Brun ædelgranbladlus 2

Siden 2002 har der med jævne mellemrum været henvendelser fra flere steder i landet vedrørende nogle meget store stammelus på nordmannsgran. Det drejer sig om arten brun ædelgranbladlus, Cinara confinis, der ofte (fejlagtigt) benævnes som stammelus (se Videnblad 5.5-17). Nyere erfaringer tyder på, at der kan opstå gulfarvning og nedsat vækst som følge af disse lus sugning på stammen. Bekæmpelse er derfor nødvendig, men ikke alle insekticider kan anvendes lovligt.

Godkendte midler

Der er ikke gennemført bekæmpelses­forsøg mod denne art, og der foreligger derfor heller ikke en effektivitetsvurdering af de sædvanlige bladlusmidler. Til speciel bekæmpelse af brun ædelgranbladlus må man derfor være opmærksom på insekticidernes godkendelsesområde. Cyperb 100 og Karate 2,5 WG har meget brede god­kendelsestekster (tabel 1), hvorfor en anvendelse af disse til brun ædelgranbladlus bør være lovlig.

Fastac 50 må ikke bruges alene mod brun ædelgranbladlus i skovkulturer (herunder juletræer), idet midlet kun er godkendt til ædelgranlus (hvilket må antages at betyde Dreyfusia nordmannianae). I planteskolekulturer er Fastac 50 derimod godkendt til blad­lus generelt. Alle de syntetiske pyre­throider til brug mod alm. ædelgranlus må dog antages også at virke mod brun ædelgranbladlus ved normal bekæmpelse af D. nordmannianae.

Tabel 1. Insektmidler, som vil kunne bruges til bekæmpelse af brun ædelgranbladlus, forudsat at anvendelsesområdet mht. afgrøde og skadegører omfatter kombinationen af vært og bladlus. Dette er ikke tilfældet for Fastac 50 mht. juletræskulturer. Hvad betegnelsen granlus mht. Cyperb dækker over er uvist, men af underordnet betydning, så længe midlet er generelt godkendt til bladlus.

Bekæmpelsesforsøg

Skov & Landskab har ved en enkelt lejlighed søgt at gennemføre effektivitetsafprøvninger af bekæmpelsesmidler mod brun ædelgranbladlus. Det foregik i Vestjylland i samarbejde med Skovdyrkerforeningen og en forsøgsvært. Det var forventningen, at de almindelige pyrethroider ville være effektive.

Imidlertid var der forhåbning om, at mere selektive bladlusmidler som Pirimicarb og måske insektpatogene svampe (f.eks. Verticillium lecanii) også kunne have god effekt. Disse to typer af midler vil i givet fald være skånsomme over for de naturlige fjender, som betinger det naturlige »crash« i bladlusantallet.

Forsøgareal

Forsøgsarealet blev besigtiget første gang den 29. maj. På et areal med ca. 14.000 nordmannsgraner blev angrebne træer lokaliseret. I alt blev der fundet ca. 800 træer med kolonier af brun ædelgranbladlus. Forekomsten af angrebne træer var meget klumpet fordelt over arealet, typisk i grupper på 10-100 angrebne træer.

De største forekomster var langs arealets vestlige og østlige kanter. Træerne var i højden 0,75-1,5 m, og angreb forekom på alle størrelser. På mange af træerne sad bladluskoloni­er­ne som et tæt, sort rør om de øverste dele af stammen.

Figur 1. Larver af den syv-plettede mariehøne ses ofte som predatorer på kolonierne af brun ædelgranbladlus. Foto t.v. Hans Peter Ravn, t.h. Claus Jerram Christensen

Figur 2. Voksne blødvinger spiser også bladlus. Foto: Hans Peter Ravn

Der var mængder af mariehønslarver tilstede i bladluskolonierne (figur 1). På et enkelt træ blev der talt 14 larver af syv-plettet mariehøne. Der blev desuden observeret andre nyttedyr i bladluskolonierne: larver af svirrefluer og voksne blødvinger (figur 2). Også myrer og tre arter af humlebier (figur 3) opsøgte bladluskolonierne. Det var for at få del i den producerede honningdug.

Den 7. juni blev der udvalgt et del-areal til bekæmpelsesforsøg. Træerne blev mærket, bladlusene på træerne talt op og behandlingerne udført.

Resultater

Figur 3. Humlebier opsøger bladluskolonier­ne for at få del i honningduggen. Foto: Hans Peter Ravn

Den 20. juni blev forsøget gjort op. Der var dog ingen levende bladlus tilbage i nogen af forsøgstræerne – heller ikke på de ubehandlede træer. Det må antages, at de naturlige fjender – især mariehønsene – havde været i stand til at gøre det af med angrebet.

Der var ingen tegn på skader på træerne. Ifølge ejeren havde der også året inden forekommet angreb af brun ædelgranbladlus på arealet. De var ikke blevet bekæmpet og var lige­ledes forsvundet af sig selv i midten af juni.

Bekæmpelsestærskel

Efter de meget milde vintre 2006-7 og 2007-8 blev der iagttaget meget udbredte og kraftige angreb af brun ædelgranbladlus i nordmannsgran – og sågar også i nobilis. Det blev tillige for første gang observeret, at angrebene resulterede i betydende skader (se Videnblad 5.5-17).

Sammenholdt med risikoen for sekundære infektioner af svampesygdomme må det på det nuværende grundlag tilrådes at bekæmpe brun ædelgranbladlus, hvis den forekommer i iøjnefaldende tætheder. Spredte forekomster af bladlusen bør derimod ikke udløse bekæmpelse, da de naturlige fjender vil regulere populationen til under bekæmpelsestærsklen.

Det sikreste er lige nu at anvende de tilladte syntetiske pyrethoider i samme dosering som ved bekæmpelse af alm. ædelgranlus.

Videnblad nr.: 05.05-37
Forfattere: Hans Peter Ravn og Claus Jerram Christensen