Dato: 29-09-2010 | Videnblad nr. 06.19-04 Emne: Diverse

Naturpleje og ophobning af næringsstoffer

Ophobning af kvælstof og andre næringsstoffer er et væsentligt problem i lysåbne naturtyper. Små og langsomt voksende planter udkonkurreres af større og mere hurtigt voksende arter. Styret græsning, slåning samt fjernelse af træer og buske kan være en løsning.

Hede og surt overdrev på Mols, der har været græsset med kvæg hvert år siden 1973. Foto: Rita M. Buttenschøn

Hede og surt overdrev på Mols, der har været græsset med kvæg hvert år siden 1973. Foto: Rita M. Buttenschøn

Denne udvikling har medført, at mange af de typiske arter fra lysåbne naturtyper, som f.eks. guldblomme, engblomme, kattefod og eng-ensian, er gået stærkt tilbage, mens græsser som blåtop, bjerg-rørhvene og bølget bunke fremmes af en øget kvælstofmængde. Mange andre organismegrupper hæmmes direkte eller indirekte af eutrofiering, som man kalder denne ophobning af næringsstoffer. Det gælder f.eks. arter af vokshatte, sommerfugle og bier.

Der er behov for en øget plejeindsats, der dels kan fjerne næringsstoffer fra arealerne og genoprette en lavere næringsstoftilstand, og dels sikre en god plejetilstand, der generelt vil øge tolerancen over for en øget kvælstofbalance.

Mængden af næringsstoffer, som kan fjernes med de forskellige plejemetoder afhænger af en lang række faktorer, herunder trofiniveau, sammensætningen af næringsstoffer, pH, hydrologi og vandstand samt jordbundstype.

Er græsning løsningen?

En stor del (op til omkring 90 %) af den plantevækst dyrene æder, afsættes igen på arealet som gødning.

Fjernelse af næringsstoffer kan øges ved hjælp af styret græsning, hvor dyrene afsætter en større eller mindre del af deres ekskrementer uden for de følsomme naturområder.

Dyrene omfordeler næringsstofferne på græsgangen i forhold til deres foretrukne hvile og opholdspladser.

På sure, næringsfattige overdrev og heder, hvor primær produktionen er lav, fjerner græsningsdyr kun en begrænset mængde kvælstof i form af kilo tilvækst.

Udviklingen i Ellenberg N-værdi på langtidsgræssede overdrev og heder på Mols og Helgenæs tyder på, at kvæggræsning ved moderat græsningstryk ikke er tilstrækkelig til at vedligeholde en lav næringsstofværdi på sur, næringsfattig bund (figur 1 næste side), selvom der er tale om arealer med en begrænset kvælstofdeposition (< 15 kg N/ha/år).

Figur 1. Udvikling i Ellenberg N som udtryk for næringsstofniveau på hede, der har været græsset med kvæg hvert år i sommerhalvåret siden 1973.

Figur 1. Udvikling i Ellenberg N som udtryk for næringsstofniveau på hede, der har været græsset med kvæg hvert år i sommerhalvåret siden 1973.

Styret græsning

Forskellige undersøgelser har vist, at der kan fjernes flere næringsstoffer ved styret græsning. På Lüneburger Heide i Tyskland, hvor den traditionelle græsningsdrift er fåregræsning, der styres af hyrder, resulterede græsningen i en nettofjernelse af næringsstoffer på ca. 25 kg N/ha/år ved at fårene græsser på heden og derefter flyttes til særlige hvile- og opholdsarealer uden for heden.

En hollandsk undersøgelse viste, at der skete en markant omfordeling af næringsstoffer mellem de forskellige naturtyper, der indgik i hegningen i forsøg med ekstensiv helårsgræsning med kvæg med et græsningstryk på 0,2 dyreenhed (en dyreenhed er her defineret som 450 kg dyr). Kvæget græssede fortrinsvis på hede domineret af bølget bunke og hedelyng, men afsatte en stor del af ekskrementerne i en skovbevoksning. Der skete således en fjernelse af næringsstoffer fra de åbne hedearealer og en tilførsel til skovarealet. Netto blev der fjernet 7,0 kg N/ha fra græsheden, 4,4 kg N/ha fra lyngheden og tilført 13,1 kg N/ha til skoven.

På enge og kær, hvor der er en tilstrækkelig høj vintervandstand til, at der sker en opbygning af tørv, kan græsning i kombination med binding af næringsstoffer i tørven, genskabe og vedligeholde et lavt næringsstofniveau. Det illustreres af en undersøgelse af retablering af to engparceller med forskellig driftshistorie på Mols. Efter næsten 40 års græsningsdrift er der sket et fald i Ellenberg N-værdi fra ca. 5,0 i 1985 til 4,5 i 2009.

Undgå tilgroning

Mange naturarealer gror til med træer og buske på trods af, at de er under græsning. Tilgroning øger næringsstofpuljen gennem en øget deposition af kvælstof og ved at træernes dybe rodnet henter næringsstoffer op fra dybereliggende jordlag. Enkelte arter som gyvel og rød-el har desuden kvælstoffikserende bakterier, der er med til at øge kvælstofindholdet.

Ved rydning af træer og buske er det vigtigt at fjerne nedskåret træ (inkl. grene og løv) fra naturarealerne for at give en gunstig effekt på næringspuljen og naturtilstanden. Knusning eller slåning af ny opvækst uden fjernelse af materialet kan være til mere skade end gavn i forhold til næringsstofniveau og naturindhold og bør følges op af pleje, der fjerner næringsstoffer og førne.

Vælg de rette plejemetoder

Der er behov for at vælge plejemetoder, hvor der sker en nettofjernelse af næringsstoffer, så der kan skabes en høj naturkvalitet. På tør næringsfattig bund kan der være behov for en styret græsning eller for at supplere græsning med slåning. På fugtig bund er det vigtigt, at genskabe en naturlig hydrologi med høj vintervandstand. Ved rydning af træer og buske er det vigtigt at den afslåede biomasse fjernes.

Kilder

Buttenschøn, R.M, 2007: Græsning og høslæt i naturplejen. Miljøministeriet og Skov & Landskab, Københavns Universitet (kan hentes på www.sl.life.ku.dk)
Buttenschøn, R.M. 2010: Fokus på pleje af de følsomme naturtyper. www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Plantekongres/Sider/pl_plk_2010_tema_n.aspx
Härdtle, W., von Oheimb, G., Gerke, A-K., Niemeyer, M., Niemeyer, T., Assmann, T., Drees, C., Matern, A., Meyer, H. 2009: Shifts in N and P Budgets of Heathland Ecosystems: Effects of Management and Atmospheric Inputs. Ecosystems 12, 298-310
Bokdam, J. 2000: Effects of grazing by free-ranging cattle on vegetation dynamics in a continental north-west European heathland J. Appl. Ecol. 37 (3): 415-431



Videnblad nr.: 06.19-04
Forfatter: Rita Merete Buttenschøn