Planter til LAR-vejbede skal kunne tåle tørre forhold

Et forskningsprojekt evaluerede i 2017-18 planteanvendelsen i 29 LAR-vejbede, hvor infiltrationsmaterialet og planternes vækstmedie er filterjord. Det viser, at planter, der forbindes med sandede, stenede og tørkestressede plantesamfund, ofte er velfungerende. Planter med sukkulente blade eller stængler mistrives dog.

Systematisk dataindsamling giver bedre grundlag

LAR-vejbede etableres i stigende grad for at håndtere nedbør lokalt frem for at lede den væk i skjulte rørsystemer. Når regnen håndteres på overfladen, giver det mulighed for at skabe en ny grøn infrastruktur i gadebilledet.

Der mangler dog opsamling på erfaringerne fra de større projekter, hvor der er etableret mere end 1-2 LAR-vejbede. Kun gennem forskning og systematisk dataindsamling kan praksis tilpasses, sådan at fremtidens LAR-løsninger bliver mere robuste og velfungerende.

Vi har derfor undersøgt, hvordan det er gået med planterne i 29 vejbede, som VandcenterSyd etablerede i 2014-2017. Vejbedene er etableret i forbindelsen med renovering af kloakeringen på gaden Langelinie i Odense.

Blodrød storkenæb gror frodigt i filterjord. Den er en god pollenkilde for mange bestøvede insekter. Foto: Andy Howe

Opbygget med vasket grus og filterjord

I Langelinieprojektet er der brugt to forskellige tekniske opbygninger af LAR-vejbedene, men i begge tilfælde er de bygget op med en kombination af vasket grus (0,3 m) efterfulgt af et øvre lag af filterjord (0,3 m) som rensnings- og nedsivningsmateriale. Filterjord anvendes i LAR-elementer til at sikre hurtig infiltration af regnvand i forbindelse med normale nedbørsmængder såvel som ekstremregn.

I overfladen er der udlagt 7 cm vasket grus som spirehæmmende lag. Indløbet til vejbedet er placeret mod syd, dog med enkelte undtagelser. LAR-vejbedene er dimensioneret til en 5-årshændelse, og vandet kan stuve op i bedet til en højde på 15 cm.

Stauder og prydgræsser i to miks

LAR-vejbedene på Langelinie er beplantet med stauder og prydgræsser i to forskellige miks. De er forskellige i artssammensætning og i deres vertikale og horisontale struktur (planternes højde, bredde, vækstform, arkitektur, bladform osv.).

Planterne er en kombination af vildtvoksende arter i Danmark og kulturplanter, som alle normalt forbindes med sandede og tørkestressede vegetationstyper (Tabel 1). Plantesammensætningerne er designet af landskabsarkitekt Lærke Kit Sangill, VandcenterSyd. Vegetationen er etableret ved udplantning i en gennemsnitlig plantetæthed på 14 planter pr. kvm.

Støtte fra Vandsektorens Udviklings- og Demonstrationsprogram (VUDP) gjorde det muligt at evaluere klimatilpasningsprojektet på Langelinie. Resultaterne fra undersøgelsen giver værdifuld ny viden om plantevalg til LAR-vejbede.

Tabel 1. I LAR-vejbedene i Odense er der er brugt en kombination af arter, der forekommer vildtvoksende i Danmark, og kulturplanter. Planterne forbindes normalt med sandet, stenet og tørkestressede jordbund.

