Temperaturmodeller og udspring i nordmannsgran

Figur 1. Opstillinger af webcams med vand tætte fotohuse og måletræer med målepinde på »foto-træerne«. Fotos: Lars Bo Pedersen

Forsøg

Undersøgelsen foregik i et gødningsforsøg ved Klelund øst for Varde. Arealet er meget sandet og dyrkes med løbende indplantning, hvor aldersklasse-fordelingen er meget jævn. For at måle den daglige topskudsvækst, blev der opsat 15 webcams (kameraer opstillet i et netværk koblet til en PC) i udvalgte gødningsbehandlinger. Kameraerne blev installeret i vandtætte fotohuse (fi gur 1) som blev tilkoblet en central PC i forsøgsanlæggets skur. De fotograferede træer har alle været udstyret med en målepind, som blev anvendt til at opgøre topskuddets vækst. I vækstsæsonerne (defineret som perioden fra 1. maj til 31. august) er der taget billeder hvert kvarter i døgnets lyse timer. Hvert kamera har som regel fotograferet flere træers vækst. I 2004, 2005 og 2006 har der henholdsvis indgået 34, 30 og 26 træer i målingerne. I alt er der taget 209.072 billeder af træernes vækst.

Udspring

Der er ikke overraskende en betydelig variation mellem træernes udspring. Træernes gennemsnitlige udspring var i 2004, 2005 og 2006 henholdsvis den 26. maj, 31. maj og 6. juni. Forskellen mellem tidligste og seneste udspringende træ var af samme størrelsesorden i de tre år, henholdsvis 27, 24 og 22 dage. Udspringstidspunktet udløses af miljømæssige faktorer, men reaktionen er under stærk genetisk kontrol. Det er da også velkendt, at der er proveniensforskelle inden for nordmannsgran. En forudsigelse af det nøjagtige udspringstidspunkt vil have betydning for fastlæggelsen af risikoen for forårsfrostskader. Ofte forklares udspringet ved temperatursumkurver.

Det bedste temperatursumkurve-fit blev opnået ved at addere alle døgntemperaturer over 4,6°C med start den 15. februar (figur 2). Dette betød, at døgntemperatursummen for det gennemsnitlige udspring (T_4,6-mid) kunne fastsættes til ca. 585°C på Klelund-lokaliteten. Det gennemsnitlige udspringstidspunkt kunne fastsættes med ± 1 dag. Ud fra 30 års normaltal for døgntemperaturen fra DMI´s nærmeste meteorologiske målestation kan den »gennemsnitslige« udspringsdato ud fra T_4,6-mid=585°C fastsættes til den 7. juni. Udspringet i 2006 var altså tættest på det forventede udspringstidspunkt, mens de øvrige år alle lå tidligere.

Figur 2. Temperatursumkurver T4,6-mid akkumuleret fra 15. februar. Den første del af perioden var der ganske få temperaturer over 4,6°C. Først i midten af marts stiger antallet af dage over denne dagstemperatur tydeligt. Gennemsnitlige udspringsdatoer indlagt som lodrette streger, mens udspringsspændet er indlagt som vandrette linier.

Den gennemsnitlige 30 års normaltemperatur for første halvår på DMImålestationen var på 5,6°C. I 2004 var første halvårs gennemsnitstem peratur på 6,0°C, mens tilsvarende temperaturer for 2005 og 2006 var henholdsvis 6,0°C og 5,1°C. Dette peger på, at klimaforandringer, der fremmer en forøgelse af forårstemperaturen, også kan fremrykke datoen for nordmannsgranens udspring.

Det tidligste udspring T_4,6-start kunne ikke fastlægges helt så sikkert som T_4,6-mid. T_4,6-start blev bestemt til 461°C svarende til et udspring den 20. maj, men usikkerheden var ca. 3 dage.

Det tidligste udspring er interessant, da risikoen for frostskader mindskes meget hen imod sommerperioden. Med kendskab til en lokalitets »normal-temperaturforløb« er det muligt at beregne en »normal« tidligste udspringsdag for en given lokalitet på baggrund af DMI´s 30 års normaltal for lokalitetens nærmeste målestationer. Denne dag kan sammenlignes med beregninger og fremskrivninger for det aktuelle år. En fremskrivning, der fremkommer med et usædvanligt tidligt udspring, involverer naturligvis også øget risiko for frostskader. I en finpudset form kan sådanne temperatursumkurver indgå i udvælgelsen af optimale juletræslokaliteter. På baggrund DMI´s 30 års normaltal for de nærmeste målestationer vil det tidligste udspring normalt ligge omkring den 28. maj. I årene 2004, 2005 og 2006 blev det tidligste udspring målt til henholdsvis 16., 19. og 26. maj. Den seneste frost, der blev målt på lokaliteten i forsøgsperioden var den 19. maj 2005 kl. 3.13 om natten.

Konklusion

Det er muligt ud fra registreringer af temperaturgangen på eksisterende og potentielle juletræslokaliteter at estimere det tidligste udspring og det gennemsnitlige udspring for nordmannsgranjuletræer. Dette kan være et værktøj til vurdering af risiko for forårsnattefrost og til planlægningen af vækstsæsonens vækstregulering.

Resultaterne peger endvidere på, at risikoen for frostskader vil øges, hvis klimaændringerne får den gennemsnitlige forårstemperatur til at stige med deraf tidligere udspring, uden at risikoen for forekomsten af sen forårsfrost mindskes. Der kan dog ikke foretages risikoanalyser på baggrund af de tilgængelige vejrdata. Hertil kræves viden om, hvorledes hyppigheden af forekomsten af frost i maj vil være under ændrede klimaforhold.

Videnblad nr.: 04.02-04
Forfattere: Claus Jerram Christensen og Lars Bo Pedersen