Dato: 16-12-2011 | Videnblad nr. 05.06-23 Emne: Svampeskader og bekæmpelse

Neonectria barkkræft på ædelgranarter

I perioden 2008 til 2011 er der i Norge og Danmark fundet omfattende barkskader på skud af forskellige ædelgran arter, især concolor og lasiocarpa. Årsagen er en hidtil ukendt Neonectria art, som er et aggressivt patogen vurderet ud fra test på unge skud.

Danske juletræ- og klippegrøntdyrkere bør være opmærksomme på en nyopdaget skadevolder, som forårsager kræftsår på grene hos en lang række ædelgranarter. Særligt modtagelige Abies-arter kan dø af svampesygdommen, som forårsages af en Neonectria-art.

Figur 1. Visne grene som følge af angreb af Neonectria sp. på langnålet ædelgran (Abies concolor) i Akershus fylke, Norge, i 2008. Fotos: Venche Talgø

Figur 1. Visne grene som følge af angreb af Neonectria sp. på langnålet ædelgran (Abies concolor) i Akershus fylke, Norge, i 2008. Fotos: Venche Talgø



Hvor er svampen fundet?

I Norge er den nye Neonectria-art fundet på langnålet ædelgran (A. concolor), figur 1, på klippeædelgran (A. lasiocarpa), sibirisk ædelgran (A. sibirica) og rødgran (Picea abies) i nærheden af angrebne concolor (Talgø et al. 2008, Talgø 2009).

I Danmark er den nye Neonectria-art fundet på concolor, lasiocarpa (Nielsen & Hansen 2011), nordmannsgran (A. nordmanniana) og nobilis (A. procera). De angrebne lasiocarpa stod i et proveniensforsøg nær Silkeborg (figur 2), i en ung skovbevoksning i Nordjylland, samt på Arboretet i Hørsholm nord for København. På de to sidste steder fandt vi også svampen på concolor.

Figur 2. Døde og døende klippeædelgran (Abies lasiocarpa) i et proveniensforsøg i Danmark i juni 2011 (til venstre). Et typisk symptom var kraftig harpiksflåd (midten). Røde frugtlegemer (perithecier) fra Neonectria sp. blev fundet (til højre).

Figur 2. Døde og døende klippeædelgran (Abies lasiocarpa) i et proveniensforsøg i Danmark i juni 2011 (til venstre). Et typisk symptom var kraftig harpiksflåd (midten). Røde frugtlegemer (perithecier) fra Neonectria sp. blev fundet (til højre).


Findestederne på nordmannsgran var en frøplantage ved Silkeborg og en juletræskultur et stykke syd for Limfjorden. Denne kultur var omgivet af en læplantning med forskellige nåletræer, og her blev Neo­nectria-arten også fundet på døde nobilis skud (figur 3).

Figur 3. Døde årsskud på nordmannsgran (A. nordmanniana) til venstre og på nobilis (Abies procera) til højre som følge af angreb af Neonectria sp. Danmark juni 2011.

Figur 3. Døde årsskud på nordmannsgran (A. nordmanniana) til venstre og på nobilis (Abies procera) til højre som følge af angreb af Neonectria sp. Danmark juni 2011.

Symptomer

Typiske symptomer er døde skud, døde grene, kræftsår med dødt væv under barken og kraftigt harpiksflåd. Ved kraftige angreb dør trærne. Røde frugtlegemer (perithecier) blev observeret i nogle tilfælde, og dette er et typisk tegn på Neonectria-infektion.

I lasiocarpa-proveniensforsøget blev frugtlegemer ofte fundet på undersiden af grene, som var døde for et år siden (stadig brune nåle på skuddene). Der blev ikke fundet frugtlegemer på nyligt døde skud og heller ikke på grene, som helt tydeligt havde været døde i længere tid.

Store mængder af perithecier blev ofte fundet på kviste, hvor der lå en tæt bunke af døde affaldne nåle. Årsagen var formentlig, at de store klumper døde nåle bevarede en høj luftfugtighed efter regn og dugfald, hvilket giver optimale betingelser for svampevækst.

Smitteforsøg

Den 15. juli 2011 blev der udført et smitteforsøg i Norge med en svampekultur fra et af træerne i det danske lasiocarpa-proveniensforsøg. Topskud på 34 treårige lasiocarpa-planter blev inokuleret med kortnåle, som var dyppet i Neonectria mycelium og sporer, og 13 træer blev brugt som ubehandlet kontrol (autoklaverede kortnåle).

Allerede d. 11. august blev der observeret nåletab og dødt væv omkring inokulationstederne (figur 4) på alle 34 træer, som var smittet med Neonectria sp. Det faktum, at topskuddende blev dræbt på mindre end en måned, viser, at vi har at gøre med et aggressivt patogen.

Figur 4. Døde topskud på en klippeædelgran (Abies lasiocarpa) mindre end en måned efter at de er smittet med Neonectria sp., som blev isoleret fra lasiocarpa i Danmark. Inokulering skete ved at dyppe kortnåle i svampekulturen og stikke dem ind i skuddene (venstre og midt). Hvis der blev anbragt sterile nåle (ubehandlet kontrol), kom der ingen symptomer (højre).

Figur 4. Døde topskud på en klippeædelgran (Abies lasiocarpa) mindre end en måned efter at de er smittet med Neonectria sp., som blev isoleret fra lasiocarpa i Danmark. Inokulering skete ved at dyppe kortnåle i svampekulturen og stikke dem ind i skuddene (venstre og midt). Hvis der blev anbragt sterile nåle (ubehandlet kontrol), kom der ingen symptomer (højre).

Der var ingen nekroser på de ubehandlede kontrolplanter, kun en svag misfarvning af vævet, hvor kortnålen var stukket ind (figur 4). Neonectria-arten blev nemt genisoleret fra de angrebne og døende topskud, hvilket opfylder det sidste krav i beviset for, at der er tale om en sygdomsfremkaldende svamp. Resultaterne af dette forsøg svarer nøje til smitteforsøg udført med norske isolater (Talgø 2009).

Bekæmpelse

Eftersom svampen er aggressiv og i stand til at angribe forskellige træarter, er det vigtigt at mindske smittetrykket. I september 2011 blev der fundet Neonectria barkkræft på en Abies concolor i en juletræskultur i Norge. Rådet til ejeren var at brænde det syge træ og fjerne de øvrige concolor i beplantningen for at undgå spredning af svampen til lasiocarpa juletræerne på arealet.

Bortklipning af syge grene er også en saneringsmulighed, hvis materialet fjernes fra kulturen. Hvis de afklippede grene ligger på jorden, risikeres sporespredning fra svampens frugtlegemer. Når man fjerner angrebne træer og grene, er det vigtigt at undgå at sprede svampen, hvilket f.eks. kunne ske, hvis man slæber de syge træer gennem en tæt kultur, især i fugtigt vejr. Sanering af syge bevoksninger i frostvejr eller under længere tørkeperioder kan anbefales.

I norske laboratorieforsøg blev en række fungicider testet overfor mycelievækst og spiring af de ukønnede sporer (makrokonidier) i 2008 og 2009. Flere af fungiciderne, som blev afprøvet i laboratoriet, har derfor potentiale som bekæmpelsesmiddel mod den nye Neonectria art. Men før de kan tages i anvendelse, er det nødvendigt at vise deres effekt under virkelige forhold i marken. Desuden skal eventuelle bivirkninger på træerne, som f.eks. nåleskader, afklares. Endelig er det nødvendigt at finde det optimale sprøjtetidspunkt, udbringningsmetode og dosering, og for Danmark må der huskes på, at ingen af de pågældende bekæmpelsesmidler er godkendt til juletræer.

Undersøgelsen i Danmark var en del af et samarbejdsprojekt mellem Bioforsk, Norge og Skov & Landskab (KU-LIFE).

Litteratur

Nielsen, U.B. & Hansen, O.K. 2011: Opdatering af proveniensvalget i lasiocarpa. Nåledrys 77: 10-13.
Talgø, V. 2009: Diseases and disorders on fir (Abies spp.) grown as Christmas trees, boughs, and landscape plants in Norway; from seed to site. PhD thesis 2009:28. Norw. Univ. Life Sci. 174 pp.
Talgø, V.; Brurberg, M.B., & Stensvand, A. 2008: Kan kreftsoppen Nectria sp. verta eit problem i juletredyrkinga av fjelledelgran? Nåledrys 66: 31-32.
Talgø, V., Thomsen, I.M., Nielsen, U.B., Brurberg, M.B., & Stensvand, A. 2011: Neonectria-canker on subalpine fir (Abies lasiocarpa) in Denmark. In: Proceedings of the 10th International Christmas Tree Research & Extension Conference, Austria, August 2011, 92-96.
Talgø, V., Thomsen, I.M., Nielsen, U.B., Brurberg, M.B., & Stensvand, A. 2011: Neonectria barkkræft på ældegranarter (Abies spp.) i Norge og Danmark. Nåledrys 78: 17-21.




Videnblad nr.: 05.06-23
Forfatter: Venche Talgø, May Bente Brurberg, Arne Stensvand og Iben M. Thomsen