Forsøg med bekæmpelse af gråsnuder i juletræer og klippegrønt

Gennem de seneste år er der gennemført en række undersøgelser om gråsnuder, herunder effekten af såvel konventionelle midler samt biologisk bekæmpelse med insektpatogene svampe og nematoder (Vestergaard et al 2002, Harding et al 2008, Nielsen & Ravn 2008).

I mange tilfælde er omfanget af skader i klippegrøntbevoksninger ikke af økonomisk betydning, hvis kun topskuddenes nåle begnaves. Derimod kan afnålede topskud være et problem i juletræer i salgsåret. Det er vigtigt at vurdere, om omfanget af skaderne berettiger tiltag mod gråsnuder. En enkel metode til vurdering af skader er beskrevet i Videnblad nr. 5.5-3.

Biologi

De voksne gråsnuder kan findes på planterne om foråret med maksimum i maj og om efteråret med maksimum i oktober (figur 1). De er typisk aktive om aftenen, men gemmer sig om dagen. Larverne forekommer om sommeren først på planterne i de mindste og knapt synlige stadier, men resten af tiden er de i jorden.

Figur 1. Gråsnudernes aktivitetsperiode. De voksne biller har en aktivitetstop om foråret og i eftersommeren-efteråret. De nyklækkede larver falder ned til jorden oppe fra kronen midt på sommeren. Den øvrige del af året ligger larverne i jorden.

Denne viden er vigtig for at få den rette timing af en skadevurdering og eventuel bekæmpelse. Bemærk, at bekæmpelse af gråsnudelarver i jorden først viser sig som et mindre antal voksne gråsnuder i de følgende år pga. billernes livscyklus på 1½ år (se Videnblad nr. 5.5-1).

Forsøg med kemisk bekæmpelse

Der findes i dag ingen godkendte kemiske bekæmpelsesmidler overfor gråsnuder. Nogle af de konventionelle midler har i forsøg med nyplantede kulturer af nordmannsgran vist sig virksomme overfor de voksne gråsnuder, men i et tilsvarende forsøg året efter udeblev effekten (figur 2). Et jordmiddel, som bruges mod gåsebillelarver i golfbaner, havde ingen effekt mod gråsnuder i pyntegrønt (Nielsen & Ravn 2008).

Forsøg med biologisk bekæmpelse med svampe

Biologisk bekæmpelse, der udnytter skadedyrenes naturlige fjender, er et miljøvenligt alternativ til kemisk bekæmpelse.

Figur 3. Gråsnude inficeret med den insektpatogene svamp Metarhizium anisopliae,der er brugt til forsøg med biologisk bekæmpelse.

Gråsnuders naturlige fjender er kun dårligt kendt, men forsøg påviste, at voksne gråsnuder inficeres naturligt med insektpatogene svampe, der forekommer i jord eller på vegetation. I laboratorieforsøg kan disse svampe forårsage 100 % dødelighed blandt både de voksne (figur 3) og larverne.

Efterfølgende blev flere feltforsøg udført med den insektpatogene svamp Metarhizium anisopliae og to alternative midler baseret på Beauveria bassiana (Boverol og Naturalis). Udsprøjtningen blev foretaget enten mod de voksne i foråret (april-maj) og efteråret eller mod larver om sommeren (juni-juli).

Opgørelse af tætheden af gråsnuder i behandlede og ubehandlede parceller viste, at behandling med M. anisopliae om foråret og om sommeren reducerede tætheden af begge arter af gråsnuder signifikant. Den største effekt, der blev målt, var en reduktion i tætheden af stribet gråsnude på over 60 % efter sommerbehandling (figur 4). Behandling med M. anisopliae og B. bassiana om efteråret gav ingen effekt af bekæmpelsen, målt på antallet af nåle med gnavsymptomer i forhold til ubehandlet. I det ene forsøg var der endda signifikant flere gnavsymptomer på planterne behandlet med Boverol og Naturalis (figur 2).

Figur 2. Resultat af bekæmpelsesforsøg overfor voksne gråsnuder. Antal nåle med gnav for hvert bekæmpelsesmiddel. Signifikante forskelle i behandlinger er indikeret med bogstaver. I 2000 gav de konventionelle bekæmpelsesmidler en effekt i forhold til ubehandlet,mens dette ikke var tilfældet i 2001.

Forsøg med biologisk bekæmpelse med nematoder

Produktet Nematop består af nematoder (rundorme), som parasiterer insektlarver og ofte er benyttet til bekæmpelse af skadedyr i bl.a. væksthuse. Som nyttedyr falder nematoder uden for den regulering og godkendelsespligt, som ligger i bekæmpelsesmiddeldirektivet og biociddirektivet. Nematop skal derfor ikke godkendes og kan bruges i juletræer og klippegrønt mod f.eks. gråsnuder.

Nematop skal udbringes med rigeligt vand, for at nematoderne kan fordele sig i jorden. I forsøg er brugt 5 mia. nematoder/ha og efterfølgende vandet med 1-2 l vand /m2. I praksis bør midlet udbringes under langvarigt regnvejr (mindst 10 mm regn), så man undgår arbejdet med vanding. På trods af vanding har effekten af midlet ikke kunnet påvises i forsøg – måske som følge af udbringningstidspunkt eller for lav jordfugtighed.

Figur 4. Tæthed af voksne gråsnuder i ubehandlede parceller og parceller behandlet med insektpatogen svamp. Registrering er foretaget ved ugentlig tømning af klækkefælder.

Konklusioner

Bekæmpelse af gråsnuder i juletræer og pyntegrønt er i øjeblikket ikke muligt pga. mangel på godkendte og virksomme midler. De foreliggende resultater for effektiviteten af konventionelle insekticider mod gråsnuder er antagelig utilstrækkelige til at danne grundlag for at udvide midlernes godkendelse til også at omfatte gråsnuder.

De insektpatogene svampe er mulige alternative bekæmpelsesmidler, men der mangler yderligere viden om bl.a. udbringelsesmetoder og virkning på både gråsnuder og den øvrige fauna. Eneste lovlige middel er Nematop mod larver i jord, men effekten er tvivlsom. Desuden er midlet formentligt for dyrt og vanskeligt at anvende i praksis.

Litteratur

Harding, S., Nielsen C., Philipsen H., Martin J. 2008: Gråsnuder i pyntegrønt – ny viden om biologi og muligheder for biologisk bekæmpelse. Nåledrys 63: 8-12
Nielsen C.D., Ravn H.P. 2008: Gråsnuder i pyntegrønt og juletræer: Skadebedømmelse og bekæmpelse. Nåledrys 64: 16-23.
Vestergaard, S., Nielsen, C., Eilenberg, J., Harding, S. 2002: Nye bekæmpelsesmetoder overfor gråsnuder og oldenborrer. Nåledrys 40, 32-35. 

Videnblad nr.: 05.05-29
Forfattere: Charlotte Deleuran Nielsen, Hans Peter Ravn og Charlotte Nielsen