Dato: 12-09-2013 | Videnblad nr. 03.03-80 Emne: Forvaltning og ressourcestyring

Kirkegårdens bløde opgaver skal med i overvejelserne

Etik, lokalkendskab og brugerkontakt er centrale elementer i det daglige arbejde på kirkegården. Derfor skal de bløde værdier også med i beskrivelserne, når man samarbejder med entreprenører om driften. En svensk-dansk interviewundersøgelse peger på, hvordan det kan gøres.

Kirkegårdens medarbejdere har også en vigtig funktion i forhold til de besøgende, som bliver særlig vigtig at beskrive, når man samarbejder med andre om driften. Foto: Tilde Tvedt

Kirkegårdens medarbejdere har også en vigtig funktion i forhold til de besøgende, som bliver særlig vigtig at beskrive, når man samarbejder med andre om driften. Foto: Tilde Tvedt

Kirkegårdens medarbejdere har også en social funktion og en rolle som formidler af information til brugerne. De skal være lydhøre i mødet med de pårørende og sørgende og tage sig tid til at snakke.

Hvor­dan sikrer man varetagelsen af disse bløde værdier, når man samarbejder med entreprenører om driften? Det har svenske Movium set på i en interviewundersøgelse i Sverige og Danmark.

Forholdsvis ukendt opgave

For en del kirkegårde er hensynet til etik, lokalkendskab og brugerkontakt en vigtig grund til ikke at lade folk udefra overtage driften – se også Videnblad nr. 3.3-78. Mange entreprenører er ifølge undersøgelsen formodentlig heller ikke bevidste om, hvad det kræver at håndtere de bløde værdier. De er som regel ikke formuleret på samme måde som de gartneriske opgaver.

Arbejdet er traditionelt blevet udført af ansatte i de enkelte sogne eller kommuner. I disse organisationer har man skabt en form for læring, hvor opgavens indhold kommunikeres videre til nyansatte gennem kollegaer i arbejdshold eller ved intern uddannelse. Derfor kan det være svært for en entreprenør at sætte sig ind i, hvad kirkegårdsdrift egentlig indebærer.

Med i opgavebeskrivelsen

Moviums undersøgelse peger på, at kvaliteten af de såkaldte bløde opgaver skal skrives tydeligt ind i aftalegrundlaget. Ellers kan de gå tabt, når andre overtager driften af kirkegården. Etiske retningslinjer og kontakten med de pårørende bør beskrives på lige fod med kvaliteten af den gartneriske drift. Det skal fremgå, hvordan mødet med de besøgende skal fungere i forskellige situationer, og der skal være mulighed for sanktioner, hvis entreprenøren ikke lever op til kravene. Det kan være nyttigt at inddrage den viden, som ligger hos medarbejderne i marken. Hvordan plejer de f.eks. at oplære nye medarbejdere i de enkelte arbejdshold.

Bjärrads församling i Skåne er et af de sogne, der har lange og gode erfaringer med at lade en entreprenør tage sig af driften af kirkegården.

Det sker bl.a. på grundlag af etiske regler, der er formuleret af menighedsrådet. Arbejdet med håndtering af grave beskrives f.eks. sådan: »Arbejdet skal udføres så korrekt og professionelt som muligt. Man skal tænke sig, at de pårørende står ved siden af, mens man udfører arbejdet, og selv om vi er alene ved en del af opgaverne, skal afskeden altid være korrekt«. I sognet vurderer man, at det gode resultat skyldes, at entreprenøren tidligere var ansat i den interne kirkegårdsforvaltning. Det betyder, at han fra begyndelsen kendte stedet og opgaven i detaljer og kunne give denne viden videre til sine medarbejdere.

De mere bløde værdier bør beskrives på lige fod med den gartneriske drift. Foto: Tilde Tvedt

De mere bløde værdier bør beskrives på lige fod med den gartneriske drift. Foto: Tilde Tvedt

Overførsel af viden central

Den løbende overførsel af viden fra gamle til nye medarbejdere vil som oftest blive afbrudt, når man overdrager arbejdet til en entreprenør. Det kan man f.eks. kompensere for, ved at nogle af kirkegårdens hidtidige medarbejdere flytter med ind i entreprenørens stab. På den måde kan indkøringsperioden blive kortere.

Man bør også tage stilling til, om alt skal udbydes. En af forvaltningerne i undersøgelsen kom f.eks. frem til, at der kun var behov for at lade andre tage sig af specialopgaver som større hækklipninger og træpleje. Det giver mulighed for løbende at overføre viden fra de nuværende medarbejdere til dem, der varetager de særlige opgaver.

Ofte sker der også det, at entreprenøren ikke er med til de generelle møder i kirkegårdsforvaltningen, hvor man f.eks. diskuterer etik. Måske vil regelmæssige møder med resten af organisationen kunne hjælpe entreprenøren til på sigt bedre at forstå karakten af opgaven.

Valg af entreprenør

Som bestiller bør man være bevidst om ikke kun at lade økonomisk effektivisering være afgørende, når man vurderer entreprenørernes priser. Man skal også vælge samarbejdspartner ud fra entreprenørens formodede evner til at varetage de bløde værdier. Desuden kan det være en fordel med samarbejdsaf­taler af en vis varighed, sådan at uerfarne entreprenører får tid til at indarbejde de etiske hensyn og kontakten med de besøgende.

Æstetiske værdier som parameter

En af forvaltningerne i undersøgelsen peger på, at de også bedømmer de billigste tilbud ud fra den æstetiske kvalitet i det arbejde, entreprenørerne har udført tidligere. Ræsonnementet er, at god æstetisk kvalitet hænger tæt sammen med etisk sans. Hvis de besøgende oplever en æstetisk smuk og veldrevet kirkegård, opfattes det som respekt for stedet og de døde. Det siger dog ikke noget om, hvor vidt entreprenørens medarbejdere er i stand til at håndtere mødet med de besøgende på kirkegården godt nok.

En af interviewpersonerne peger på, at arbejdet på en kirkegård kræver en høj grad af situationsfornemmelse, da de besøgende befinder sig på mange forskellige stadier i livet. Det er vigtigt, at mødet bliver uafhængigt af medarbejderens livsanskuelse og religion.

Kirkegårdens særlige karakter

Entreprenørerne er stadig nye i rollen som forvaltere af kulturarv og i mødet med sørgende mennesker – og som fornyere af et sted med så stærke traditioner som kirkegårdene. Mens vi venter på, at der etableres entreprenører, der er specialiseret i kirkegårdsopgaver, er der måske brug for at kortlægge kirkegårdsforvaltningens særlige ka­rak­ter, vurderer Moviums undersøgelse.

Læs mere:
Angela Sandell og Jenny Kirsten Bille: Kyrkogården på entreprenand – hur säkerställer man kvalitet på skötseln? Movium Fakta 5/2012, Sveriges lantbruksuniversitet
Tilde Tvedt: Nye samarbejdsformer kan optimere driften af kirkegårde. Videnblade Park og Landskab 3.3-78, Skov & Landskab 2013.



Videnblad nr.: 03.03-80
Forfatter: Tilde Tvedt