Familie	Dansk navn	Videnskabeligt navn	Kultivar	Antal planter	Overlevelse	Gens. højde
Asteraceae	sølvbynke	Artemisia ludoviciana	Valerie Finis	349	80,52	95,03
Poaceae	brogetbladet rørhvene	Calamagrostis × acutiflora	Overdam	101	93,07	138,64
Brassicaceae	alm. strandkål	Crambe maritima		334	21,26	na
Apiaceae	russisk mandstro	Eryngium planum	Blaukappe	434	50,00	56,41
Geraniaceae	storkenæb	Geranium platypetalum		1280	71,87	35,02
Geraniaceae	blodrød storkenæb	Geranium sanguineum		1256	84,63	37,63
Asphodelaceae	daglilje	Hemerocallis	Stella de Oro	454	81,50	31,89
Asteraceae		Kalimeris incisa	Alba	367	86,65	98,13
Lamiaceae	alm. blåkant	Nepeta × fassenii	Blue Wonder	1498	89,05	57,36
Crassasulaceae	sankthansurt	Hylotelephium telephium	Matrona	251	25,50	26,34
Poaceae	præriehirse	Panicum virgatum	Heavy Metal	415	80,00	105.70

Planter fra sandede, stenede og tørre miljøer trives

Opgørelserne og de statiske analyser viser, at overlevelsen af de udplantede stauder og prydgræsser er knyttet til de enkelte arter. LAR-vejbedets etableringsår, afvandingsareal, infiltrationsareal eller kombination af planter kan ikke forklare, om planterne overlevede eller ej.

Flerårige urteagtige planter, der normalt forbindes med sandede, stenede og tørkestressede miljøer, gerne på kalkholdig jordbund, ser ud til at trives i LAR-vejbede, hvor vækstmediet er filterjord. Det gælder både hjemmehørende arter og kulturplanter. Et eksempel på en velfungerende art er blodrød storkenæb, Geranium sanguineum. Det er en flerårig urteagtig plante, som er hjemmehørende, har lang blomstring og er vintergrøn. Blodrød storkenæb bestøves af insekter, f.eks. humlebier og enlige bier.

Planter med sukkulente blade og stængler mistrives dog tilsyneladende. På Langeline er der bl.a. plantet strandkål og sankt hansurt, som normalt associeres med kystnære, sandede og tørkestressede plantesamfund. Set over tid har overlevelsen af disse to arter været dårlig. Resultaterne tyder på, at sukkulenterne har svært ved at klare de jævnlige oversvømmelser med op til 15 cm vejvand.

Planter, som er tilpasset andre miljøer, f.eks. nærings- og humusrig jordbund i skygge til halvskygge, reduceres i overjordisk biomasse, højde, bladstørrelse og -længde, når de vokser i filterjord (se Videnblad 04.03-18).

Plantevalg til LAR-vejbede bør derfor tage udgangspunkt i de abiotiske forhold på stedet. Det handler om de ’ikke-biologiske’ faktorer som f.eks. vand og jord. De abiotiske forhold påvirkes af dimensioneringen af LAR-vejbedet og herunder også afvandingsarealet og det infiltrationsmedie, planterne skal gro i. Vegetationen i LAR-vejbede kan etableres ved plantning, udsåning eller en kombination af disse.

Systematisk evaluering af plantevalget til vejbedene på Langelinie, Odense. Foto: Lærke Kitt Sangill

Frøspredere giver variation

Erfaringerne fra Langelinie viser ligeledes, at man skal forvente store udsving i antallet af individer for arter, der formerer sig ved frø. Det skyldes, at spiringsbetingelserne i filterjord er yderst vanskelige jf. vores tidligere laboratorieforsøg med plantevækst i filterjord (se Videnblad 04.03-18).

Dog vil brugen af planter, der spredes generativt (frøspredning), bidrage til et varieret udtryk i beplantningen. Det vil ligeledes skabe huller med bar jord, hvor nye plantearter kan indvandre, eller hvor leddyr som f.eks. sommerfugle kan sole sig eller tage støvbad (se Videnblad 04.03-19).

Har ført til ændret praksis

Opgørelserne fra Langelinie har helt konkret resulteret i, at VandcenterSyd har gentænkt planteanvendelsen i deres kommende klimatilpasningsprojekter. De gode erfaringer fra Langelinie bringes videre, men kombineres med nye tiltag. Herved opbygges værdifuld systematiseret viden om plantevalg til LAR-vejbede.