Brug af bladgødning

Figur 1. Tidligere forsøg har vist, at mikronæringsstofferne bor og zink udbragt som bladgødskning kan forøge antallet af krans og internodieknopper. Foto: Bent K. Christensen

Bladgødninger er gødninger, som i modsætning til grundgødninger er beregnet til optagelse igennem nåle/blade i stedet for gennem rødderne. Brugen af bladgødninger er almindeligt udbredt i landbruget, hvor anvendelsen primært er rettet mod afhjælpning af mangelsymptomer fra mikronæringsstoffer. Bladgødninger kan anvendes i nordmannsgran, nobilis og andre typer stedsegrønne og løvfældende kulturer.

Bladgødninger kan enten være kvælstofbaserede (NPK eller Nitro-30) eller formuleringer af de enkelte mikronæringsstoffer. Ofte vil en blanding blive anbefalet alt efter, hvad kulturens behov er. Metalosate® er en type af bladgødninger, som er chelaterede med aminosyrer. Formålet med denne formulering er at gøre optagelsen og effekten i nålene så optimal som mulig. Visse bladgødningstyper har en længerevarende virkning, da næringsstofferne er bundet i en mere fast form, der frigives langsomt, f.eks. Nitro-30. Afhængig af vejret kan tilførslen af f.eks. kvælstof vare op til flere uger efter behandlingen.

Effekter af bladgødning

Bladgødninger tilfører næringsstoffer til træerne på en hurtig og let tilgængelig form, og bladgødninger kan bruges til at optimere træernes grønne farve, forbedre knopdannelsen og udbedre akutte mangelsymptomer. Dannelsen af flere sideknopper og kransknopper giver mere harmoniske træer.

Forsøg med Metalosate Bor og Metalosate Zink har vist, at antallet af internodie- og kransknopper kan forøges med 30 % i nordmannsgran sammenlignet med en ubehandlet kontrol (Olsen, 2005) (figur 1). De seneste afprøvninger har vist, at iblanding af 7-10 l/ha Nitro-30 sammen med bor og zink øger antallet af knopper i nobilis klippegrønt væsentligt. Det er dog vigtigt, at næringsstofferne bliver sprøjtet på træerne, når knopperne dannes i juni/juli for at opnå det forøgede antal knopper.

Anvendelse

Da bladgødninger er beregnet til optagelse gennem nålene, vil de faktisk udbragte mængder næringsstoffer ofte være små sammenlignet med traditionel fast forårsgødning. Man vil derfor normalt starte med at bruge bladgødninger, når planterækken lukker, dvs. når man kan sprøjte kulturen uden, at noget af sprøjtevæsken lander på jorden. Bladgødninger skal altid bruges i kombination med NPKgødninger i foråret og kan ikke stå alene eller erstatte den faste gødning. Bladgødninger kan bruges indtil temperaturen kommer under 8°C i begyndelsen af oktober, men virker bedst ved højere temperaturer.

Hvorvidt man skal bruge sammensatte bladgødningstyper eller kun tilføre et enkelt næringsstof f.eks. Nitro- 30, kan vurderes ved at få udført enten en jord eller nåleanalyse. Allerede i slutningen af juni/begyndelsen af juli bør man tage stilling til hvilke næringsstoffer, man vil tilføre sine træer i den igangværende sæson, specielt hvis træerne er meget lyse eller har misfarvninger, da man således har 3-(4) måneder til at forbedre træernes farve.

Styrker ved bladgødskning

Juletræer bliver traditionelt farvegødsket ved at tilføre fast gødning i slutningen af august. Men gødningsvirkningen med fast gødning er afhængig af, at rødderne optager gødningen, og at næringsstofferne bliver allokeret i træerne. Mange forskellige ting kan påvirke tilgængeligheden af den udbragte faste gødning: for meget regn (udvaskning), for lidt regn (ringe tilgængelighed), for højt reaktionstal (visse næringsstoffer er utilgængelige), jordstruktur mm.

Bladgødningerne vil tilføre træet den ønskede gødning uanset jordens beskaffenhed. Der er således gode erfaringer med at farvegødske træerne med bladgødninger, når der er tale om træer, som ikke lider af væsentlige mangelsymptomer. Det vil sige, at træerne er blevet grundgødsket mindst de sidste 2-3 år op til salg med traditionel NPK gødning i foråret. Bladgødninger skal betragtes som et supplement til den traditionelle faste gødning i foråret, så bladgødningen kan ikke stå alene eller erstatte grundgødskningen.

