Dato: 27-03-2014 | Videnblad nr. 03.01-87 Emne: Planlægning

Skovbegravelsespladser på uindviet jord

En del mennesker ønsker et alternativ til de traditionelle kirkegårde. Derfor blev begravelsesloven i 2008 ændret, sådan at man nu kan anlægge begravelsespladser til urner på uindviet jord i skovene. Siden har en række skovejere arbejdet på at etablere begravelsespladser. Indtil videre er ingen private skove kommet helt i mål, primært på grund af krav til administrationen. Men i marts 2014 åbnede Odense Kommune Danmarks første skovbegrav­elsesplads i en af sine skove.

En måling fra Megafon viste i 2011, at 25 pct. ikke har lyst til at blive begravet på en almindelig kirkegård. I nogle tilfælde handler det om, at man ønsker naturen som ramme om sin død, frem for kirkegårdens sirlige haveanlæg. Michael Hviid Jørgensen, professor på Aalborg Universitet, forsker i begravelseskultur og sagde i marts 2012 til Kristeligt Dagblad: »At blive begravet i naturlige omgivelser, hvor man organisk indgår i den store, smukke og udødelige natur er et forsøg på at skabe mening med den meningsløse død (….). Og det er netop noget, der kendetegner moderne mennesker i dag i deres individuelle søgen efter mening, autenticitet og en slags tilbage til naturen-nostalgi.«

Muligheder på henholdsvis de folkekirkelige kirkegårde og skovbegravelsespladser

Indviet jord Natur Uindviet jord
Folkekirkelige kirkegårde X (X)
Skovbegravelsespladser X X

Mange kirkegårde har allerede større eller mindre skovafdelinger, men de er som regel mere parkagtige end en ’rigtig’ skov. I efteråret 2013 åbnede Farum Kirkegård dog en ny afdeling i en fredsskov lige ved siden af kirkegården. Silkeborg Kirkegård er på vej til at gøre det samme. Og i Høsterkøb har man haft kirkegård i skoven siden 1933.

Men der er tale om indviet jord i regi af folkekirken, hvilket er en barriere for nogle mennesker. De vil ikke have deres død kædet sammen med folkekirken, som driver langt de fleste kirkegårde, men ønsker i stedet at blive begravet i uindviet jord. Det kan dels skyldes, at de er ateister (ikke tilslutter sig nogen tro), eller er medlem af et andet trossamfund end folkekirken.

Danmarks største skovbegravelsesplads

Danmarks første skovbegravelsesplads ligger i Kohaveskoven i Odense. Den ligger på uindviet jord i en gammel egeskov og er på 1 ha ud af skovens ca. 50 ha. Alle har mulighed for at få deres urne sat ned.

Begravelsesloven lempet

Ønsket om alternativer førte i 2008 til, at begravelsesloven blev lempet. Loven er grundlæggende ret striks, og frem til 2008 var det stort set kun muligt at blive begravet eller få sin urne sat ned på kirkegården – eller få asken spredt over havet. Det er ikke tilladt at stille urnen på kaminhylden, og i almindelighed kan man heller ikke få lov til at begrave et familiemedlem i sin have.

Lovændringen gjorde det muligt at etablere begravelsespladser uden at bygge et kapel. Dermed var der åbnet for begravelsespladser i fredsskov, hvor man kun må opføre bygninger, der er nødvendige for skovdriften. Skovbegravelsespladserne kan placeres i kommunale eller private skove. En kommune eller et godkendt trossamfund skal påtage sig det overordnede ansvar – ligesom for alle andre begravelsespladser. Derfor kan f.eks. Ateistisk Selskab ikke selv oprette en begravelsesplads, da det jo netop ikke er et trossamfund. Det vil kræve samarbejde med en kommune.

Endnu ingen private skove

Lovændringen blev bl.a. hilst velkommen af foreningen Løvfald, der i flere år havde arbejdet for muligheden for at begrave i skovene uden religiøse bindinger. Også Dansk Skovforening var positiv, og en række private skovejere har siden vist interesse for at etablere skovbegravelsespladser.

Længst nåede foreningen Løvfald sammen med den private Sæbygård Skov og Frederikshavn Kommune. Kirkeministeriet havde godkendt vedtægterne, men i sidste ende valgte kommunen at kræve en bankgaranti til at dække udgifterne, hvis Løvfald og skovejeren med tiden ikke kunne leve op til sine forpligtelser. Dermed faldt projektet.

På Falster ville det fondsejede Corselitze Skovdistrikt gerne indrette en skovbegravelsesplads. Men Guldborgsund Kommune skulle ifølge loven fungere som ansvarlig og have kontakten til brugerne. Det var hverken skovdistriktet eller kommunen interesseret i. Derfor blev heller ikke dette projekt realiseret.

Kohaveskoven

Kohaveskoven drives som naturnær skov af kommunens afdeling for Park og Natur. Det kommunale begravelsesvæsen står for nedsættelsen af urner.

Markering af skovbegravelsesplads

Begravelsespladsen er ikke markeret med hegn og låger, men kun med et skilt. Ideen er at bevare skoven så intakt som muligt. De enkelte gravsteder markeres ikke, og de pårørende får ikke at vide, hvor i skoven urnen sættes ned.

Odense Kommune den første

Hidtil er det kun Odense Kommune, der er kommet helt i mål. I marts 2014 åbnede Danmarks første skovbegravelsesplads på uindviet jord i Kohaveskoven. Odense Kommune driver i forvejen begravelsesvæsen og har tradition for en bred vifte af tilbud, bl.a. en afdeling for asa-troende på Assistenskirkegården. Med den nye skovbegravelsesplads ønsker man både at tilgodese dem, der vil begraves i naturen og dem, der ønsker uindviet jord.

Kohaveskoven ligger i den sydøstlige udkant af Odense og er på 50 hektar. Skoven er en gammel veletableret skov og ligger i forbindelse med et 150 hektar stort naturområde, hvilket forstærker oplevelsen af at være ude i naturen. En hektar er udpeget til nedsættelse af urner, men er ikke markeret med hegn og låger. Kun et enkelt skilt fortæller, at her findes en begravelsesplads. Begravelsespladsen skal være på naturens præmisser. Derfor markeres de enkelte gravsteder ikke, og de pårørende får ikke at vide, hvor i skoven, urnen sættes ned. Målet er, at de forbinder den afdøde med skoven som helhed.

Kohaveskoven drives som naturnær skov. Derfor ligger der grene i skovbunden og opvæksten fjernes kun med års mellemrum, for at ahorn ikke skal blive for dominerende. Det kommunale begravelsesvæsen tager sig af urnenedsættelserne, mens afdelingen for Park og Natur står for driften af skoven.

Alle kan få sat deres urne ned i Kohaveskoven, også selv om de ikke bor i Odense Kommune. Prisen er den samme som for den anonyme fællesgrav på en af kommunens andre kirkegårde, pt. 2.162 kr. for 10 år.

Kilder
Kristeligt Dagblad 25.03.2012: Vi vil hvile i kontakt med naturen
Odense Kommune: Skovbegravelsesplads, folder 2014
Tilde Tvedt: Den første skovbegravelsesplads, Grønt Miljø 3/2014



Videnblad nr.: 03.01-87
Forfatter: Tilde Tvedt