Dato: 08-11-2019 | Videnblad nr. 06.08-08 Emne: Bynatur

Svampe, mos og lav som mikrohabitater

En lang række mosser, laver og vednedbrydende svampe er knyttet til træer. De udgør i sig selv en del af biodiversiteten, men bidrager også med levesteder – mikrohabitater – for andre arter.

Svampe er både godt og skidt

Råd i træer med til at gøre dem mere biologisk værdifulde, ikke mindst hvis et indre råd giver hulheder i grene eller stammer. Rådne grene er levested for insekter. Grenhuller, skabt af råd efter afskæring af grene, giver skjulesteder og bolig for insekter, fugle og flagermus.

På den anden side opstår risikotræer ofte, fordi svampe har nedbrudt veddet og derved forringet styrken i rødder, stammer eller grene.  I de fleste tilfælde er der tale om hyppigt forekommende svampe som kæmpeporesvamp eller kulsvamp, men mere ualmindelige svampearter ses også. Hvis et ustabilt træ udgør en fare for omgivelserne, f.eks. et hus, en vej eller legeplads, er det nødvendigt at fælde det eller på anden måde fjerne risikoen, typisk via mål­rettet beskæring. Det kan gøres samtidig med, at man så vidt muligt tager hensyn til biodiversiteten.

Bevar rådne stubbe og stammer

Uanset svampeart er det gavnligt for biodiversiteten at bevare mest muligt af svampens levested, f.eks. i form af et højt stød, en stående eller en liggende stamme. Mange insekter bruger nemlig frugtlegemerne og det rådne ved som levesteder. Senere i nedbrydningsfasen kan der komme sjældnere og mere krævende arter af svampe og insekter til.

Desuden kan stødet bruges til at afsløre, hvornår f.eks. kæmpeporesvamp er fremme. Dens frugtlegemer kommer ikke på samme tid hvert år, men har man nogle stød, hvor man ved, svampen er til stede, kan man holde øje med dem. Når kæmpeporesvamp dukker op her, er det på tide at inspicere andre løvtræer, især bøge med kronesymp­tomer (Se Videnblad 05.26-25).


Figur 1. Svampe, mos og lav forekom med varierende hyppighed i en undersøgelse af mikrohabitater på træruiner i bymiljøer i Hovedstadsregionen (Bergstedt, 2019). Disse mikrohabitater optrådte især på gamle, liggende stammer og stød. Antallet af hatsvampe er relativt lavt, idet dataindsamling skete om foråret. Kulsvamp udgør hovedparten af sæksporesvampene (ascomyceter), mens kæmpeporesvamp og birkeporesvamp dominerer blandt de enårige poresvampe. Mos og lav blev registreret, hvis de dækkede mere end 25% af barken. Den høje træruin blev også registeret opdelt i top og bund, så den nederste del kunne sammenlignes med en lav træruin.

Få tjek på sjældne svampearter

I nogle tilfælde er den vednedbrydende svamp, som giver anledning til bekymring, selv sjælden eller blot ikke så almindelig. Det kan man tjekke ved at slå op i Danmarks Svampeatlas ved at søge på svampens navn plus svampeatlas. Her kan man også registrere sit fund og bidrage til viden om udbredelsen af svampe i Danmark. Hvis svampen er sjælden eller måske endda rødlistet, bør man gøre en ekstra indsats for at bevare habitatet.

Mos og lav

Ud over svampe er mos, lav og kla­trende planter med på listen over særlige levesteder for andre organismer på træer. Mos optræder især på stød og liggende stammer (figur 1), mens lav og klatreplanter typisk kræver stående stammer. Heksekoste og puder af vanris er andre eksempler på særlige mikrohabitater på træer, hvor mange organismer kan finde skjulested og føde.

Kraftig lav- eller mosvækst ses oftest på gamle træer, som også af den grund har en større biologisk værdi. Er unge træer begroet, så indikerer det høj luftfugtighed eller nedsat vitalitet, f.eks. pga. dårlige vækstvilkår. Lav vokser nemlig langsomt og kan ikke følge med, hvis stammens tykkelsesvækst er stor. Hvis træerne skal udskiftes, kan man overveje at anbringe lavklædte stammer og grene et sted med tilsvarende sol- og fugtighedsforhold, så disse organismer og den tilknyttede biodiversitet bevares.

Kæmpeporesvamp hele vejen rundt om et træ er fældningsgrund. Hvis man efterlader et højt stød, kan det bruges som bænk, og insekter kan bruge frugtlegemer og stød som levested. Andre svampe og mos kommer til efterhånden, og stødet kan bruges som indikator for, hvornår kæmpeporesvamp er fremme. Det samme gælder kulsvamp, hvor det lysegrå forårsstadie på det gamle stød tv. indikerer, at træet skal tjekkes. Fotos. Iben M. Thomsen

Hestekastanje med kronesymptomer og udbredt forekomst af skællet stilkporesvamp på stammen. Træets placering langs en befærdet vej giver anledning til bekymring. En kronereduktion mindsker risikoen for, at træet knækker, samtidig med at levestedet for svampen bevares. Fotos: Iben M. Thomsen

Lav på hhv. stående stamme af et ungt bytræ og på en liggende stamme efterladt af hensyn til biodiversitet. Sidstnævnte har også fin forekomst af mos samt ru bark, der også er et mikrohabitat. Foto: Iben M. Thomsen (tv), Christoffer Echtvad Bergstedt (th).

Kilder:
C.E. Bergstedt (2019): From tree torso to tree ruin - Developing guidelines for management of urban hazard trees in relation to optimizing biodiversity. Speciale i naturforvaltning. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

H.J. Baagøe, H. J. Degn (2007): Generelt om danske flagermus. Kapitel 3.1 i (B. Søgaard & T. Asferg, eds) Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. Faglig rapport fra DMU nr. 635, Miljøstyrelsen.

D. Kraus, R. Bütler, F. Krumm, T. Lachat, T., L. Larrieu, U. Mergner, Y. Paillet, T. Rydkvist, A. Schuck, S. Winter (2016): Katalog over mikrohabitater på træer – Referenceliste til feltbrug. Integrate+ Teknisk Rapport 16 s.

T. Mitchel-Jones og M. Krog (2010): Flagermus og skovbrug. Folder fra Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet.


Videnblad nr.: 06.08-08
Forfattere: Iben M. Thomsen, Simon Skov og Christoffer Echtvad Bergstedt

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt