Ukrudtsbekæmpelse med Roundup - er der miljøproblemer?
Baggrund
I 2003 blev der rejst tvivl om sikkerheden ved at anvende Roundup til ukrudtsbekæmpelse på lerjorde. Man havde mistanke om, at kombinationen af større regnhændelser og lerjord med sprækker kunne forårsage en betydelig nedvaskning af plantebeskyttelsesmidler til grundvandet.
Det blev overvejet om efterårssprøjtning med Roundup helt skulle forbydes, herunder på juletræsarealer. På denne baggrund bevilligede Miljøstyrelsen i 2004 et toårigt forskningsprojekt med det formål at undersøge glyphosat (aktivstoffet i Roundup) og nedbrydningsproduktet AMPAs skæbne under nyplantede nordmannsgranjuletræer.
Tidligere undersøgelser har beskrevet transport, binding og nedbrydning af glyphosat i jord, men denne viden var især baseret på forsøg i mere almindelige markafgrøder. Derfor var der et behov for at få belyst, hvad der skete med glyphosat i jorden under juletræerne. Herunder om der var særlig risiko i forhold til forurening af grundvandet som konsekvens af den anderledes afgrøde, som juletræerne på mange måder er, bl.a. en længere omdriftstid og forskelle i jordbehandling.
Glyphosat og AMPA i jord- og vandprøver
Koncentrationerne af glyphosat og AMPA blev undersøgt på tre måder:
-
Ved analyse af drænvand opsamlet under de to forsøgsfelter.
-
Ved indsamling af det øverste grundvand under de to behandlinger.
-
Ved analyse af jordprøver udtaget på de to behandlingsfelter.
Kun i enkelte prøver fra drænvandet blev der fundet målbare koncentrationer af såvel glyphosat som AMPA, det vil sige koncentrationer større end laboratoriets detektionsgrænse på 0,01 μg/l (tabel 1). Koncentrationerne var dog i alle tilfælde lavere end den maksimalt tilladelige mængde (0,1 μg/l). I de 29 vandprøver, der blev udtaget fra det yngste grundvand under forsøgsfelterne, blev der ikke påvist glyphosat eller AMPA.
Jordprøver fra begge behandlingsfelter viste indhold af såvel glyphosat som AMPA, og der var en generel tendens til, at indholdet af AMPA var større end glyphosat (tabel 2). Efter to vækstsæsoner med to sprøjtninger på den alternativt behandlede del af marken og fem sprøjtninger på den traditionelt behandlede mark, var der i alt anvendt henholdsvis 1,4 og 5,4 kg aktivt stof pr. hektar.
Hen gennem projektet blev der målt glyphosat og AMPA indhold i jorden ved at prøvetage ned gennem jordlagene. Gennem projektperioden svinger det generelle niveau for restkoncentrationsindholdet i jorden, men udtrykt i glyphosatenheder svarer summen af jordindholdet af glyphosat og AMPA til omkring 50 % af den udbragte pesticidmængde.
Felt | Horisont | n |
Glyphosat |
AMBA |
Alternativ |
A |
21 |
0,021 |
0,112 |
B |
19 |
0,003 |
0,027 |
|
C |
19 |
0,004 |
0,012 |
|
Traditionel |
A |
19 |
0,043 |
0,204 |
B |
20 |
0,009 |
0,035 |
|
C |
18 |
0,006 |
0,017 |
Tabel 2. Analyseresultater fra jordbunden under de to behandlinger fordelt på tre horisonter i jorden (n=antal prøver).
Konklusion
Projektets officielle titel var »Udvaskning af glyphosat ved juletræsproduktion på lerjord – PESTO«. Hovedformålet var at undersøge, om der var særlige forhold ved juletræsdyrkning, der ændrede risikoen for udvaskning af sprøjtemidlet glyphosat
og AMPA til grundvandet.
Projektets resultater viste:
-
At der forekom enkelte hændelser med udvaskning af såvel glyphosat som AMPA.
-
At der ikke kunne påvises glyphosat eller AMPA i ungt grundvand.
-
At der i jorden findes restkoncentrationer af AMPA og glyphosat svarende til omtrent halvdelen af den udbragte mængde pesticid.
Selv om der blev fundet sprøjtemiddel og nedbrydningsproduktet AMPA i drænvandet, er der ikke noget, som tyder på, at øget opmærksomhed er påkrævet i forhold til anvendelser af glyphosat til traditionelle landbrugsafgrøder i årlig omdrift.
Denne konklusion bygger på hyppigheden og niveauet for de fundne koncentrationer i drænvandet, som i alle tilfælde lå under 0,1μg/l. Dynamikken i drænudvaskningen og de beregnede mængder, der nedvaskedes, var heller ikke væsentligt forskellige fra undersøgelser udført i landbruget.
Undersøgelsen viste, at der er uafklarede forhold omkring dannelse og dynamik i sådanne sprøjtemiddelpuljer i jorden. Eksempelvis kan det tænkes, at en del af stofferne i jorden frigøres senere i træernes vækstperiode hvis f.eks. jordens pH ændres væsentligt. Denne puljeproblematik knytter sig til sprøjtemidlerne og jordens egenskaber, men også specifikt juletræsdyrkningen kan spille ind gennem en stadig påvirkning af pH i nedadgående retning i takten med den øgede vækst.
Tak
Projektet blev udført under »Miljøstyrelsens program for bekæmpelsesmiddelforskning « som takkes for såvel følgegruppens faglige støtte som programmets økonomiske støttet til projektet. En rapport med projektets resultater er under udarbejdelse og vil blive udgivet på Miljøstyrelsens hjemmeside
Videnblad nr.: 05.01-14
Forfattere: Rene K. Juhler, Lars Bo Pedersen, Ole Stig Jacobsen og Claus Jerram Christensen