Gødskning af træer

Træer og buske gødes ikke. De må – i hvert fald efter etableringen – stort set klare sig selv. Sådan synes holdningen til vedplanter i byen tit at være. I hvert fald ofres træers og buskes forsyning med næringsstoffer normalt ikke stor opmærksomhed.

I Berlin undersøges hvordan gødning påvirker vejtræers vitalitet. De første tre træer på billedet er ikke gødet, mens de efterfølgende er gødet over to vækstperioder efter anbefalingerne i tabel 1. Bladene på de ugødede træer er lysere, og kronerne mindre tætte. Foto: Hartmut Balder

I det meste af sit liv må et træ eller en busk derfor være selvkørende med næring. Det er gængs praksis.

Nogle træer ville dog formentlig have gavn af gødning gennem hele livet. Det gælder navnlig bytræer i pressede situationer, f.eks. træer med lille jordoverflade omgivet af belægning.

Vi mangler dog stadig viden om buske og træers næring under byforhold. Derfor har Skov & Landskab og fire grønne organisationer taget gødskningen af vedplanter op i samarbejdsorganet PartnerLandskab. Læs mere på www.godvaekstjord.dk.

Gødningens formål

Før man går i gang med at gøde træer og buske, bør man definere målet og behovet. Her skal man være opmærksom på, at gødning ikke kan opveje generelt dårlige vækstbetingelser. Presses planterne af vandmangel eller meget ukrudt, kan gødning endda forværre situationen.

Det kan være, at man vil ophæve en konstateret mangel på et eller flere næringsstoffer. Det kan skyldes, at der ikke er nok af dem i jorden, men en årsag kan også være, at den biologiske aktivitet i jorden er utilstrækkelig, eller at det kemiske miljø, især høj pH, gør stofferne utilgængelige. Gødning er som sådan kun en del af løsningen.

Målet med gødskningen kan også være at holde næringsstofniveauet ved lige, f.eks. som led i en plejeplan. Her er der tale om lave doser, der blot skal svare til de stofmængder, der føres bort med bortfejet løv og beskæringsaffald, som udvaskes eller som optages af planter. Endelig kan gødskningens formål være at øge væksten. En vækstfremmende gødning kan dog ved høje doseringer øge modtageligheden for skadevoldere og frostskader.

Gødningen vil i alle tilfælde kun give gode resultater, hvis man tilfører de manglende næringsstoffer i de nødvendige mængder, hvis der er balance mellem næringsstofferne og pH-værdien ikke begrænser tilgængeligheden.

Utallige gødningstyper

Der findes et væld af gødningstyper og -produkter, og der dukker stadig flere op som er skræddersyede til træer. Nogle er organiske, andre er uorganiske gødninger eller blandinger. Nogle er tilsat »bioaktivatorer« som f.eks. kulhydrater eller mykorrhiza-svampe.

Gødningerne kan være sammensat så næringsstofferne hurtigt frigives til jorden, eller de kan frigive næringsstofferne gradvist over flere måneder. Gødningerne kan købes som granulerede eller flydende.

Lige før væksten

Gødskningen skal helst ske om foråret, helst lige inden væksten starter. For mange arter er starten af maj et godt bud. I sandet jord kan tilførslen eventuelt deles i to portioner for at begrænse udvaskningen. Er der klare symptomer på næringsstofmangel, kan gødning dog tilføres til næsten enhver tid. I alle tilfælde frarådes at tilføre kvælstof, når vækstsæsonen klinger af.

I eller på jorden

Vil man gøde ved plantning, kan langtidsvirkende gødning blandes med jord. Gødninger som frigiver næringsstofferne hurtigt, bør derimod spredes oven på jorden for at undgå rodsvidninger. Ved etablerede træer kan gødningen spredes overjordisk eller placeres i borehuller.

Om gødningen er granulat, flydende eller andet spiller ingen rolle. Det viser flere undersøgelser. Man kan derfor roligt vælge den metode, som er mest økonomisk og praktisk. Flydende gødning er en fordel, når vanding indgår fast i plejen, f.eks. under etableringen eller i akutte mangelsituationer. Hvis gødningsmængden er meget lille, f.eks. kun består af små mængder mikronæringsstoffer, kan den blandes med sand, så man bedre kan fordele den jævnt.

