Gråsnuder - biologi og skadevirkning
Gråsnuders biologi har været dårligt kendt, herunder især deres livscyklus. Institut for Økologi, KU-LIFE, har udført flere undersøgelser i nobilisbevoksninger i årene 2001-06. Dette har tilvejebragt ny viden om gråsnuders biologi og skadevirkning, som beskrives i dette Videnblad. Udbredelse og skadebedømmelse omtales i Videnblad 5.5-3 og bekæmpelse i Videnblad 5.5-29.
Udseende
Larverne er hvide med brunt hoved, c-formede og benløse. De tilbringer størstedelen af deres liv i jorden, sådem ser man ikke.Man finder to arter af gråsnuder på pyntegrøntarealer: stribet gråsnude (Strophosoma melanogrammum) og almindelig gråsnude (S. capitatum). De voksne biller er 3-5 mm lange, ægformede, gråbrune og ligner hinanden meget. De adskilles ved, at stribet gråsnude har en sort stribe langs ca. 1/3 af dækvingernes midtsøm, hvorimod alm. gråsnude mangler den sorte stribe, men i stedet har en sort plet helt forrest ved dækvingernes midtsøm (figur 1).
Skadebeskrivelse
Gråsnudernes skadevirkning i juletrækulturer og pyntegrøntbevoksninger består i gnav på træernes nåle. Gråsnuderne foretrækker nobilis frem for nordmannsgran.
De voksne biller gnaver fra randen af nålene, der efterhånden visner mere eller mindre (figur 2). Nålene kan i værste fald gnaves helt bort, hvilket især ses på topskuddene (figur 3).
Gråsnuderne starter deres gnav helt oppe i toppen af topskuddene og bevæger sig derfra ned på de øverste grenkranse. Gnavet er således kraftigst øverst i kronen. I juletrækulturer af nordmannsgran ses sjældent skade på de nedre grene, men i nobilisbevoksninger kan gråsnuderne forvolde udbredt skade i hele kronen, især ved høje tætheder af gråsnuder. I juletrækulturer ses desuden gnav på knopper, der efter strækning kan ses skadet i hele skuddets længde.
Aktivitetsperiode
De to gråsnudearter har samme levevis. De har to hovedaktivitetsperioder: I foråret (april-maj) og igen i sensommeren-efteråret (slutningen af august-oktober).
Tidspunktet, hvor de overvintrende voksne biller kommer frem i foråret, afhænger af temperaturen og varierer derfor fra år til år. De voksne biller går ikke i diapause om vinteren, men kan på lune dage blive aktive og tage føde til sig. Når jorden er varmet noget op, og lufttemperaturen når op på ca. 12˚C, begynder de at forlade overvintringsstedet. De kravler da endnu ikke op i kronen, men gnaver af vissent løv og grene på jorden. De kan fx findes talrigt på kasseret klip efterladt i bunden af pyntegrøntbevoksningerne. Først efter ca. 3 uger kravler de op i træerne for at gnave af nålene.
I efteråret er det den nye generation af gråsnuder, der kommer frem og begnaver nålene. I varme efterår kan aktiviteten fortsætte helt hen i november.
Æglægning i kronen
Det har hidtil været opfattelsen, at æglægning og larveudvikling fandt sted i jorden. Det har imidlertid vist sig, at begge arter lægger deres æg oppe i træerne, skjult under fx knopskæl. Æggene er hvide og lægges i hobe, der hæftes til underlaget vha. en klæbrig hinde (figur 4).
Æggene klækkes først efter nogle uger. De største tætheder af nyklækkede larver er fundet på topskud og øverste grenkranse. De små larver lader sig derefter falde til jorden. Nedfaldet af larver sker i juni-juli, afhængig af temperaturforholdene.
Tætheden af nedfaldende larver kan være stor. Den blev i en nobilisbevoksning målt til 2.000-3.000 pr. m², og lokalt mere end 4.400 små larver pr. m² – uden at skadeniveauet i bevoksningen var særlig højt. Larverne fortsætter deres udvikling i jorden. Dødeligheden i jorden er høj, mere end 90 % svarende til målte tætheder af klækkede gråsnuder på omkring 200 pr. m². Undersøgelser af sammenhæng mellem vegetation og bestandstæthed af gråsnuder viser, at der ikke som tidligere antaget er sammenhæng mellem græsdække og tæthed af gråsnuder.
Spredning
Gråsnuderne har ingen flyvevinger. Aktiv spredning kan derfor kun ske ved, at de kravler på jorden eller mellem træer fra gren til gren. Forsøg med mærkede gråsnuder har vist, at de på denne måde kan sprede sig mindst 7,5 m i løbet af 28 dage.
Det er muligt, at gråsnudernes æglægning helt oppe i toppen af træerne er en tilpasning til spredning i larvestadiet. Selvom små gråsnudelarver kan findes i fælder på åbne flader flere meter fra randen af en nobilisbevoksning, er det dog ikke påvist, at vindspredning af 1. stadie-larver er den primære spredningsmåde hos gråsnuder.
Udvikling over 1 ½ år
Undersøgelser af larvestadier og pupper i jorden tyder på, at begge gråsnudearter normalt har en udvikling, der strækker sig over 15-18 måneder. Larvernes nedfaldsperiode slutter ikke før i juli, og de kan ikke nå at gennemføre resten af deres udvikling i tiden indtil begyndelsen af august, hvor de første pupper findes i jorden. Disse pupper stammer derfor fra det foregående års ynglevirksomhed.
Efter fremkomsten af den nye generation i august-september, findes fortsat gråsnudelarver i jorden hele vinteren og foråret igennem. Det betyder, at afkommet af de biller, der er aktive og lægger æg i foråret, først klækkes som voksne biller om efteråret det efterfølgende år.
Konsekvenser for praksis
Erkendelsen af, at gråsnuderne ikke som hidtil antaget udvikler en ny generation inden for én sæson, men er 1½ år om deres udvikling, har den praktiske betydning, at der ikke er nogen sammenhæng mellem størrelsen af forårs- og efterårspopulationen. En bekæmpelse rettet mod de voksne biller i foråret vil derfor ikke have nogen indflydelse på tætheden af gråsnuder samme efterår.
Litteratur
Vestergaard, S., Nielsen, C., Eilenberg, J, Harding, S. 2002: Nye bekæmpelsesmetoder overfor gråsnuder og oldenborrer. Nåledrys 40: 32-35.
Nielsen, C., Eilenberg, J., Harding, S., Vestergaard, S. 2004: Biological Control of Weevils (Strophosoma melanogrammum and S. capitatum) in Greenery Plantations in Denmark. Miljøstyrelsen. Pesticides Research no. 91.
Videnblad nr.: 05.04-01
Forfatter: Susanne Harding, Charlotte Nielsen, Holger Philipsen, Jan Martin, PLEN
Login
Videnblad 05.05-01
Hent videnbladet som pdf (184 KB)
Forfattere

Susanne Harding

Charlotte Nielsen

Holger Philipsen

Jan Martin