Produktionen i den primære træindustri 2013
Savværksbranchen har gennemgået en kraftig reduktion som følge af globaliseringen og senest som følge af finanskrisen. Branchen er i dag karakteriseret af få store savværker og en underskov af små enmandsvirksomheder, som blandt mange ting også beskæftiger sig med opskæring af træ.
Novopan er den eneste spånpladefabrik i Danmark, men fabrikken anvender lige så meget træ, som samtlige savværker i Danmark. En stor del af råtræforsyningen kommer fra genbrugspladserne i form af affaldstræ.
En overraskende stor andel af løvtræforbruget på savværkerne kommer fra import. Det kan undre, da der er store ressourcer af løvtræ i de danske skove.
Baggrund for undersøgelsen
Danmark har ved underskrivelse af Kyoto-protokollen under UNFCCC1 forpligtet sig til at nedbringe udledningen af kuldioxid (CO2) til atmosfæren og skal derfor føre et nationalt regnskab over CO2-lagring/-emissioner. Træ oplagrer CO2 som kulstof via fotosyntesen og udleder det igen, når det nedbrydes (fx ved afbrænding).
Ændringer i den mængde kulstof, der er bundet i træprodukter, indgår i den anden rapporteringsperiode, som løber fra 2013 til 2020. Som følge af disse forpligtelser har Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning i 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, som skulle klarlægge produktionen af savskåret træ og træplader i den danske træindustri i 2011-2013. Disse tal indgår i de samlede beregninger af nettoudledningen af CO2 fra træprodukter, men de er også interessante i sig selv.
Spørgeskema
Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført som en fuldstændig undersøgelse. Altså blev alle kendte savværker og pladefabrikker kontaktet og opfordret til at svare på spørgeskamaet. Der blev gennemført en søgning på det centrale virksomhedsregister og fundet i alt 68 virksomheder, som beskæftigede sig med opskæring af træ og pladeproduktion. En del kunne umiddelbart sorteres fra, fordi de ikke beskæftigede sig med opskæring af rundtræ, mens andre kunne fjernes, fordi virksomheden var ophørt med at eksistere.
Efter gennemgang bestod listen af i alt 47 savværker samt én virksomhed, der producerede plader. Af disse var det kun 13, der havde mere end en ansat. I spørgeskemaet blev virksomhederne bedt om at angive deres produktion for årerne 2011, 2012 og 2013 fordelt til nåle- og løvtræ. Endvidere blev de spurgt om eksportandel samt forbrug og oprindelse af råtræ (Tabel 1). Undersøgelsen blev gennemført med opbakning fra Træ og Møbelindustrien under Dansk Industri, der opfordrede sine medlemmer til at deltage.
Tabel 1. Produktion af savskåret træ og plader i Danmark for årerne 2011-2013 baseret på spørgeskemaundersøgelsen fra 2014.
Savskåret træ - Nål | 2011 | 2012 | 2013 | |
Samlet produktion på de danske savværker |
1.000 m3 |
296 | 295 | 294 |
Eksportandel | % | 9 | 12 | 16 |
De tre største savværkers andel | % | 94 | 95 | 93 |
Samlet råtræforbrug | 1.000 m3 | 678 | 634 | 701 |
Andel importeret råtræ | % | 6 | 5 | 5 |
De tre største savværkers andel | % | 95 | 95 | 95 |
Kalkuleret skæreudbytte | % | 44 | 47 | 42 |
Savskåret træ - Løv | ||||
Samlet produktion på de danske savværker | 1.000 m3 | 66 | 63 | 69 |
Eksportandel | % | 11 | 12 | 12 |
De fem største savværkers andel | % | 96 | 96 | 96 |
Samlet råtræforbrug | 1.000 m3 | 149 | 130 | 146 |
Andel importeret råtræ | % | 54 | 64 | 50 |
De tre største savværkers andel | % | 96 | 96 | 96 |
Kalkuleret skæreudbytte | % | 45 | 49 | 47 |
Plader - Nål | ||||
Samlet produktion af plader | 1.000 m3 | 367 | 340 | 346 |
Eksportandel | % | 7 | 11 | 12 |
Samlet råtræforbrug | 1.000 m3 | 233 | 225 | 215 |
Andel importeret råtræ | % | 0 | 0 | 0 |
Undersøgelsens resultater
I alt 14 savværker indgik i undersøgelsen med en registreret produktion. Der kom svar fra langt de fleste betydende savværker. De store savværker svarede allesammen, og af de 13 savværker med mere end én ansat var der kun to, som ikke svarede. Der var som forventet lavere svarprocent for enmandssavværkerne, idet tre meldte tilbage med produktion og 6 små savværker meddelte, at de ikke producerede savskåret træ. Ud fra besvarelserne kunne de små savværkers samlede produktion estimeres med en acceptabel præcision.
