Koglehalvmøl

Figur 1. Den voksne sommerfugl af koglehalvmøl. Foto Hans Peter Ravn.

Den voksne sommerfugl har brungrå forvinger med to zig-zagformede tværbånd og hvidlige bagvinger; vingefanget er 12-15 mm (figur 1). Larven er rødlig til grønlig med 3 mørkere længestriber og kan blive op til 20 mm lang.

Skader på kogler og skud

Larven af koglehalvmøllet udvikler sig i koglerne af forskellige nåletræer, specielt Abies- og Picea-arter. Både frø, frøskæl og – i mindre grad – kogleakse begnaves. Ved højt populationsniveau og ved underskud af kogler angribes og mineres også nåletræernes skudakse.

Figur 2. Topskud kan blive mineret af koglehalvmøllets larve. Foto: Susanne Harding.

Der blev således i 1997 konstateret betydelige angreb af koglehalvmøl i både kogler og skudakser (Harding & Ravn, 1998). Der var eksempler på, at mere end 1/3 af toppene i bl.a. nobilisbevoksninger var blevet dræbt af koglehalvmøllets larve (figur 2). Også fra juletrækulturer af nordmannsgran foreligger tilfælde af betydelige skader i form af ødelagte topskud. Tilsvarende problemer kendes fra Picea-kulturer.

I frøavlsbevoksninger er angreb af koglehalvmøl velkendte i forbindelse ed koglehøsten. Mindre kendt er det, at koglehalvmøllet har vist sig at kunne skabe problemer ved podninger. I nyanlagte frøplantager af nordmannsgran til produktion af frø til juletræer har der efter højpodning forekommet massive angreb på de friske podninger, hvor podestedet er blevet gennemgnavet af koglehalvmøllets larve (figur 3). Omkostningerne forbundet med disse angreb og den efterfølgende efterbedring af podningerne er overordentlig store.

Figur 3. Podninger i frøplantager har vist sig at være særligt udsatte for angreb af koglehalvmøl. Foto: Susanne Harding.

Flyvning og æglægning

Feromon- og klækkefælder blev opstillet på 8 lokaliteter for at følge flyvningen, men de viste sig ineffektive. Resultater fra fangst i lysfælder på Zoologisk Museum blev derfor inddraget i undersøgelsen.

Koglehalvmøllets flyveperiode er meget lang og varierer stærkt fra år til år. Analyse af lysfældedata fra Zoologisk Museum for perioden 1992-2006 viser, at den væsentligste del af flyvningen finder sted fra én uge ind i juli til én uge ind i august. Der kan forekomme flyvning helt fra starten af juni til udgangen af september, men i yderperioderne drejer det sig kun om ringe aktivitet (figur 4).

Stor årsvariation i skadetryk

Som for mange andre skadeinsekter er der stor forskel på skadetrykket fra år til år. Erfaringsmæssigt forekommer de største skader efter et år med god koglesætning, hvor populationen kan opformere sig i koglerne. Ved den mindre koglemængde i efterfølgende år bliver angrebsprocenten i koglerne høj, fordi der er mangel på kogler til larvernes udvikling. Desuden risikeres tillige angreb på topskud.

Figur 4. Sammenstilling af fangsten pr. kalenderdato af 1.337 individer af koglehalvmøl fanget i lysfælden på Zoologisk Museum, København i perioden 1992-2006.

Det ses, at årene op til projektets start i 1998 havde ganske høje fangsttal, svarende til et stigende antal henvendelser om problemer med koglehalvmøl (figur 5). 1998 var derimod et år med ganske ringe aktivitet af koglehalvmøl. Diagrammet viser desuden, at fangsterne i perioden 1998-2003 har ligget på et uhyre lavt niveau. Først i 2004 og 2005 blev der registreret en flyveaktivitet, som kommer i nærheden af niveauet i 1997.

Figur 5. Antal koglehalvmøl pr. år fanget i lysfælde på Zoologisk Museum i perioden 1992-2007. I følge tal fra Plantedirektoratet var der en stor koglehøst på nobilis i 1993 og 1998.

Praktiske konsekvenser af undersøgelsens resultater

Det er blevet påvist, at flyvningen hovedsagelig finder sted i juli måned. Flyveperioden varierer fra år til år og kan strække sig over en lang periode. Den hidtidige praksis har været plansprøjtning fra begyndelsen af juni eller tidligere. Bekæmpelse foretaget tidligst i slutningen af juni vil være mere effektiv (se Videnblad 5.5-28).

For at kunne vurdere bekæmpelsesbehov og optimalt bekæmpelsestidspunkt vil feromonmonitering være et nyttigt redskab. Det feromon, der blev benyttet i undersøgelsen, var ikke virksomt, men der pågår for tiden forsøg med nyt feromon til overvågning af koglehalvmøl. 

Litteratur

Harding, S. & H.P. Ravn, 1998: Skovbrugets skadedyr 1997, Skoven 4, 165-167.
Ravn, H.P., Harding, S. 2006: Fænologi og biologisk bekæmpelse af koglehalvmøllet. Slutrapport for PAF projekt nr. 1998-0012. 11 s. - Naturstyrelsen
Projektet er gennemført med støtte fra Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt (PAF projekt nr. 1998-0012).

Videnblad nr.: 05.05-27
Forfattere: Susanne Harding og Hans Peter Ravn