Dato: 24-08-2010 | Videnblad nr. 06.08-01 Emne: Bynatur

Naturindhold i gårdanlæg

Udvikling af biotoper i byen tager tid. Det viser en undersøgelse af Hedebygadekarréen, der blev renoveret i årene 1997-2002 som et by­økologisk demonstrationsprojekt. Undersøgelsen peger på, at den rette drift er særdeles vigtig for at under­støtte udviklingen af stabile plantesamfund.

En blanding af nye og gamle planter giver en frodig ankomst til gårdanlægget i Hedebygade. Foto: Sødde Clemensen

En blanding af nye og gamle planter giver en frodig ankomst til gårdanlægget i Hedebygade. Foto: Sødde Clemensen

Hedebygadekarréen på Vesterbro i København blev i årene 1997-2002 renoveret som et byøkologisk demonstrationsprojekt støttet af By- og Boligministeriet. Det store gårdrum på godt 5000 m2 var en central del af projektet. Målet for projektet var at skabe et gårdrum med alsidige forhold for vilde dyr og planter og samtidig give karréens beboere et friareal med god funktionalitet og mange sanseindtryk.

En del af projektet var at følge naturens udvikling i gårdanlægget. Derfor blev der afsat penge til, at gårdens natur skulle registreres før og efter renoveringen. Registreringerne skulle afdække om biodiversiteten reelt blev større, når der fra starten blev gjort en særlig indsats herfor.

Der er foretaget registreringer af flora og fauna før projektets start i 1997, et år efter etableringen af anlægget og igen i 2009.

Undersøgelsen 1997

Målet for gårdanlægget var, at der skulle skabes et byrum, hvor naturen fik optimale forhold, så robuste bybiotoper kunne udvikles over tid. Undersøgelsen forud for projektets opstart blev udført som en kortlægning af karréens insekter, fugle og planter. Udover den konkrete registrering omhandlede undersøgelsen også, hvilke plante- og dyrearter man kunne forvente ville indfinde sig, hvis man optimerede forholdene.

Gårdanlægget

Med undersøgelsen i hånden blev projektet udarbejdet i tæt samarbejde med karréens beboere over de næste år. Gårdanlægget består af mindre rum med afvekslende udtryk og indhold. De enkelte rum har en naturlig lokalitet som reference, således indeholder gårdanlægget sumpbed, plantearealer med stort solindfald, skyggefulde arealer, tørre skråninger, stendiger mv.

Der blev tilkørt jord af forskellig beskaffenhed og med varierende næringsindhold, for at tilvejebringe de rette vækstbetingelser til en given lokalitet. For et bymæssigt friareal var islættet af danske arter forholdsvist stort, men også beboernes ønsker om mere haveagtige planter blev indarbejdet.

Da gårdanlægget stod færdigt i 2002, evaluerede By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut hele projektet ud fra en række byøkologiske emneområder. Som en del af deres vurdering indgik den såkaldte biofaktor, som er en størrelse for det samlede vegetationsindhold i et anlæg. Biofaktoren for Hedebygadekarréen blev udregnet før og efter renoveringen. Biofaktoren er et udtryk for omfanget af vand, tilplantede arealer, store træer, mv. Det viste sig, at biofaktoren var steget væsentligt i det nye anlæg, og at den lå endnu højere i forhold til den gennemsnitlige biofaktor for gårdanlæg på Vesterbro.

Gårdanlægget blev udpeget som det hidtil bedste eksempel på et byøkologisk gårdanlæg, trods flere kritikpunkter på blandt andet beplantning og belægning.

Regnvand fra gårdanlæggets belægninger føres til et sumpbassin. Foto: Sødde Clemensen

Regnvand fra gårdanlæggets belægninger føres til et sumpbassin. Foto: Sødde Clemensen

Undersøgelsen 2003

I 2003 blev den anden undersøgelse udført, denne gang kun som registrering af vilde planter og fugle. Projektet skulle afsluttes, og derfor blev tidspunktet for anden undersøgelse ikke optimal.

