Græsning kan både skabe naturpleje og lokalt ejerskab

To forskellige argumenter for græsningslaug

I projektet ”Frivillige viser vej” har vi undersøgt rammerne for involvering af frivillige i natur- og parkforvaltning i Danmark. I projektet undersøgte vi bl.a. tre case-kommuner. Græsning er et af de mest udbredte samarbejdsfelter, og projektet viser stor diversitet i måden at gribe opgaven an på. Som udgangspunkt er der to forskellige argumenter for at etablere græsningslaug: Det ene relaterer sig til arealets naturværdi, og det andet til et ønske om at fremme lokalt ejerskab til arealet og området som helhed.

Naturværdi som afsæt

Nogle kommuner etablerer udelukkende græsningslaug med kommunal støtte (i form af hegn, stenter og hjælp til udbinding etc.) på arealer, hvor en konkret naturværdi kan opnås eller fremmes ved græsning. Det kan være, at arealet er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3 (LBK nr. 240 af 13/03/2019) eller har et stort potentiale for at fremme biodiversiteten i et område.

Når argumentet for at støtte grønne frivillige i deres ønske om at etablere græsningslaug er, at deres aktiviteter fremmer et areals naturværdi, får de grønne frivillige en oplevelse af virkelig at gøre noget for den natur, de elsker. Som oftest fremhæver de frivillige, at de er stolte over at passe på den lokale værdifulde natur. Det skinner også igennem, at jo mere følsomme arealerne er, desto bedre. Kommuner med naturværdi-afsæt fremhæver, at frivillige også kan etablere græsning på arealer uden nævneværdig naturværdi, men så er det ofte uden mulighed for kommunal støtte til hegn m.m.

Ejerskab som afsæt

Andre kommuner tager afsæt i, at grønne frivillige gennem afgræsning skaber ejerskab til naturen, og at græsning involverer lokalsamfund og/eller giver børnefamilier et lokalt samlingspunkt. Her er udgangspunktet ikke udelukkende arealernes naturværdi eller ønsket om at fremme en bestemt naturværdi/naturkvalitet. Selvom argumentet er forankret i ejerskab til naturen, støtter disse kommuner de grønne frivillige med eksempelvis hegn, stenter og/eller udbindingsudstyr, alene fordi grønne frivillige har et ønske om at etablere græsningslaug, og der arealmæssigt ikke er noget til hinder for dette. Det gode ved dette bredere fokus er, at kommunerne herved støtter det lokale engagement lige der, hvor det er, uanset naturværdien eller borgernes og de frivilliges viden. Denne tilgang gør det samtidig nemmere at etablere græsning i borgernes hverdagsnatur – altså arealer hvor folk faktisk kommer i hverdagen – ofte gående. Udfordringen med §3-arealer og Natura 2000-områder kan være, at disse arealer ikke altid ligger bynært nok til at skabe stort og varigt engagement.

I kommuner med et snævert fokus ift. græsning og naturværdi kan det derfor være sværere at involvere borgere i arbejdet, fordi det ikke er alle steder, den værdifulde natur ligger tilpas tæt på de frivilliges bopæl.

Eksempel: Borgere bidrager med tilsyn

I Holbæk Kommune mødte vi græsningslaug, der havde til opgave at tilse og tælle dyrene og sikre, at der er strøm i hegnet. Derudover sørgede lauget for at slå græsset under hegnet, når det voksede for højt. Dyrene ejes af en lokal dyreholder, og medlemmernes eneste ’fordel’ er, at de, hvis de ønsker at købe lokalt produceret kød, kan få rabat. Her er det bærende for medlemmerne, at de kan bidrage med noget, når de alligevel går en tur i området. Det giver et meget lokalt fællesskab omkring lauget, som ikke forudsætter ejerskab til kvæget.

Kommunens ’fælles-skabere’ (læs mere i Videnblad 03.03-94 har bidraget ved at arrangere et møde mellem borgere, der ønsker at hjælpe, og dyreholderen, der har dyrene på engen. I Holbæk Kommune kan det både være naturværdien og muligheden for formidling, der er bærende, men andre måder at organisere græsning på er også mulig. Dette eksempel er blot taget med som inspiration til at lade borgere, der går tur i området, bidrage til dyreejerens pligt til at tilse dyrene.

Eksempel: Meget selvstændigt græsningslaug

Silkeborg Kommune illustrerer en anden organisering af græsningslaug. Her mødte vi eksempelvis et laug, som med kyndig vejledning fra planlæggeren selv indkøber dyr og står for plejen af et Natura 2000-område. Her er kommunens rolle at vejlede og rådgive ift. at indkøbe den race, der sikrer den rette pleje af området. Kommunen støttede også græsningslauget med hegning, strøm, vand og udbindingsfolde. Laugets opgave var efterfølgende at indkøbe dyr, sætte dem ud på området, tilse dyrene dagligt og friholde hegnet for opvækst. Græsningslauget sørgede også for slagtning og distribution af kødet til medlemmerne. Vi mødte også en lokal dyreholder, som i tæt dialog med planlæggeren aftalte, hvilke dyr der ville egne sig til de forskellige arealer, hvorefter han ”leverede” dyrene.

Også rekreative arealer i byer kan udvikles af frivillige både i forhold til græsning og andre formål, fx legepladser, vild med vilje e.l. Græsningen behøver med andre ord ikke have et rent naturmæssigt formål. I det hele taget har kommunen en meget alsidig organisering af græsning, både hvad angår ejerformer, organisering og hensyn til naturværdi. Grundlæggende handler det om at understøtte engagementet der, hvor det er.

Eksempel: Der skal være en faglig grund

I Middelfart Kommune er tilgangen til græsning – som vi har mødt den – at der skal være en faglig grund til at etablere græsningslaug. Det kan både relatere sig til et ønske om mere biodiversitet og et ønske om bedre naturgrundlag på arealerne. Udfordringen ved denne tilgang kan være, at nogle arealer ligger i yderområder med lav befolkningstæthed, hvor det er svært at etablere græsningslaug. Det skyldes ikke nødvendigvis en uvilje blandt de frivillige, men mere at den grønne frivillighed karakteriseres som en meget lokal frivillighed. Afstanden til det potentielle græsningsareal kan derfor være en barriere.

Muligheder og handleanvisninger

Der findes ikke et endegyldigt svar på, hvad der er ’rigtigt’, eller hvad der giver den bedste løsning, når man ønsker at etablere et græsningslaug. Det kommer an på de lokale forhold som arealets beskaffenhed, de lovgivningsmæssige rammer samt borgernes ønsker og muligheder. Desuden spiller det en rolle, hvordan kommunens rammer er ift. at understøtte grønne frivillige i deres ønske om at etablere græsningslaug. Har man mange små rekreative arealer i kommunen, kan man lade sig inspirere af Videnblad 03.03-92 om Silkeborg Kommunes frisætning af arealer, hvor borgere engageres med afsæt i argumentet om lokalt ejerskab.

Læs mere:
Frivillige viser vej: Casestudie om frivillige i naturforvaltningen / S. Gentin, J.B. Hunt & L.B. Herslund / IGN Rapport, oktober 2020 / Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Frivillige viser vej – Resultater fra en national spørgeskemaundersøgelse om grønne frivillige i natur- og parkforvaltning / S. Gentin, J.B. Hunt & L.B. Herslund / IGN Rapport, oktober 2020 / Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Videnblad nr.: 03.03-95
Forfattere: Sandra Gentin, IGN og Julia B. Hunt, tidl. ansat hos Ingerfair

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt