PS Nobilis plustræforsøgene – Københavns Universitet

Dato: 01-09-2007 | Videnblad nr. 03.02-20 Emne: Nobilis

PS Nobilis plustræforsøgene

Forskelle i kvalitet blandt plustræer

Der er fundet store forskelle i kvalitet og udbytte blandt de afprøvede plustræer. Udvalg af de bedste plustræer til frøproduktion i frøplantagerne har lovende perspektiver. En række frøplantager er allerede etableret og i begyndende produktion - og de her præsenterede avlsværdier vil indgå som en del af grundlaget for optimering af disse nye frøkilder til nobilis grøntproduktion.

Dette Videnblad er en fortsættelse af afrapporteringerne af PS plustræforsøgene, der er en central del af det danske forædlingsprogram for nobilis, se Videnblad 3.2-19 for klippemængder og henvisning til tidligere Videnblade vedrørende andre egenskaber. Serien indeholder 4 danske provenienser, 5 importerede provenienser fra USA og 68 såkaldte plustræer. Plustræerne er oprindeligt udvalgt af førende danske producenter, og disse er afprøvet i forsøgene på linie med provenienserne. Podninger af plustræerne står i dag i frøplantager.

I dette Videnblad fokuseres på forskelle i grøntkvalitet blandt plustræerne og anvendelsen af disse resultater til udvalg af de bedste individer i frøplantagerne til frøproduktion.

Plustræforskelle i kvalitet

I forsøgene er der opgjort klippeudbytte (salgbar vare kg/ha, pr. høst) i perioden 1993-2005 og en række forskellige egenskaber ved alderen 10 år fra plantning: højde, grenlængde, antal grene i 4. krans og tre vigtige kvalitetsegenskaber: Farve, dækkevne og skudtype, hvor farve dog er opgjort ved alder 6 år fra plantning.

Resultaterne for vækst og kvalitet er opgjort på samtlige 11 lokaliteter, og der er ret entydige resultater på tværs af lokaliteterne med klare forskelle mellem plustræernes afkom for de undersøgte egenskaber.

Plustræernes avlsværdier bliver beregnet ud fra deres afkoms gennemsnitlige formåen i forsøgene. Avlsværdien er med andre ord et udtryk for det forventede udbytte, der kan opnås ved at plante afkom af et plustræ.

For både vækst og kvalitetsegenskaber er der meget stor variation mellem plustræernes avlsværdier (Figur 1).

Figur 1. Forskelle mellem højeste og laveste avlsværdi for højde og grenlængde angivet i cm, og for kvalitetsegenskaberne i %-point baseret på andelen af træer med en over middel dækkeevne, en over middel andel af oprette skud og tilsvarende andel træer med farve over gennemsnittet.

Figur 1. Forskelle mellem højeste og laveste avlsværdi for højde og grenlængde angivet i cm, og for kvalitetsegenskaberne i %-point baseret på andelen af træer med en over middel dækkeevne, en over middel andel af oprette skud og tilsvarende andel træer med farve over gennemsnittet.

Sammenhænge mellem egenskaber

Ud over de faktiske forskelle mellem plustræerne for de enkelte egenskaber, er det også af stor betydning, hvordan egenskaberne hænger sammen. Når man satser på »gyngerne«, hvordan går det så med »karrusellerne «. Generelt ønsker vi jo ikke forbedring i en egenskab på bekostning af andre vigtige egenskaber. I tabel 1 er der vist de genetiske sammenhænge mellem egenskaberne, jo tættere til værdien 1.00 jo stærkere er sammenhængen.

Tabel 1. Genetiske korrelationer mellem udvalgte egenskaber. Værdier tæt på 1 angiver en stærk sammenhæng mellem egenskaber (f.eks. mellem højde og klippeudbytte), mens negative værdier viser, at der er en omvendt sammenhæng mellem to egenskaber (f.eks.mellem farve og skudtype).

Tabel 1. Genetiske korrelationer mellem udvalgte egenskaber. Værdier tæt på 1 angiver en stærk sammenhæng mellem egenskaber (f.eks. mellem højde og klippeudbytte), mens negative værdier viser, at der er en omvendt sammenhæng mellem to egenskaber (f.eks.mellem farve og skudtype).

Det generelle billede er, at klippeudbyttet hænger positivt sammen med alle vækst- og kvalitetsegenskaber, hvilket er forventeligt, idet der er tale om salgbar vare. Høj grøntproduktion er meget stærkt forbundet med stor højdevækst og også ret meget med lange grene, ligesom stor højde generelt er sammenhængende med lange grene. Vurderes kvalitetsegenskaberne ses det, at blå farve og skudtyper med pprette nåle er ret stærkt sammenfaldende. Derimod har træer med særlig god dækkeevne en tendens til en mere flad skudtype og en grønnere nålefarve. To vigtige generelle pointer kan læses af dette, nemlig at det kan være vanskeligt at få:

  • korte grene kombineret med høj produktion og
  • høj dækkeevne kombineret med blå farve og oprette skudtyper.

Heldigvis er der plustræer, som afviger fra disse generelle sammenhænge, sådan at disse egenskaber i nogen grad kan kombineres ved udvalg af plustræer til frøplantagerne.

Frøproduktion

Frø fra de enkelte plustræer er ikke tilgængeligt i kommercielle mængder. Derfor er der etableret en række frøplantager, hvor plustræerne er podet på grundstammer, så hvert træ er kopieret op i et større antal. De etablerede frøplantager er nærmere omtalt i Videnblad 3.2-11. Klippeudbytte og kvalitet er i fællesskab bestemmende for det økonomiske udbytte, og der skal i samarbejde med ejerne af frøplantagerne laves en samlet strategi for hvilke plustræer, der i den enkelte frøplantage skal danne kernen i den fremtidige produktion af kvalitetsmateriale. Det pointeres, at på trods af, at udgangsmaterialet er ens (de 68 plustræer), kan der fremstilles forskellige »produkter« i de forskellige frøplantager, alt efter hvilke plustræ podninger man lader stå tilbage. I tabel 2 er der vist to scenarier ved forskelligt udvalg af materiale dels for

  1. Kvalitet alene, hvor der vælges for salgspris, der er baseret på en sammenvejet værdi af farve, dækkeevne og skudtype. Denne strategi lægger med andre ord vægt på maksimalt udbytte pr. klippet kg.
  2. Maksimalt udbytte i kr. pr. høst, hvor der vælges plustræer med den højeste sammenvejede værdi af klippemængder og forventet pris for den givne kvalitet af grøntet – eller stort set det samme som maksimalt udbytte pr. ha.

Der synes således at være betragtelige gevinster at hente ved udvalg af de bedste plustræer, og på trods af at der anvendes to forskellige strategier, er 12 af plustræerne repræsenteret ved begge strategier.

Tabel 2. Forventede gevinster (forskelle) ved to forskellige selektionsstrategier i forhold til ikke udvalgt materiale – udvalg af de 20 bedste ud af de 68 afprøvede i PS-serien.

Kilde

Nielsen, U.B. 2007: Genetic variation in characters important for noble fir greeneryproduction. Scandinavian Journal of´Forest Research, 2007, 22: 99-109.



Videnblad nr.: 03.02-20
Forfatter: Ulrik Braüner Nielsen