Svagheder ved bladgødskning

Som træernes primære optagelsessted for næringsstoffer kan rødderne – i modsætning til nålene – optage betydeligt større mængder næringsstoffer end nålene. Har man derfor »citrongule « træer, træer med meget korte nåle, træer med gamle og gule nåle eller lignende symptomer, der udtrykker en svær makronæringsstofmangel, skal manglerne udbedres med traditionel fast gødning i løbet af 1-2 år, førend man påbegynder en bladgødskning. Afhjælpningen af sådanne mangler bør ske på baggrund af en jordbunds- og/eller nåleanalyse. Svære mangelsymptomer på makronæringsstoffer kan således ikke alene rettes op med bladgødninger. Mangelsymptomer på mikronæringsstoffer derimod kan rettes op med bladgødninger, og bladgødninger kan faktisk med fordel erstatte mikronæringsstofferne i de faste gødninger.

Når bladgødskning ikke er den bedste metode til afhjælpning af svær makronæringsstofmangel, hænger det sammen med, at det vil være endog meget omkostningstungt.

Farvegødskning

Ved farvegødskning forstås, at man intensiverer træets grønne farve. Det vil sige, at farven på træet som udgangspunkt er grøn i mere eller mindre lyse nuancer, og at man ønsker et mere ensartet (mørkegrønt) udtryk. Farvegødskning bør principielt starte 2-3 år før salg. Der tages en jordbundsanalyse, når planterækken lukker, og grundgødskningen i foråret sammensættes ud fra analyseresultaterne. Jordbundsanalysen fornys eventuelt hvert femte år og kan suppleres med en nåleanalyse. Disse to analyser giver en ganske god indikation af, hvor træerne befinder sig ernæringsmæssigt, og de kan være en stor hjælp til at sikre, at træerne har den rigtige farve på salgstidspunktet.

Færdigblandet »farvegødning«

Farvegødskningen starter 2-3 år før salg, hvor træerne grundgødskes med fast NPK plus eventuelt magnesium og svovl i foråret. Træerne bladgødskes i juni/juli, august og september med 10 l/ha NPK 18-1-5 med mikronæringsstoffer sammen med 10 l/ha Nitro-30 (figur 2) og 2,5 l/ha Metalosate ® Magnesium.

Figur 2. Nitro 30 er en hovedbestanddel i mange af bladgødskningskombinationerne til farvegødskning. Foto: Claus Jerram Christensen

Bladgødningerne kan blandes med de fleste svampe og insektmidler, men det anbefales altid at teste træernes følsomhed på et mindre areal, før hele bedriften behandles med en sådan cocktail.

En ny »farveblanding« består af Nitro-30 og Iron Max. Blandingen af N-30 og Iron Max sikrer et godt resultat, fordi træerne med denne blanding får både N, S Mn og Fe. Alle disse næringsstoffer indgår på en eller anden måde i grønkornene (klorofyl). Grønkornene bevirker, at nålene ser grønne ud, og er ansvarlige for fotosyntesen. »Farveblandingen« sprøjtes på træerne under de mest optimale sprøjteforhold om natten, eller i de tidlige morgentimer. Behandlingen gentages 2-4 gange med 2-3 ugers mellemrum. Svovl spiller også en rolle for træernes farve og vækst, men nye undersøgelser indikerer, at tilførslen af svovl til juletræer fra en generel betragtning er mere end tilstrækkelig (Pedersen & Christensen, 2005).

Konklusion

Farvegødskning er ofte nødvendig for at sikre træet den rigtige farve op til salg. Tilførslen af bladgødninger bør senest startes (1)-2-3 år før salg. Bladgødninger – enten sammensatte gødninger eller ren kvælstofgødning – er et godt redskab til at forbedre træernes farve i vækstsæsonen og i sensommeren, hvor de traditionelle gødningstyper kun i ringe grad kan sikre en tilstrækkelig tilgængelighed af næringsstofferne. Det bør dog understreges, at bladgødning altid bør kombineres med en traditionel gødskning i foråret, da bladgødninger ikke kan afhjælpe svære mangler på makronæringsstoffer 

Litteratur

Olsen, W. W., 2005: Flere knopper med bladgødskning, PS Nåledrys nr. 52, s. 35-37, Dansk Juletræsdyrkerforening, Frederiksberg.
Pedersen, L.B. & Christensen, C.J., 2005: Vækstmodel for nordmannsgranjuletræer – Biomasse og optagelse af næringsstoffer, Pyntegrøntserien nr. 22, Skov & Landskab, Hørsholm, 42 s. ill

Videnblad nr.: 05.09-42
Forfattere: Winnie W. Olsen og Lars Bo Pedersen