Ukrudtsbekæmpelse - Effekt på vækst og kvalitet

Som led i et projekt om udvaskning af glyphosat (aktivstoffet i Roundup) blev effekten af intensiv kemisk renholdelse undersøgt i relation til kombinationen af mekanisk renholdelse i vækstsæsonen og glyphosatsprøjtning i efteråret. Her bringes resultaterne for træernes vækst og kvalitet, mens resultaterne fra udvaskningsundersøgelserne bringes i Videnblad 5.1-14.

Forsøg

På et leret areal ved Slæggerup lidt øst for Roskilde blev der anlagt forsøg med nyplantede nordmannsgranjuletræer. Arealet havde tidligere indgået i et pesticidvarslingsprogram, VAP (www.pesticidvarsling.dk), og var derfor forsynet med en mængde udstyr til prøvetagning og monitering. Topografi og drænføring muliggjorde også en adskillelse af det nedsivende jordvand fra de to forsøgsbehandlinger (figur 1). I tillæg til de to behandlinger blev der anlagt en kontrol parcel, hvor der dog kun blev registret vækst og kvalitet på træerne, uden at der blev foretaget behandling af træer eller jord efter udplantningen. Forsøget blev udført fra maj 2004 til og med oktober 2006.

Træerne blev maskinplantet i stub i foråret 2004 af HedeDanmark efter forudgående hegning af de godt 2,5 ha. Træerne fik en vanskelig start grundet kombinationen af den stive lerjord og voldsom tørke i forsommeren 2004.

I forsøget indgik to behandlinger:  

1. Traditionel ukrudtsbekæmpelse med Interterbu thylazin (terbuthylazin) og Round up (glyphosat) om foråret i kombination med Roundup (glyphosat) om efteråret.

2. Alternativ ukrudtsbekæmpelses strategi, hvor der holdes mekanisk rent i foråret og vækstsæsonen og der suppleres med en reduceret dosering af Roundup i efteråret (tabel 1).

Tabel 1. Årlige behandlinger på forsøgsarealet. Der blev anvendt følgende handelsprodukter: Glyphosat: Roundup-Bio (360 g/l), Terbuthylazin: Inter-Terbuthylazin (500 g/l), Diuron: Karmex (800 g/kg), Clopyralid: Matrigon (100 g/l).

Der er gennemgående tale om høje doseringer sammenlignet med branchens gængse praksis, men alle doseringer ligger inden for det maksimalt tilladelige. Særligt efterårssprøjtningen i den traditionelle behandling er skønsvis dobbelt så stor som almindelig prak sis. Trods de store mængder ukrudtsmiddel i den traditionelle behandling samt en del overkørsler i den alternative behandling var der stadigvæk ukrudt. Særligt på det alter native areal, hvor tidsler og mælkebøtter var fremherskende.

Juletræskvalitet og næringsstoffer

For at belyse de to behandlingers påvirkning af træerne blev der hvert år udført målinger på ca. 300 træer i hver behandling, og en tilsvarende måling blev udført på træer fra det ubehandlede kontrolfelt. Gennem de tre vækstår efter tilplantning gav den traditionelle ukrudtsbehandling en stadigt bedre vækst (figur 2) og en tydeligt bedre nålefarve end den alternative ukrudtsbehandling.

Figur 2. Vækst i de tre behandlinger efter 3 vækstsæsoner. Den kemisk renholdte (blå) har en sikkert større vækst end både kontrollen (rød) og den alternative behandling (grøn).

Tydelige forskelle i nålefarve modsvaredes af markante forskelle i koncentration og indhold af kvælstof (N) i nålene, hvilket peger på et klart forskelligt optag af kvælstof i behandlingerne (figur 3). For andre næringsstoffers vedkommende var der ikke forskel for de to behandlinger, og næringsstofniveauet i nålene lå generelt inden for det anbefalede optimale niveau.

Figur 3. Nålefarve og kvælstofkoncentration i årsnålene efter 3 vækstsæsoner.

Den ringere farve og lavere koncentration af kvælstof i nålene i den alternative behandling kan formentlig henføres til en større omsætning i jorden, som potentielt kan have ført til et større tab af N via udvaskning. Rodbeskadigelser kan heller ikke udelukkes som en mulig årsag til det ringere vækstrespons i den alternative behandling.

Trods træernes ringe størrelse er der klare indikationer af, at den mekaniske behandling på sigt vil føre til en ringere vækst med længere omdrift til følge sammenlignet med den traditionelle behandling. Der er en betydelig risiko for, at den alternative ukrudtbehandlings vækstrespons medfører et behov for endnu et vækstår for at få en tilstrækkelig juletræshøjde og muligvis en forringet juletræskvalitet med en betydelig produktionsomkostning til følge.

Konklusion

Projektets officielle titel var »Udvaskning af glyphosat ved juletræsproduktion på lerjord – PESTO«. Hovedformålet var at undersøge, om der var særlige forhold ved juletræsdyrkning, der ændrede risikoen for udvaskning af sprøjtemidlet glyphosat og AMPA til grundvandet, se Videnblad 5.1-14.

Projektets resultater med hensyn til vækst og kvalitet viste: 

• Træernes kvalitet blev påvirket af begge behandlingsformer. Traditionel sprøjtemiddelbaseret behandling gav en bedre kvalitet end den alternative, primært mekanisk baseredeukrudtsbehandling.
• Øget omdriftstid samt nedsat højdevækst og nålekvalitet i forhold til traditionelt dyrkede træer indikerede, at øgede driftsomkostninger kan forventes, når sprøjtemiddelanvendelsen reduceres.

Tak

Projektet blev udført under »Miljøstyrelsens program for bekæmpelsesmiddelforskning« som takkes for såvel følgegruppens faglige støtte som programmets økonomiske støttet til projektet.

Videnblad nr.: 05.01-13
Forfattere: Claus Jerram Christensen, Lars Bo Pedersen, Rene K. Juhler og Ole Stig Jacobsen