Den samlede produktion på de danske savværker i 2013 blev opgjort til ca. 363.000 m3 savskåret træ fordelt til ca. 294.000 m3 savskåret nåletræ og ca. 69.000 m3 løvtræ. De store savværker stod for langt den største del af produktionen. De store nåletræssavværker er Dansk Træemballage A/S, Rold Skov Savværk A/S og Norlund A/S, mens Junckers Industrier A/S dominerer på løvtræssiden. Der er dog en håndfuld andre betydende savværker såsom Davinde Savværk A/S, Grønagergård Savværk, Herskind Savværk ApS, Hvalsø Savværk A/S og PA Savværk Korinth A/S.
Størstedelen af produktionen sælges på hjemmemarkedet, men eksporten udgør godt 15 % af produktionen. Der er betydelige forskelle mellem savværkerne. Naturligt nok er de større savværker mere indrettede på eksport end de mindre savværker.
Det samlede råtræforbrug i 2013 lå på ca. 700.000 m3 nåletræ og knap 150.000 m3 løvtræ. Det betyder, at skæreudbyttet kan beregnes til 42 % for nåletræ og 47 % for løvtræ, hvilket er en smule under det forventede skæreudbytte på ca. 50 %.
Langt det meste råtræ i nål er indenlandsk træ, mens der er en overraskende stor andel af importeret råtræ på løvtræsiden, hvor andelen ligger omkring 50 %.
For perioden 2011-2013 har produktionen og dens sammensætning været stabil. For savskåret nåletræ har eksportandelen været klart stigende, omend fra et relativt lavt udgangspunkt.
Pladeproduktion foregår i dag kun på Novopan Træindustri A/S. Produktionen lå i 2013 på ca. 350.000 m3, og ca. 10 % af produktionen blev eksporteret. En betydelig del af råtræet var affaldstræ fra genbrugspladserne, så forbruget af råtræ fra skovene var kun ca. 225.000 m3.
Bemærkninger
Den primære træindustri er antalsmæssigt langt mindre end tidligere, men der foregår stadig en betydelig produktion af gavntræ i Danmark. Der er ingen tvivl om, at globaliseringen har medført en reduktion i den indenlandske produktion af savskåret træ, og branchen blev også hårdt ramt af finanskrisen.
Vi vurderer, at undersøgelsen har givet et ganske præcist estimat af den samlede produktion af savskåret træ og plader. En krydsvalidering med hugst- og eksporttal fra Danmarks Statistik har vist en gennemsnitlig afvigelse på kun 8 % på det forbrugte råtræ i 2011-2013.
Spørgeskemaundersøgelsen vil blive udført årligt i perioden 2013-2020 som i led i Danmarks indrapporteringsforpligtigelse ift. Kyoto-protokollen. Der vil fremadrettet blive arbejdet på at fastholde og forbedre opbakningen til undersøgelsen, så de fremtidige undersøgelser får en mindst lige så god dækning som den første undersøgelse. Nærværende analyse havde ikke været mulig uden industriens opbakning.
Undersøgelsen finansieres af Energistyrelsen via SINKS2-projektet.
1UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change, dvs. FNs klimaorganisation). Ikke at forveksle med IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change), der fungerer som et videnskabeligt rådgivende organ til UNFCCC.
Videnblad nr.: 10.04-02
Forfattere: Kjell Suadicani og Erik Schou
Login
Videnblad 10.04-02
Hent videnbladet som pdf (220 KB)
Forfattere
Kjell Suadicani
Erik Schou