Afsøgning af byens ressourcer – bylaboratorier på kort og lang sigt

Hvide pletter på landkortet må planlæggere, landskabsarkitekter og arkitekter lede længe efter. Det skyldes både en hel konkret og nødvendig stillingtagen til de rumlige omstruktureringer, som vor tids samfundsmæssige ændringer og økonomiske situation har medført, men også et paradigmeskift i forhold til, hvad der betragtes som bæredygtig og mulighedsskabende planlægning.

Der er en markant forskel på industrisamfundets udviklingsbetonede vækstmodel eller -logik og den aktuelle mere fornyelsesbetonede model, hvor man i højere grad genbruger frem for at udvide. Man kan tale om byudvikling uden vækst i den forstand, at byen ikke vokser arealmæssigt men fortsat fornyr sig.
(Braae, 86).

Vi ser på de allerede eksisterende byområder i nye sammenhænge, og her kan det at forholde sig til de eksisterende ressourcer (og det værende både fysiske og sociale) og tilblivelsesprocesserne betyde mindst lige så meget, som et nyt resultat i traditionel forstand. Vi afsøger i stigende grad, hvordan man kan arbejde med det, der er, bygge ovenpå og omdanne på en konstruktiv måde, gentænke og finde nye sammenhænge i områder under forandring – som langt fra er tomme, men i sig ofte bærer både potentialer og konflikter, der kan udforskes, udfordres og gøres til operative åbninger.

I 2008 blev den centralt placerede lufthavn Tempelhof i Berlin, lukket ned, og et storstilet omdannelsesprojekt iværksat. Det kæmpestore areal bliver omdannet til et stort parklandskab, hvor blandt andet såkaldte »pionerfelter«, som kan indtages af midlertidige aktiviteter, skal være med til at trække folk til det nye rekreative landskab i byen. En udviklingsproces der har tiltrukket en del initiativer og brugere og skabt et helt unikt byrum. Samtidig mener nogle, at de eksperimenterende tiltag og medbestemmelsen holdes i lidt kort snor. Under alle omstændigheder har Berlin taget Tempelhof til sig, både fysisk og verbalt. Fotos: Anne Wagner

Fabrikker, lufthavne og velfærdens forladte institutioner

Dukker der mulige »pletter« op på overfladen, som kan indtages på ny, er de således ikke særlig hvide, men nærmere grønne, grå, blå eller brune og omfatter nedlagte brown­fields, havnearealer, afviklede infrastrukturelle områder, uudnyttede byggegrunde, men også mindre leftovers, som er opstået som restprodukter fra andre udviklingsprocesser. Grunden til at nogle steder er svære at finde nøglen til, er ofte kompleks, men i spændingsfeltet mellem uvisse fremtidshorisonter, tøvende investorer og normative fremgangsmåder, er det at midlertidige anvendelser i stigende grad anvendes som kickstarter eller afsøgning af mulige fremtidsscenarier. Dette kan blandt andet ses ved aktivering af større, tidligere aflukkede enklaver, såsom eksempelvis Carlsberg området i København eller Tempelhof lufthavnen i Berlin.

Selv om industriens felter langtfra er udtømt, dukker der også løbende nye typer rum op, som er blevet brugerløse. Den klassiske kunstnerkoloni på det nedlagte fabriksareal og forskellige udgaver af social greening og urban farming er fortsat populære eksempler på midlertidig anvendelse, men nye kommer til.

Klaus Overmeyer, tysk landskabsarkitekt har via forskningsprojektet »Urban Catalyst« og egen praksis undersøgt begreberne midlertidighed og Urban Pioneers i flere år. Han skriver i et nyligt debatindlæg på german-architects.com: Der vil altid eksistere uudnyttede mellemrum. Det der i lang tid har været forladte fabriksområder, banearealer eller slagterier, er i dag indkøbscentre, kontorer, byteatret eller kirker. I hvilken grad disse rum kan reaktiveres ved midlertidig anvendelse, kan variere, siger Overmeyer, men der skal i hvert fald udvikles flere greb til at få åbnet dørene for fremtidige anvendelsesmuligheder og nye brugere.

Til rækken af de nævnte kategorier kan tilføjes andre institutionelle nedlægninger såsom skolelukninger, kaserner mv. som aktuelt står for døren. Her opstår også nye udfordringer og muligheder.

Lokalt eksperimentarium

Et eksempel på et midlertidigt projekt, der både transformerer en forladt servicebygning og involverer det lokale miljø på en undersøgende måde, er Universität der Nachbarschaften (UdN) beliggende i bydelen Wilhelmsburg i Hamborg.

UdN kan beskrives som et slags udflytteruniversitet, som er del af HafenCity Universitetet og fungerer som et stedspecifikt lærings- og forskningslaboratorium med huse i bydelens nedlagte sundhedscenter.

Udover at være undervisningsplatform og en slags on-going levende byggeplads, hvor ombygninger og eksperimenter inde og ude udføres i 1:1, drives stedet som lokalt kultursted. Der arrangeres events, workshops, fællesspisning, orkester, og lokale beboere, institutioner og virksomheder inddrages på forskellig vis i husets aktiviteter. Det giver de studerende mulighed for at forstå lokale dynamikker og relationer og udvikler metoder til at forholde sig til dette i et planlægningsforløb.

Det er samtidig vigtigt at nævne, at UdN indgår i en større sammenhæng, da området og boligkvarteret er del af IBA, den internationale byggeudstilling i Hamborg. Selv om det her er en enkel grund, en bygning og dens udearealer, der er tale om, er formålet at skabe forandring ud over matrikelgrænsen og at trække tråde og netværk ud til det lokale miljø som måske vil leve videre, når UdN flytter ud igen i slutningen af 2013.

Midlertidig omdannelse på kort og lang sigt

Det midlertidige som fremgangsmåde i forbindelse med omdannelsesprocesser er ikke uproblematisk og entydigt – for hvad det reelt set kan, er der ikke én opskrift på. Midlertidige rum og anvendelser er derfor også en samlebetegnelse for en lang række ret forskellige projekter, både i forhold til hensigt, tidshorisont, skala, indhold, afsender og brugere.

Nogle evner at gro fast og bliver videreudviklet, andre skaber karakteristiske spor eller værdier at bygge videre på, og andre forsvinder helt igen. Men der kan i processen være mulighed for at »røre i gryden« og forstå steder og miljøers logikker og potentialer, skabe netværk mellem mulige interessenter og handle direkte ud fra disse erfaringer.

Kilder:
Braae, E. 2007: Genbrug: Et nyt urbanistisk paradigme? I: Fortiden For Tiden - Genbrugskultur og kulturgenbrug i dag, 80-103.
Oswalt et al. 2013: Urban Catalyst- Mit Zwischennutzung Stadt entwickeln. Berlin. DomPublishers
Overmeyer, K. 2007: Urban Pioneers, Berlin: Stadtentwicklung durch Zwischennutzung. Berlin: Jovis
Ziel, M. et al. 2012: Second Hand Spaces- Recycling Sites undergoing Urban Transformation. Berlin: Jovis
German Architects
Universität der Nachbarschafen
IBA Hamburg

Videnblad nr.: 03.14-11
Forfatter: Anne Wagner