Forskellige træarter huser til en vis grad forskellige typer mikrohabitater

Træarten har betydning for, hvilke typer mikrohabitater der hyppigst forekommer, især på stående træruiner. Til gengæld er der ikke væsentlig forskel på, hvor mange mikrohabitater forskellige træarter har i gennemsnit, viser et specialeprojekt. Resultaterne taler for at bevare træruiner af forskellige træarter, hvis man vil styrke biodiversiteten i grønne områder.

I gennemsnit næsten lige mange mikrohabitater

Mikrohabitater kan bruges som målestok for biodiversitetspotentialet, fordi de anses for at være levesteder for en lang række organismer. Derfor har et specialeprojekt i naturforvaltning på IGN bl.a. undersøgt forekomsten af mikrohabitater på dødt ved i grønne områder, både i forhold til typer af træruiner (se Videnblad 06.08-09) og i forhold til træarter. I undersøgelsen var der ikke væsentlig forskel på, hvor mange mikrohabitater forskellige træarter havde i gennemsnit. Birk havde lidt færre mikrohabitater end de andre, mens pil havde flest (figur 1). Det sidste skyldes muligvis, at de fleste af de observerede pile-træruiner var ældre, da størstedelen stammede fra et styningsprojekt i Utterslev Mose i 2009/2010. Variationen i antal mikrohabitater var størst hos bøg med færrest på nyligt satte, lave torsoer og flest på ældre træruiner og enkelte høje trætorsoer.

Figur 1. Gennemsnitlige antal mikrohabitater for en række træarter. Der er ikke den store forskel mellem de forskellige arter, men flest mikrohabitater er registreret på eg, pil og poppel, hvorimod birk har den laveste score. Ukendte/andre omfatter både identificerede træarter, der ikke havde nok registreringer til at blive inkluderet som hovedarter, og træarter, der ikke kunne identificeres. Det var hovedsageligt tilfældet med liggende, barkløse stammer og stød. Andre arter inkluderer ahorn, ask, lind, rødel, avnbøg, elm og forskellige arter af nåletræer. Antal observationer: 60 bøg, 18 birk, 17 eg, 34 pil, 28 poppel og 96 ukendte/andre.

Om projektet: Mikrohabitater i grønne områder

Opgørelsen af mikrohabitater på træruiner inddrog mange forskellige træarter, men bøg, pil og poppel var de hyppigste. Derudover blev eg og birk udskilt fra restgruppen. Den bestod af andre løv- og nåletræer, der enten var umulige at artsbestemme eller ikke havde nok registreringer til at blive inkluderet som en separat gruppe. Læs mere om projektet i Videnblad 06.08-09.

Nogle typer mikrohabitater er værtsspecifikke

For de enkelte mikrohabitater var der en vis variation mellem træarterne, men de fleste mikrohabitater blev fundet på alle arter i større eller mindre grad (figur 2). Visse mikrohabitater optræder hyppigere på bestemte træarter, herunder svampe. Nogle mikrohabitater er særligt værtsspecifikke, men kan med tiden udvikles på andre arter. Et eksempel ses med ru bark, der udvikles tidligt på pil, poppel og eg, mens det kun findes på ældre bøg og birk.

Birk havde sjældent andre barkrelaterede mikrohabitater, såsom barklommer og barkhætter. Træarten havde også sjældent synlige insekthuller, da veddet ikke var blottet. Til gengæld var små hulheder og grenhuller mere hyppige på eg og birk, mens det forekom sjældnere på de andre træarter i undersøgelsen. Pil og poppel var karakteriseret ved mange lave tveger/stammedelinger, mens træruiner af bøg, birk og eg havde en mere enstammet struktur.

Figur 2. De forskellige mikrohabitater forekom med varierende hyppighed alt efter træart, men generelt var der ikke den store forskel. Læg mærke til, at birk og eg havde flere grenhuller og hulheder af lille størrelse. Birk havde sjældent borehuller, blottet ved, barkhætter og barklommer sammenlignet med de andre træarter. Yderligere ses det, at bøg havde færre registreringer af ru bark, og at tveger mest optrådte på pil og poppel.

Højden har betydning for nogle træarter

Når et træ skal stynes eller fældes, bør træarten indgå i overvejelserne, da torsohøjden kan have betydning for forekomsten af mikrohabitater. I forhold til stående dødt ved havde høje bøge-torsoer flest forskellige mikrohabitater sammenlignet med lave bøge-torsoer For træruiner af pil og poppel var der ikke forskel på lave og høje torsoer. Hos de øvrige træarter var der ikke nok data til at påvise en sammenhæng, men de fleste mikrohabitater kunne findes på både liggende og stående dødt ved uanset højden.

Lav træruiner af forskellige arter

For den biodiversitetsrettede forvaltning af de grønne arealer i byen er det vigtigt at have gamle træer og dødt ved fra flest mulige træarter. Det er også vigtigt at have forskellige typer og aldre af træruiner (se Videnblad 06.08-09). Valget af, hvordan det døde ved skal efterlades, kan bl.a. afhænge af antal og placering af mikrohabitater. Hvis der ikke er mulighed for at efterlade hele træer eller høje torsoer, kan man til en vis grad kompensere ved at efterlade liggende stammestykker sammen med et højt stød eller en lav trætorso (< 4 meter).