Strategisk udvikling af det stedbundne har lang effekt
Rundt om i landet gennemgøres en lang række lokale projekter, der skal være med til at udvikle yderområderne. Men hvad er effekten på længere sigt? Det har vi undersøgt i projektet Udvikling af stedbunde potentialer i Danmarks yderområder, hvor vi så på de langvarige virkninger af strategisk udvikling af lokale potentialer. Det kan både være landskabelige, kulturelle, oplevelsesmæssig eller menneskelige kvaliteter. Fra 2012 til 2017 fulgte vi fem delprojekter i Thisted og på Bornholm under Realdanias initiativ ’Mulighedernes land’. Målet var ikke at bedømme de enkelte projekter som gode eller dårlige, men at se på, om og hvordan, de bidrager til ny udvikling. Vi undersøgte også, hvordan udviklingen i givet fald kan kortlægges og dokumenteres. Projektet er finansieret af Realdania og Københavns Universitet.
Stedbundne potentialer Stedbundne potentialer er muligheden for at udvikle de ressourcer, der er bundet til en bestemt lokalitet. Det kan være landskabet, mennesker og deres sociale relationer, traditioner, bygningskultur, madkultur eller særlige erhvervstraditioner. Den strategiske udvikling har langsigtede visioner og mål, som ofte fyldes ud og realiseres gennem enkeltprojekter, der spiller sammen. En vigtig dimension er samskabelse og udvikling af en fælles forståelse af mål og midler. |
Det virker
Overordnet set er konklusionen, at det virker. Strategisk udvikling af stedets potentialer kan bidrage til positiv udvikling af yderområder på en række forskellige måder. Det kan være med til at skabe nyt lokalt liv, nye aktiviteter og tiltrække nye erhvervsdrivende og turisme. Projekterne er også med til at styrke den lokale stolthed og identitetsfølelse. Mest afgørende er det måske, at de skaber en fælles forståelse af, at der findes muligheder på trods af befolkningstilbagegang og mod til at gribe mulighederne i fællesskab.
Samarbejde fører til flere projekter
En overraskende afledt effekt var, at grupperinger i et lokalområde, der ikke havde samarbejdet tidligere, kom i dialog på grund af et projekt. De kunne senere arbejde sammen og skaffe midler til nye projekter.
På den måde havde forholdsvis små projekter en væsentlig langsigtet betydning for området.
Et eksempel er ’Det gode liv ved kysten’ i Nørre Vorupør, som både skabte plads til surfere og fiskere, lokale og besøgende. Her blev der samtidig sat gang i en mere langsigtet udvikling. De lokale begyndte at snakke sammen på tværs, fordi de havde et konkret fælles projekt. Det blev senere afsæt for en plan for hele byen og flere følgeprojekter, som de lokale udviklede i samarbejde med kommunen og i tråd med en langsigtet kystudvikling i Thy.
Samarbejde på tværs og det strategiske blik for synergimuligheder mellem projekter, steder og aktører er det, der giver en langvarig effekt. Vores undersøgelse viser også, at denne type strategisk planlægning kræver noget nyt af planlæggerne. De skal facilitere samarbejde, kombinere forskellige aktørers viden og arbejde på tværs af forskellige skalaer. Det kræver af politikerne, at de er i stand til at fastholde et langsigtet perspektiv. De skal også være villige til at stå på mål for de beslutninger, der tages, hvor nogle områder eller grupper kan føle, at de nedprioriteres i forhold til andre initiativer.
Samspil mellem det konkrete og det overordnede
De undersøgte projekter er meget lokale, men viser sig også at have betydning i større sammenhæng. De kan ses som en slags ’landskabsakupunktur’, som er med til at ændre en traditionel opfattelse af f.eks. fiskeri eller granitbrydning. Resultatet er en ny forståelse af, hvad man skal leve af i fremtiden, og hvordan landskabet skal indrettes til det gode liv på landet.
I Thisted fokuserede vi på samspillet mellem planproces, produkt og afledte effekter plus planlæggerens rolle. På Bornholm så vi især på betydningen af de konkrete projekters udformning. Her kan vi se, at den arkitektoniske kvalitet også er afgørende. Få koncentrerede indgreb kan skabe nye rumlige sammenhænge, der viser vejen mod en ny fremtid.
Det er afgørende, at de konkrete projekter forholder sig til de overordnede strategiske mål og omvendt. Det er vigtigt ikke bare at lave små lokale projekter, som ikke batter i det større perspektiv, eller store forkromede planer, som ikke giver mening lokalt.
Ny teoretisk model
Vi analyserede bl.a. projekterne ud fra ’aktør-netværkteori’. Teorien inddrager både mennesker, fysiske genstande og ideer som aktører i en forandringsproces. Netværk er den samling af aktører, der er omkring et projekt. Ud fra det har vi udviklet en teoretisk model, som kan være med til at visualisere og italesætte det, der sker i projekterne, i et fælles sprog. Modellen vil kunne bruges til at få øje på ’netværkseffekter’, der kan være afsæt for nye strategiske projekter.
Anbefalinger til strategisk udvikling af lokale potentialer
|
Læs mere:
Anne Tietjen & Gertrud Jørgensen (2016): Translating a wicked problem: A strategic planning approach to rural shrinkage in Denmark. Landscape and Urban Planning, 154, 29-43.
Anne Tietjen & Gertrud Jørgensen (2018): There is more to it than meets the eye: Strategic design in the context of rural decline. Transactions of the Association of European Schools of Planning, 2(1), 9-31.
Anne Tietjen & Gertrud Jørgensen (2018): Planning strategically in light of rural decline: Experiences from Denmark.
I N. Gallent & M. Scott (red.), Routledge Companion to Rural Planning. Critical Concepts in Built Environment.
Videnbladet bygger på en tidligere artikel i Byplan Nyt 3/2017
Videnblad nr.: 04.02-46
Forfattere: Gertrud Jørgensen og Anne Tietjen