bestemt.

Længde af vækstsæson

Topskuddets vækstperiode varierede mar kant årene imellem. Gennemsnitstal fra de overvågede træer (tabel 1) viste, at vækstperioden i år 2004 var længst med 76 dage efterfulgt af 2005 (62) og 2006 (53). Årsagen hertil var både et tidligt udspring og et sent vækst ophør. Det seneste udspring og det første vækstophør blev konstateret i 2006.

Tabel 1. Gennemsnitsvækst for alle træers topskud i alle forsøgsbehandlinger fordelt til år.

Tabel 1. Gennemsnitsvækst for alle træers topskud i alle forsøgsbehandlinger fordelt til år.

De gennemsnitlige topskudslængder modsvarede vækstsæsonernes længde, men ikke helt regelmæssigt. Dette skyldtes bl.a. større gennemsnitlige væksthastigheder pr. dag i 2005 og 2006 sammenlignet med 2004. Også den største dagsvækst var størst i disse to år, tæt på 2 cm. Meget peger derfor på, at den gennemsnitlige topskudsvækst i et vist omfang kompenserer for forskelle i længden af topskuddets vækstperiode. Når den gennemsnitlige dagsvækst ikke helt kompenserer for den korte vækstsæson i

2006 kan dette skyldes, at 2006 var klart den varmeste vækstsæson med en middeltemperatur på 15,5°C. Samtidig var både maj og august usædvanlig nedbørsrige, mens juni og juli, hvor topskudsvæksten først og fremmest foregår i, var usædvanlig tørre. Dette betød, at jorden på den sandede Klelund-lokalitet i 2006 vækstsæsonen var usædvanlig tør (10,7 vol. %) mod 11,8 % og 12,8 %, som gennemsnitstal for 2004 og 2005.

Dagsvækst

Topskuddets maksimale dagsvækst nås typisk i varmt vejr umiddelbart efter kraftig regn, der opfugter jorden. I 2004 blev den gennemsnitlige maksimale vækst nået 1. juli, mens den i 2005 lå allerede den 23. juni. I 2006 lå den maksimale vækst så sent

som den 6. juli (figur 2).

Figur 2. Forløbet af topskudsvækst, dagsnedbør, jordvand og lufttemperatur i sommerperioden på Klelund. Alle målinger repræsenterer dagsværdier. Nedbøren er målt på lokaliteten. I tilfælde af huller i måleserien er der benyttet »grid-værdier« fra DMI.

Figur 2. Forløbet af topskudsvækst, dagsnedbør, jordvand og lufttemperatur i sommerperioden på Klelund. Alle målinger repræsenterer dagsværdier. Nedbøren er målt på lokaliteten. I tilfælde af huller i måleserien er der benyttet »grid-værdier« fra DMI.

Topskudsvæksten i 2004 var ikke som de to efterfølgende år koncentreret i midten af vækstsæsonen, tværtimod var den fordelt noget ud over det meste af sæsonen. Årsagen hertil skyldes hyppig nedbør i sommeren 2004, som på sin side forårsagede temmelig højt vandindhold i jorden igennem den sidste tredjedel af juni og det meste af juli måned. Disse hyppige, og ind imellem store nedbørshændelser stimulerede væksthastigheden af topskuddet. Samme forhold synes at gøre sig gældende især i juni 2005 og 2006. Disse to år var desuden karakteriseret af to vækstmaksima adskilt af mindre minima omkring henholdsvis den 27. juni og den 1. juli. Vækstforløbet er dog i alle årene karakteriseret af et overordnet »klokkeformet forløb«, som understeger en stærk genetisk påvirkning, formodentlig i kombination med påvirkning fra luft- og jordtemperatur samt fugtighedsforhold, navnlig i jorden.

Når kurveforløbet betragtes i figur 2, virker det også som om at temperaturen har en vis indflydelse på topskuddets væksthastighed. Især synes forhøjede temperaturer i starten af vækstperioden at fremme en forøget vækst, mens meget høje temperaturer i slutningen af sommerperioden synes at hæmme topskudsvæksten.

Konklusion  

I modsætning til udspringet af nordmannsgranens topskud, kan topskudsvækstens ophør ikke bestemmes ud fra temperatur og nedbør alene, men er til en vis grad styret af udspringstidspunktet. For at kompensere for en kortere vækstperiode er der en tendens til at væksthastigheden forøges i den sidste del af vækstperioden. Større nedbørshændelser forøger den daglige topskudsvækst, der på den sandede lokalitet typisk forsinkes 2-5 dage i forhold til nedbørshændelsen. Høje temperaturer i foråret fremmer topskudsvæksten, mens høje sommertemperaturer i juli/august vil virke begrænsende på væksten.



Videnblad nr.: 04.02-05
Forfattere: Claus Jerram Christensen og Lars Bo Pedersen