Den blev af praktiske grunde udført allerede 1½ år efter at gårdanlægget stod færdigt, selv om generelle erfaringer fra overvågning af bynatur indikerer, at en kortlægning hvert 5. år giver et mere fyldestgørende billede på et områdes udvikling og tilstand.

Derfor var det heller ikke overraskende, da undersøgelsen viste, at der endnu ikke havde indfundet sig et markant anderledes plante- og fugleliv. Vurderingen omkring fuglelivet var, at der reelt var sket en tilbagegang. Forklaringen blev fundet i, at det nyanlagte gårdanlæg havde færre yngle- og skjulesteder end før renoveringen, idet mange bevoksninger var under etablering, og flere større træer fra det tidligere anlæg var blevet fældet.

På plantesiden viste undersøgelsen, at der faktisk var kommet mange nye arter, men heller ikke overraskende at det hovedsageligt var opportunister fra frøreserver i den tilkørte jord (opportunister er planter, der kendetegnes ved at vokse hurtigt med stor frøsætning, og de er derfor i stand til at udkonkurrere andre mere nøjsomme planter).

Konklusionen var dog, at biodiversiteten givetvist ville komme, da gårdanlægget i sin nye form havde potentiale til, at den kunne styrkes.

Undersøgelsen 2009

Da vi ved, at udvikling af biotoper tager lang tid, og fordi vi ønskede at se, om vores bestræbelser havde båret frugt, søgte vi i 2009 penge til endnu en undersøgelse fra Indenrigs- og Socialministeriets forsøgs- og udviklingspulje. Undersøgelsen blev udført i sommeren 2009, igen som en registrering af fugle og planter.

Overordnet konkluderer den seneste undersøgelse, at flere plantesamfund er under udvikling. Antallet af opportunister er stadig omfattende, men dog færre end i undersøgelsen fra 2003. Skråningsarealet på fælleshuset fremhæves ved at have begyndende overdrevsflora og med tiden, som næringsstofferne udvaskes, skønnes det, at overdrevsarterne kan klare sig i konkurrencen med opportunisterne. For at fremme denne proces anbefales det, at skråningen slås i sensommeren, når planterne har kastet frø, og at afklippet materiale fjernes. En tilførsel af frø fra overdrevsplanter kunne også fremme processen.

Undersøgelsen påpeger i det hele taget, at den rette drift er særdeles vigtig, for at understøtte udviklingen af stabile plantesamfund. Driften består i ikke at blande sig for meget i denne udvikling, og når man blander sig at gøre det nænsomt og målrettet. Stabile plantesamfund skal have tid til at udvikles, og derfor kræver det også, at de småbiotoper, der blev anlagt for snart 10 år siden, bibeholder deres fysiske placering.

Antallet af fuglearter er stadig lavere end før renoveringen men status quo i forhold til undersøgelsen i 2003. I den nyeste undersøgelse påpeges det, at også mange ynglelokaliteter på tørrelofter m.v. forsvandt i forbindelse med renoveringen af bygningerne. Det vurderes endvidere, at de plantede buske og træer endnu ikke er optimale for redebygning. Konklusionen er dog en forventning om, at flere fuglearter vil indfinde sig alene beplantningens struktur taget i betragtning.


Anbefalinger til optimering af naturgrundlaget i Hedebykarréen:
  • Bevar karréens høje træer
  • Etabler buskadser
  • Etabler vandhul
  • Plant danske arter
  • Bevar karréens lysåbne karakter
  • Bevar områder, hvor det er tilladt, at vilde urter og græsser findes
  • Komposter på stedet
  • Opsæt redekasser til fuglearter, der normalt vil indfinde sig, hvis egnede redepladser er til stede

Kilder

Tolv byøkologiske demonstrationsprojekter i Hedebygadekarréen, Erhvervs- og Boligstyrelsen 2004.
Et byøkologisk forsøgs- og demonstrationsprojekt – »Hedebygadekarréen«,
Erhvervs- og Boligstyrelsen 2004.



Videnblad nr.: 06.08-01
Forfatter: Sødde Clemensen