Dato: 27-06-2012 | Videnblad nr. 03.01-78 Emne: Planlægning

Lommeparker - en vigtig ressource i den tætte by

Den tætte by skaber udfordringer for borgernes almene sundhed og trivsel på grund af manglende adgang til grønne områder. Lommeparkerne bidrager som små pusterum, hvor mennesker socialiserer, hviler og genoplader.

Lommeparkerne bruges af alle aldersgrupper. De bruges først og fremmest til hvile og genopladning samt socialisering. Foto: Karin Kragsig Peschardt

Lommeparkerne bruges af alle aldersgrupper. De bruges først og fremmest til hvile og genopladning samt socialisering. Foto: Karin Kragsig Peschardt

I Københavns Kommune har man de seneste år haft en grøn strategi på dagsordenen. En strategi der skal være med til at sikre folk adgang til grønne områder i lokalområderne og dermed være med til at bidrage til en sundere by.

Et af fokusområderne er flere lommeparker. Men for at skabe de rette rammer for sunde lommeparker, der tilgodeser byens borgere, er det en afgørende faktor at forstå hvordan disse små byrum bruges, så planlægningen af lommeparkerne er så optimal som muligt.

Gennem et ph.d.-projekt ved Skov & Landskab på Københavns Universitet har man undersøgt brugen af ni lommeparker i Københavns og Frederiksberg kommuner.

Undersøgelsen viser, at lommeparkerne hovedsageligt bliver brugt til hvile og genopladning samt til socialisering. To typer af brug der bidrager til bedre almen sundhed for de mennesker, der bor og arbejder i den tætte by.

Definition og potentiale
De ni lommeparker, som er med i undersøgelsen, er alle under 5000 m2. De er klart afgrænsede, har egen indgang og beplantning i mere eller mindre grad. Med denne definition kan lommeparkerne også beskrive byens mindste grønne områder. Det betyder, at lommeparkerne kan betragtes som en type af grønne områder, der kan passes ind hvor som helst, der er mulighed for at etablere et pusterum i byens grønne struktur – også selvom der kun er få kvadratmeter til rådighed.

Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget fra maj til oktober 2010, hvor alle ni lommeparker blev besøgt på forskellige tider af døgnet og på forskellige ugedage. Respondenterne, som deltog i undersøgelsen, var faktiske brugere af områderne, hvilket vil sige, at de opholdte sig i området længere tid end de mennesker, der blot passerede området.

De ni lommeparker inkluderet i undersøgelsen er: Bopa Plads, Dantes Plads, Gråbrødre Torv, Hauser Plads, Julius Thomsens Plads, Odins Lomme, Rosenhaven, Scandic og Tove Ditlevsens Plads.

Socialisering og hvile

Folk mellem 50 og 65 år besøger i høj grad lommeparkerne for hvile og genopladning, hvorimod socialisering i lommeparkerne mere er en tendens for yngre brugere.

De mennesker der primært bruger lommeparkerne er højtuddannede mennesker mellem 30 og 49 år. Desuden er der et tydeligt mønster i den kontekst, hvori folk bruger lommeparkerne. For socialisering anvender folk primært lommeparkerne på vej hjem fra et sted i byen (evt. arbejde). For hvile og genopladning anvender folk primært lommeparkerne fra ét sted til et andet i byen eller på vej hjem fra byen.

Resultaterne viser, at lommeparkerne fungerer som små pauser for de mennesker, der bor og arbejder i den tætte by. De kan være med til at skabe rammerne for frokostpausen, eller blot når man har brug for at koble fra fra de daglige pligter. De kan skabe rammer for folk, der mødes og dermed bidrage positivt til social interaktion i byens rum.

Resultaterne viser desuden, at lommeparkerne spiller en vigtig rolle i byens grønne struktur, idet de kan indgå som det primære udeareal i tæt kontakt med arbejdspladser og folks private hjem.

Udfordringer i den tætte by

Man står i dag overfor store udfordringer, når man taler om almen folkesundhed i byerne. Den optimale by anses i dag som en tæt kompakt by med mange centre med blandede funktioner. Med en øget befolkningstilvækst i byerne sker der en reel fortætning af byen. Man bebygger tomme byggegrunde, og i yderste konsekvens også de grønne områder.

Ifølge WHO er sundhed en tilstand af fysisk-, mental- og social velbefindende. Mange tidligere forskningsprojekter peger netop på grønne områder som sundhedsfremmende idet både fysiske, sociale og mentale behov kan tilfredsstilles i grønne områder. For stor afstand til grønne områder kan medføre en nedgang i brug og eksponering af grønne områder og i yderste konsekvens kan dette medføre livsstilssygdomme som fedme, hjerte-kar sygdomme og stressrelaterede sygdomme. Det er derfor vigtigt med små afstande og dermed mulighed for hyppig adgang til grønne områder i den tætte by.

Lommeparkerne bidrager til byens netværk af grønne områder og kan dermed være med til at gøre adgangen til grønne områder bedre for folk, som bor i de tættest bebyggede områder i byen. Foto: Karin Kragsig Peschardt

Lommeparkerne bidrager til byens netværk af grønne områder og kan dermed være med til at gøre adgangen til grønne områder bedre for folk, som bor i de tættest bebyggede områder i byen. Foto: Karin Kragsig Peschardt

Lommeparkernes rolle

Lommeparkerne bidrager til byens netværk af grønne områder og kan dermed være med til at mindske afstanden for de folk, som bor i de tættest bebyggede områder. Men i planlægningsprocesser er det også vigtigt at tilgodese folks præferencer for brug i sådanne typer områder. Dette studie viser, at hvile og genopladning samt socialisering er de primære grunde til, at folk besøger lommeparkerne, og resultaterne kan dermed bidrage til inspiration for landskabsarkitekter, byplanlæggere og politikere i fremtidig planlægning af lommeparker i den tætte by.

Læs mere:
Peschardt, K.K., Schipperijn, J., & Stigsdotter, U.K. 2012: Use of Small Public
Urban Green Spaces (SPUGS), Urban Forestry & Urban Greening, 11, (3).



Videnblad nr.: 03.01-78
Forfattere: Karin Kragsig Peschardt