PS Nobilis plustræforsøgene – Københavns Universitet

Dato: 01-10-2006 | Videnblad nr. 03.02-19 Emne: Nobilis

PS Nobilis plustræforsøgene

Forskelle i klippegrøntudbytte

Danske nobilis provenienser giver større klippegrøntudbytte end importeret materiale. Der er fundet store forskelle i klippeudbytte blandt de afprøvede plustræer. Resultaterne er meget stabile på tværs af lokaliteter. Dette er en meget stor fordel for den videre forædling og udvalg af de bedste plustræer til frøproduktion. Der synes således at være en stærk genetisk komponent i klippeudbytte – på trods af store niveauforskelle mellem lokaliteterne.

PS plustræforsøgene er en central del af det danske forædlingsprogram for nobilis, se Videnblad nr. 3.2-11. Serien indeholder 4 danske provenienser, 5 importerede provenienser fra USA og 68 såkaldte plustræer. Plustræerne er oprindeligt udvalgt af førende danske producenter, og disse er afprøvet i forsøgene helt på linie med provenienserne. Proveniensvise resultater fra denne serie er bl.a. givet for juletræskvalitet (Videnblad nr. 3.2-6), klippegrøntkvalitet (Videnblad nr. 3.2-15) og »Røde nåle« (Videnblad nr. 3.2-10). Plustræerne indgår tillige i det frøplantageprogram, der i de kommende år vil begynde at give frø i kommercielle mængder, se Videnblad nr. 3.2-11.

I dette videnblad fokuseres på klippeudbyttet for provenienser og plus­træer.

Lokalitetsvise udbytter

I 11 af seriens forsøg har distrikterne vejet klippeudbyttet i hver parcel ved hver høst. Høstudbytterne er opgjort i længere eller kortere serier i perioden 1994 til og med 2005. Nogle distrikter har klippet hvert år, andre med en anden rytme. Det gennemsnitlige udbytte pr. ha pr. høst er vist i tabel 1. Der er udvalgt en gruppe på 15 genetiske enheder, som er repræsenteret på alle 11 lokaliteter. Klippeudbytterne baseres således på det samme genetiske materiale på alle lokaliteter.



Tabel 1. Gennemsnitligt udbytte pr. ha for hver høst på de enkelte lokaliteter. Udbytte af salgbar vare i tons pr. ha. Lokaliteter er: GUD=Gudbjerg, LAS=Langesø skov, BRE=Bregentved, BRO=Broholm, CLA=Clausholm, GAV=Gavnø, LAM=Langesø mark, BOL=Boller, HOL=Holsteenshuus, RYE=Rye Nørskov, TRO=Trolleholm.

Distrikterne har klippet og opgjort salgbar vare, og opgørelsen præsen­teret her er baseret på total salgbar vare. Flere distrikter har sorteret grøntet, mens andre er solgt som mix-partier.

Det gennemsnitlige udbytte pr. ha pr. høst varierer fra 3,1 tons på den mest sandede lokalitet til 7,7 tons på god morænejord i skov. Som tidligere beskrevet er der på lokaliteterne væsentlige forskelle i vækstkraft, grenlængde og skader, som bidrager til det varierende udbytte - se også Videnblade nr. 3.2-2, 3.2-3, 3.2-6 samt 3.2-14.

Proveniensforskelle

I serien indgår 4 danske og 5 amerikanske provenienser. Set over alle forsøg er der i gennemsnit høstet 6,2 tons pr. ha i de 4 danske provenienser og kun 5,1 tons i de 5 amerikanske provenienser. Der er især i det amerikanske materiale store forskelle mellem provenienserne. Kun F.479 Rye Nørskov skiller sig ud blandt de danske provenienser med et noget lavere udbytte.

Resultaterne er ret entydige på tværs af lokaliteterne, og der kan ikke statistisk konstateres forskelle i rangordenen fra lokalitet til lokalitet hverken mellem de danske provenienser eller de amerikanske provenienser.

Plustræerne
Plustræernes avlsværdier bliver beregnet ud fra deres afkoms gennemsnitlige formåen i forsøgene. Avlsværdien er med andre ord et udtryk for det forventede udbytte og er sammenligneligt med de i figur 1 viste værdier for provenienser.

Som det fremgår af figur 2 er der meget store forskelle i plustræernes avlsværdier. Der er et meget bredt midterfelt med en produktion på omkring 5-6,5 tons. 15 af plustræerne har en produktion, der er højere end de provenienser, vi anvender i dag. En mindre gruppe af plustræerne ligger meget lavt udbyttemæssigt. Dette skyldes en kombination af meget svag vækstkraft, ringe grøntkvalitet, eller at plustræerne skades i udpræget grad, bl.a. af gule spidser på nålene »gulspidssyndrom«.

Resultaterne for plustræerne er meget stabile på tværs af lokaliteterne, og i store træk er rangordningen af plustræerne for klippeudbytte uafhængig af lokaliteten. Dette er meget fordelagtigt, når de bedste træer skal udvælges til frøproduktion. Stabiliteten er bemærkelsesværdig i betragtning af, at der er tale om hele 11 lokaliteter med en række forskelligheder mht. klima, jordbund, hvilke personer der har klippet forsøgene, tyndingsniveauer, samt en lang række andre faktorer. Der synes således at være en stærk genetisk komponent i klippeudbytte.

Frøproduktion



Figur 1. Proveniensvise resultater for klippeudbytte. Udbyttet er total salgbar vare pr. høst i tons pr. ha.



Figur 2. Avlsværdier for gennemsnitligt høstudbytte i tons pr. ha er opgjort for 68 plustræer. Pilen markerer niveauet af de tre danske sammenlignings provenienser, der i denne serie har givet flest tons/ha, jf. figur 1.

Frø fra de enkelte plustræer er ikke tilgængeligt i kommercielle mængder. Derfor er der etableret en række frøplantager, hvor plustræerne er podet på grundstammer, så hvert træ er kopieret op i større antal. De etablerede frøplantager er nærmere omtalt i Videnblad nr. 3.2-11.

Klippeudbytte er kun én af de faktorer, der er medbestemmende for et økonomisk godt udbytte.

Sammen med vurdering af kvalitetsegenskaberne skal der laves en samlet udvælgelsesstrategi for hvilke plustræer, der i frøplantagerne skal danne kernen i den fremtidige produktion af kvalitetsmateriale.

Opgørelsen af klippeudbytte er første led i en samlet vurdering af nobilis plustræmaterialet og medfinansieres af Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt (PAF).

Ulrik Bräuner Nielsen

Tak

Der skal lyde en helt særlig tak til værtsdistrikterne, som har ydet en utrolig og meget stabil indsats for at veje de klippede mængder i hver parcel. PAF har medfinansieret beregningerne.



Videnblad nr.: 03.02-19
Forfatter: Ulrik Braüner Nielsen