Biodiversitet i byens formelle og uformelle grønne områder
Regeringens Naturplan Danmark fra 2014 forpligter kommunerne til at gøre en indsats for at fremme biodiversiteten i byens grønne områder. De gængse ønsker til udformning, indhold og pleje af grønne områder går imidlertid ikke altid godt i spænd med de landskabskvaliteter, der gavner biodiversiteten.
Byens »formelle« grønne områder såsom parker anlægges og plejes med det primære formål at tilbyde forskellige rekreative oplevelser og funktioner. Til sammenligning er vegetationen i byens »uformelle« grønne områder spontan og gennemgår en naturlig udvikling. Det gælder f.eks. på uudnyttede byggegrunde, nedlagte baneterræner og opfyldningsarealer, der formelt set ikke er udlagt til rekreative formål.
Figur 1. Et registreringsområde fra Amagerbanen. Høj engvegetation og bløde overgange mellem elementerne (f.eks. eng og løvbevoksning) er særligt kendetegnende for de uformelle grønne områder, heriblandt Amagerbanen, og giver en høj biodiversitet. (Klik på figuren for at se en højere opløsning).
Høj biodiversitet i spontan bynatur
En undersøgelse af biodiversiteten i tre formelle grønne områder (Fælledparken, Enghaveparken og Mimersparken) og tre uformelle grønne områder (Stejlepladsen, Nordhavnstippen og Amagerbanen) viste, at de sidstnævnte generelt rummer en større variation i levesteder og plantearter (se tabel 1) samt insekter.
De kvaliteter, der primært bidrager til en højere biodiversitet i de uformelle grønne områder, er:
• Flerlagede og tætte bevoksninger
• Artsrig engvegetation
• Naturlige terrænformationer
• Varierede vegetationsstrukturer
• Dominans af hjemmehørende plantearter
• Bløde og naturlige overgange mellem forskellige vegetationstyper
Figur 1 viser et karakteristisk udsnit af et uformelt grønt område. Figuren illustrerer forholdet mellem elementer, vegetationsstrukturer og diversiteten (variationen) af planter og indsamlede insekter. Elementer skal forstås som levesteder for dyr og planter, f.eks. eng, krat og vandområder.
Diversiteten er angivet ved et Shannon diversitetsindeks (H), der udregnes på baggrund af antal arter og antal individer. En høj værdi er udtryk for, at der er flere arter, og at individerne er ligeligt fordelt mellem arterne.
De formelle grønne områder viste også en stor variation af elementer. De indeholder mange af de landskabskvaliteter, som findes i de uformelle grønne områder, men overgangene er bratte og stiliserede. Derudover domineres områderne af eksotiske, ikke-hjemmehørende plantearter og vidtstrakte, intensivt plejede græsarealer. Disse kvaliteter er naturligvis målrettet den rekreative brug, men resulterer i en lavere biodiversitet.
Biodiversitet ikke altid attraktiv
I tabel 2 ses de elementer, der i de grønne områder havde en særlig stor variation af planter og insekter. Vi har sammenholdt disse elementer med studier af folks ønsker til grønne områder. Det viser sig, at en stor del af elementerne kan være problematiske i et rekreativt perspektiv.
Tabel 2. Elementer med høj biodiversitet set i forhold til folks ønsker til grønne områder.
| Elementer med høj biodiversitet | Høj præference | Lav præference |
| Eng Afgræsset eng Krat Levende hegn Klippet hæk Træer på række 2-laget løvbevoksning med 10-30% horisontalt kronedække Flerlaget løvbevoksning med 10-30% horisontalt kronedække Flerlaget, blandet bevoksning med 30-80% horisontalt kronedække Naturlige terrænformationer Dødt ved Vandelementer |
x x x x x |
x x x x x x x |
De problematiske elementer omfatter bl.a. enge, der er vigtige for især pollen- og nektarsøgende insekter. De fremstår uordentlige og er besværlige at færdes i. Krat, levende hegn og flerlagede, blandede bevoksninger med et horisontalt kronedække på 30-80 % er værdifulde leve- og skjulesteder for mange organismer, men de tætte strukturer skaber utryghed. Der er bedre ind- og udsyn i 2-lagede bevoksninger med et horisontalt kronedække på 10-30 %, men de mangler til gengæld rumlige kvaliteter. Naturlige terrænformationer skaber et varieret mikroklima, som gavner både planter og insekter, men ujævnt terræn nedsætter tilgængeligheden. Dødt ved er essentielt for mange organismer, men er ikke velset i byens grønne områder.
Elementer med synergieffekt
Et af de elementer, der understøtter både biodiversitet og rekreative præferencer, er afgræssede enge. Ligesom enge er de rige på planter og insekter, men fremstår mindre uordentlige, da husdyrene holder vegetationen kort. Lineære elementer som klippede hække og træer på række udgør værdifulde kontinuerlige strukturer for bl.a. insekter og fugle. De har samtidig en rumskabende effekt i landskabet. Flerlagede løvbevoksninger med et horisontalt kronedække på 10-30 % udgør både vigtige leve- og skjulesteder og har også særlige indre rumlige kvaliteter. Vandelementer er både en vigtig kilde til liv og bidrager med stor herlighedsværdi.
Disse elementer kan være til inspiration for integration af biodiversitetshensyn i design og pleje af byens grønne områder. Læs mere om dette i Videnblad 06.08-05.
Kilde:
M.F. Bang & S. Folvig (2015): A Walk on the Wild Side. Exploring the Compatibility of Biodiversity and Recreational Preferences in Urban Green spaces. Speciale i landskabs- arkitektur, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Videnblad nr.: 06.08-04
Forfattere: Malene Fogh Bang, Sara Folvig og Anders Busse Nielsen
