Bekæmpelse af koglehalvmøl

Figur 1. Koglehalvmøllets larve udvikler sig overvejende i koglerne af forskellige slægter af nåletræer, især Picea- og Abies-arter. Både frø, frøskæl og kogleakse begnaves. Det grove smuld uden på koglerne afslører ofte larvernes aktivitet. Foto Hans Peter Ravn.

De voksne koglehalvmøl lægger deres æg uden på koglerne, og de nyklækkede larver trænger derefter ind i koglerne og gennemfører deres udvikling skjult i koglen (figur 1). Det er derfor ikke muligt at ramme koglehalvmøllets larver inde i koglerne ved en bekæmpelse. Bekæmpelsen må rette sig mod de små larver. Det er derfor nødvendigt at kende tidspunktet for flyvning og æglægning for at optimere sprøjtetidspunktet.

Timing af sprøjtning

Der blev i 1998 gennemført et bekæmpelsesforsøg med pyrethroid og Bacillus thuringiensis (Bt) i Abies procera på Rathlousdal. I 2004 udførtes et tilsvarende forsøg i Abies koreana på Arboretet (pyrethroid, dimilin og Bt). Fra Sverige foreligger enkelte resultater, som kan inddrages i en vurdering.

Bekæmpelsesforsøg på Rathlousdal

Følgende behandlinger blev foretaget:

1. Ubehandlet
2. Sumi-Alpha EW (esfenvalerat), 0,8 l/ha; behandlet 2 gange: 8/7og 24/7
3. Biobit WP (Bt), 3 kg/ha; behandlet 3 gange: 8/7, 17/7 og 3/8

Forsøgene blev udført med traktortågesprøjte og parallelt i 2 afdelinger. På tidspunktet for forsøgsopgørelse vurderede distriktet, at flyvningen og angrebsgraden var minimal, idet kogleplukkerne ikke havde bemærket angreb overhovedet.

Der blev derfor kun udtaget kogleprøver fra den ene forsøgsbevoksning og kun fremsendt én sæk (100 liter) fra hvert af leddene 2 og 3 til opgørelse af angrebsgrad (tabel 1). Selvom resultatet ikke lader sig statistisk behandle, og den ubehandlede kontrolparcel desværre ikke blev opgjort, kan det konkluderes:

• Angreb af koglehalvmøl kan være ret omfattende uden at det er synligt for kogleplukkerne.
• Der var tilsyneladende ikke den store effekt af nogen af behandlingerne.

Fangsttal fra lysfælde på Zoologisk Museum viste, at flyvningen og dermed æglægningen i 1998 hovedsagelig fandt sted 14.-24.juli. Der forekom også flyvning midt i juni måned og i begyndelsen af juli. Udbringning af Biobit var antagelig for sent i forhold til senere svenske erfaringer. Disse har vist, at Bt-præparater skal sprøjtes ud, før koglerne lukker sig, for at have virkning (Glynn & Weslien, 2004). Timingen af Sumi-Alpha-behandlingen var derimod optimal, hvorfor den ringe effekt kan undre.

Tabel 1. Skadeopgørelsen fra Rathlousdal i 1998.

Et overvurderet problem?

Det faktum, at hverken kogleplukkerne eller frøfirmaet havde taget særlig notits af koglehalvmøllene i 1998 på trods af den høje angrebsprocent, bestyrker indtrykket af, at problemet med koglehalvmøl måske er noget overvurderet.

Larverne lever af såvel frø som frøskæl og kogleakse, og foretrækker måske frøskæl frem for selve frøene. Dermed vil det kun være ved meget store tætheder med flere larver pr. kogle, at problemerne opstår. Desuden kan der være adskillige år imellem, at vi oplever de store populationstætheder (se Videnblad 5.5-27).

Bekæmpelsesforsøg på Arboretet

Efter en årrække, hvor det ikke havde vist sig muligt at finde egnede forsøgslokaliteter med Abies procera, blev der i 2004 gennemført et forsøg i Abies koreana på Arboretet. Denne træart producerer mange kogler, og de sidder i en bekvem højde. Træerne havde i årene forud været kraftigt angrebne. Der blev anvendt følgende forsøgsplan:

1. Ubehandlet
2. IT-Cypermethrin (cypermethrin), 1,5 %
3. Dimilin 25 WP (diflubenzuron, kitinsyntesehæmmer), 0,6 kg/ha
4. Dipel ES, (Bacillus thuringiensis), 0,1 %

Forsøgsbehandlingen blev udført med en håndforstøver på 10 markerede grene, hver med 5-20 kogler. Behandlingen blev udført på 4 forskellige tidspunkter: 7/7, 15/7, 22/7 og 4/8. Angrebsprocenten blev opgjort i oktober ved dissektion af koglerne. Af de 1.172 kogler blev der fundet angreb i 52 svarende til en gennemsnitlig angrebsprocent på 4,4. Fordelingen af angrebsprocenter på behandlingstidspunkt og middel ses på figur 2.

Figur 2. Angrebsprocenter af larver af koglehalvmøl i forhold til bekæmpelsesmiddel og behandlingstidspunkt. Forsøget er udført på Abies koreana på Arboretet i Hørsholm 2004.

Den lave angrebsgrad og variationen i materialet tillader ikke en statistisk behandling, men resultaterne tyder på, at behandlingen med cypermethrin har virket.

Effekt af bekæmpelse

Forskellen i effekten af pyrethroidbehandlingeni de to forsøg kan måske forklares ved den bedre dækning, der har kunnet opnås ved behandlingen af de lave A. koreana. På trods af de sparsomme resultater, der kunne opnås i bekæmpelsesforsøgene, bekræfter disse, at pyrethroider må forventes at have god effekt overfor koglehalvmøl.

Svenske undersøgelser har vist, at Bt-behandling ved kraftige angreb kan halvere andelen af angrebne kogler, men at effekten er svag ved lave skadetryk, som i dette tilfælde (Rosenberg & Weslien, 2005).

Den hidtidige praksis har været plansprøjtning fra begyndelsen af juni eller tidligere. Denne sprøjtning vil dog have større virkning ved udførelse fra begyndelsen af juli. Effektiviteten af behandlingen vil dog være afhængig af timingen i forhold til flyvningen i det aktuelle år.

Midler, der baserer sig på Bacillus thuringiensis (Bt) eller Dimilin, vil kræve en mere præcis timing i forhold til flyvning og æglægning. Da midlet skal sprøjtes ud, før koglen lukker sig, for at have virkning, kan det kun benyttes ved tidlig sværmning. Der er ikke i øjeblikket tilstrækkelig erfaringer, som kan give grundlag for de korrekte anbefalinger af disse midler.

Litteratur

Glynn, C. & J. Weslien, 2004: Bacillus thuringiensis variety aizawai X kurstaki Applied to Spruce Flowers Reduced Dioryctria abietella (Lepidoptera: Pyralidae) Infestation without Affecting Seed Quality. J. Econ. Entomol. 97(6):1836-1841.
Rosenberg, O. & J. Weslien, 2005: Assessment of Cone-Damaging Insects in a Swedish Spruce Seed Orchard and the Efficacy of Large-Scale Application of Bacillus thuringiensis variety aizawai X kurstaki against Lepidopterans. J. Econ. Entomol. 98(2): 402-408.
Projektet blev gennemført med støtte fra Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt (PAF projekt nr. 1998-0012).

Videnblad nr.: 05.05-28
Forfattere: Hans Peter Ravn og Susanne Harding