Bladgødskning, hvor blade og skud oversprøjtes med vandopløste næringsstoffer, kan overvejes i akutte mangelsituationer. Der er her primært tale om gødning med mikronæringsstoffer, som kan være utilgængelige, hvis de tilføres en jord med høj pH.

Gødningsmængden

Når gødskningen er en del af den almindelige pleje, tager man som regel udgangspunkt i kvælstofbehovet og tilfører en standard NPK-gødning med mikronæringsstoffer. Man kan enten vælge en trægødning med en sammensætning, som tilgodeser vedplanters behov eller vælge en gødning ud fra en jord- eller planteanalyse.

Men hvor meget af de enkelte stoffer? For bevoksninger er der tyske anbefalinger på 0,6-0,8 kg kvælstof (N) pr. 100 m² jord. Det passer pænt med amerikanske tommelfingerregler for standardgødning til træer: 0,5 kg N pr. 100 m² jord i vedligeholdelsesgødskning og det dobbelte som vækstfremmende gødskning. Egentlige standarder er der dog ikke tale om, heller ikke i de ellers så grundige tyske standarder fra FLL. Tallene er generelle udgangspunkter, og flere faktorer kan gøre det nødvendigt at justere mængden op eller ned.

Den vækstfremmende høje dosis bør ikke bruges, hvor rodvæksten er begrænset til et lille jordvolumen. Her vil en stærk overjordisk vækst på bekostning af rodvæksten hurtigt kunne skabe en »blomsterpotteeffekt« og ustabile træer.

Er der tale om enkelte træer, baseres gødskningen på træets dimensioner, ofte med stammediameteren eller arealet af kroneprojektionen som udgangspunkt. Det kan især være brugbart, når træet står i et begrænset jordvolumen, som gadetræer tit gør. Her finder man mere konkrete anbefalinger, f.eks. tyske Balder, jf. tabel 1. Gødningsmængden kan også skønnes ud fra stammediameter. Tyske eksperter anbefaler årligt 6-10 gram N pr. cm stammediameter.

Tabel 1. Anbefalinger til gødskning.

Næringsstof i g/m²kroneprojektion
Jordtype	Kvælstof N	Fosfor P	Kalium K	Magnesium Mg
Sandet, uden organisk materiale, gennemtrængelig	6-8	1,3-2,2	6,6-10,0	0,6-0,9	Årlig gødning, evt. delt op i to portioner. Flydende gødning muligt
Sand eller leret sand, med organisk materiale	6-10	0,9-2,2	6,6-10,0	0,6-1,2	Hvert år eller hvert andet år. Granulat
Træregeneration	8-12	1,7-3,5	8,3-11,6	0,6-1,2	I de første 2-3 år

Blandinger til træer

Gødninger skræddersynet til træer og buske indeholder relativt meget kalium sammenlignet med græsgødninger. I mange gødninger er kvælstoffet i en langtidsvirkende form, enten i organisk form eller med nitrifikationshæmmere.

En granuleret gødning skræddersyet til bytræer kunne være NPK 9+2+17 med mikronæringsstoffer. Som vedligeholdelsesgødskning anbefales 60-80 g/m² kroneprojektion en gang om året eller 100-150 g/m² en gang hvert andet år. Beregner man i forhold til stammediameter kan der anbefales 60-100 g/cm en gang om året eller 100-150 g/cm en gang hvert andet år.

En typisk flydende gødning til træer er NPK 6+2+9. Med en træhøjde op til 5 meter og en kronediameter på cirka 2 meter anbefales 1-2 liter gødning i 100-200 liter vand pr.

træ. Med en træhøjde op til 10 meter og en kronediamter på cirka 4 meter anbefales 2-6 liter gødning i 200-300 liter vand pr. træ. Er kronediameteren større end 5 meter anbefales 3-10 liter gødning i 300-500 liter vand pr. træ.

Kilde:
Oliver Bühler, 2012: Gødning af træer og træplantninger. Arbejdspapir. Skov & Landskab.

Videnblad nr.: 04.05-05
Forfatter: Oliver Bühler