Plantehullet skal klare klimaet
27 % af New York City (NYC) er befæstet med veje og fortove, og byen satser på at lede regnvand fra disse til beplantede bede for temporær magasinering og»rensning« forud for lokal infiltration. Et af midlerne er etablering af »green-streets« med skræddersyede løsninger til det specifikke sted, fx. hvor der også skal laves cykelbaner. Et andet er, at omdanne trafikale overskudsarealer, f.eks. asfalterede restarealer ved vejsammenfletninger. Men særligt satses der på standardiserede plantebede kaldet »Right-Of-Way Bioswale« (ROWB). Der er etableret ca. 400 ROWB i NYC, primært i Brooklyn, Bronx og Queens, og der forventes 200-300 nye anlæg årligt fremover. Bedet indbygges på fortovsarealet og beplantes med stauder og i nogle tilfælde med et gadetræ, hvorefter regnvand fra både vejbane og fortov ledes til bedet.
Målet er, at en ROWB kan modtage og tilbageholde en regnmængde på 26 mm i løbet af 24 timer, ofte benævnt en »one-inch-storm«. Arbejdet med planlægning og teknisk udvikling af plantebedene er sket i et samarbejde mellem de mange afdelinger i byens administration, hvor mål, test, evaluering og justering har været metoden.
Nye løsninger kræver samarbejde
Til udvikling af ROWB sammensatte man en arbejdsgruppe på i alt 10-12 personer med repræsentanter fra de forskellige afdelinger i NYC’s administration, hhv. transport, miljø og spildevand, parker, bygninger og anlæg. Gruppen mødtes én gang om ugen gennem det meste af 2011 med det formål at udvikle den første design-standard for plantebedene. Lederen af NYC Department of Environmental Protection (DEP) – hvad der svarer til vores hjemlige forsyningsselskab – blev sat i spidsen for arbejdet.
Fra starten var arbejdet præget af afdelingernes forskellige opfattelser af succeskriterier, så som spørgsmålet om en hurtig afledning er vigtigere end rensning af vandet, der kræver en langsommere gennemstrømning? Sidst i 2011 var man klar til at udgive en offentlig tilgængelig designstandard med konstruktionssnit og supplerende specifikationer.
Design-standard forbedres løbende
På baggrund af de løbende erfaringer fra anlæg, drift og dokumentation, blev design-standarden revideret i 2013. Dette skete på grundlag af erfaringer fra de ca. 200 ROWB’er anlagt i perioden 2011-13. Af disse var effektiviteten af 10 anlæg dokumenteret på en daglig basis i en to årig periode. 2013-standarden indeholder forbedringer af konstruktionen ved ind- og udløb og har modeleret plantemediets overflade mere optimalt i forhold til indstrømmende vand. Herudover er der er tilføjet en faskine i bedets bund, og der præsenteres flere forskellige beplantningsplaner. Guidelines revideres forsat, senest marts 2016.
Målet er at anlægge 200-300 ROWB’er årligt i de kommende år. DEP finansierer bedene og er derfor ansvarlige for udvikling, kommunikation og dokumentation af såvel bedenes ydeevne som deres effektivitet i et opland. Til dette har DEP indgået samarbejde med flere universiteter, som moniterer vandkvalitet og kvantitet i et stort antal bede. Målet er at samle nok data til at modellere effekten af grøn infrastruktur på et større opland i sommeren 2016.
Målet er i sigte
Resultater indtil nu, præsenteret i statusrapporten i 2012, tyder på 100 % målopfyldelse, når en ROWB tilkobles et areal på højst ca. 15 gange plantebedet. Analyser af miljøfremmede stoffer viser et betragtelig fald i koncentrationer blot 30 cm nede i filterjorden. I de kommende år er der fokus på miljøfarlige stoffer, hvor hidtidige test peger i mange retninger.
Sådan fungerer et ROWB plantebed
I områder, hvor myndighederne vil anlægge ROWB’er, foretages en screening af mulige placeringer. Screeningen danner et kort over forskellige muligheder, som herefter danner grundlag for udbud af opgaven til private entreprenører.
Konstruktionssnit gennem midten af et plantebed (ROWB) af typen uden tilkobling til afløbsnet.
Der findes flere forskellige typer ROWB, f.eks. én til steder hvor der er lidt plads, en anden til steder hvor jorden har dårlig infiltrationsevne og en tredje har som noget særligt overløb direkte til kloak. ROWB er alle 150 cm i bredden og tre til seks meter i længden. En ROWB indbygges i fortovsarealet. Indløbet er lavet som en udsparing i kantstenen, hvor vandet i rendestenen kan løbe ind i bedets lavning og infiltrere. Skulle bedet blive fyldt op, løber vandet ud på vejen igen via en anden udsparing nedstrøms. Når det sker, løber vandet videre i rendestenen til et konventionelt afløb eller til den næste ROWB. Kapaciteten af en ROWB er i gennemsnit 8.500 liter. En ROWB er udgravet til ca. 90 cm under terræn og er fyldt med et vækstmedie bestående af 85-88 % sand, 8-12 % silt og 5 % ler og 3-6 % organisk materiale.
Målet er at bedet håndterer en «one-inch-storm«, hvor regnvandet skal infiltrere i løbet af 12 og 36 timer. Nederst i konstruktionen er der sten som ved en faskine. Formålet hermed er at øge mængden af regnvand, der kan opmagasineres, når vandet løber hurtigere, end det kan nå at infiltrere. Hvis infiltrationsevnen ved forundersøgelsen viser sig at være lavere end for fint sand (3,15 x 10-4 m/s) etableres lodrette stenfyldte rør fra bedets bund. Derved ledes vandet til dybere og mere porøse jordlag. Bedet beplantes med stauder og i nogle tilfælde et gade-/vejtræ.
Kilder:
New York City Department of Environmental Protection, 2012: Guidelines for the Design and Construction of Stormwater Management Systems.
New York City Department of Environmental Protection, udateret: Bioswale Care Handbook.
New York City Department of Environmental Protection, 2016: Green Infrastructure Standards and Specifications.
Videnblad nr.: 04.03-14
Forfatter: Jan Luxhøj Støvring