Indeksering af landbrugsbedrifters påvirkning af miljøet I

Interessen for og kendskabet til miljømæssige problemer i landbruget har været markant stigende gennem de seneste årtier. Da landbruget spiller en stor rolle for miljøet som helhed, har integration af miljøhensyn været et centralt emne for EU’s landbrugspolitik. Denne integration er først og fremmest sket gennem den de miljøvenlige jordbrugsordninger (MVJ-ordningerne) og ordninger for økologisk jordbrug. Alle medlemslande skal gennem landdistriktsprogrammerne gennemføre sådanne ordninger, der hver især er søgt tilpasset de lokale og regionale naturog miljøproblemer. Det er desuden pålagt medlemslandene at evaluere effektiviteten af disse ordninger. De hidtil gennemførte evalueringer har været genstand for omfattende kritik, og der har længe været et udækket behov for bedre metoder til mere sammenhængende evalueringer af landbrugets miljøpåvirkning. Med det formål at udvikle et indeks, der kan anvendes til vurdering aflandbrugets samlede påvirkning af natur og miljø, har EU fi nansieret forskningsprojektet »Agri-Environmental Footprint Project«. Indekset AFI bygger på en række indikatorer for den enkelte landbrugsbedrift, som fx nitratudvaskning, anvendelse af pesticider og etablering af bræmmer langs vandløb. Indikatorerne vægtes indbyrdes, afhængigt af lokale forhold. Udviklingen og afprøvning af metoden er foretaget i flere EU-medlemslande, herunder Danmark.

Figur 1: De tre hierarkiske niveauer i AFI-strukturen. Andet niveau udgøres af Arealanvendelse og Husdyrhold (AH), Fysisk Infrastruktur (FI) og Natur- og Kulturarealer (NKA). I..I står for indikatorer for hvert fokusområde.

Indeksets struktur

Indekset består af tre niveauer (se Figur 1). Tre emner for de miljøvenlige jordbrugsordninger udgør det første niveau:

• Naturressourcer, fx grundvand (N)
• Biodiversitet (B)
• Landskabsværdier (L)

Det næste niveau omfatter landbrugspraksis og forhold i forbindelse med arealanvendelse og landskabet. Disse såkaldte fokusområder udgøres af:

• Arealanvendelse og husdyrhold (AH)
• Fysisk infrastruktur (FI)
• Natur- og kulturarealer (NKA)

Det tredje niveau består af en række indikatorer for hvert fokusområde. De belyser den miljømæssige forvaltning af den enkelte bedrifts funk tionelle enheder. Indikatorerne kan fx være andelen af §3-områder på ejendommen (NKA), eller estimeret kvælstofudvaskning (AH).

Metode

Indekset for landbrugsbedriftens miljø- og naturpåvirkning udregnes som følger:

1. Fastlæggelse af målet med evalueringen, fx evaluering af deltagelse i miljøvenlige landbrugsordninger eller bestemte bedriftstypers påvirkning af deres omgivelser.
2. Fastlæggelse af overordnede emner (N, B, L) og fokusområder (AH, FI , NKA), som skal inddrages i indekset.
3. Vægtning af emner og fokusområder.
4. Udvælgelse af indikatorer på bedriftsniveau for hvert fokusområde.
5. Indsamling af data for de enkelte indikatorer.
6. Omsætning af indikatorer til værdier, mellem 0 og 10, med 10 som det bedste.
7. Vægtning af indikatorer, inden for det enkelte fokusområde.
8. Beregning af indekset.
9. Følsomhedsanalyse i forhold til vægtninger og omsætning af værdier for indikatorer.

Vægtninger indenfor hvert niveau (fx AH, FI og NKA under landskab (L)) skal tilsammen give 1, så det endelige indeks vil være et tal imellem 0 og 10. Værdien er et udtryk for den enkelte bedrifts påvirkning af miljøet i en lokal landskabelig, miljømæssig og landbrugsmæssig sammenhæng.

I fastlæggelsen af trinene 2, 3 og 4 involveres regionale og lokale interessenter og i trin 6 og 7 involveres faglige eksperter. På grund af den lokalt baserede vægtning kan metoden anvendes til at sammenligne bedrifter imellem områder. Et eksempel på indeksets anvendelse gives i Videnblad Nr. 4.2-28.

Formidling og kommunikation - en del af indekset

Den hierarkiske opdeling muliggør en opdeling af indekset i de enkelte fokusområder under hvert emne. Dette er især interessant i områder med lokale interesser indenfor enkelte emner og fokusområder. De enkelte bidrag til indekset kan være lettere at tolke end et samlet tal for natur- og miljøpåvirkningen. I radardiagrammet i Figur 2 ses et eksempel på de enkelte komponenter i en beregning af indekset. Figuren viser, at deltagere i en miljøvenlig jordbrugsordning er placeret bedre end ikke-deltagere for langt de fleste dele af indekset.

Figur 2: Radardiagram beskriver et udspecificeret indeks for en gruppe af deltagere i en MVJ-ordning og en kontrolgruppe (ikke-deltagere). Forkortelserne beskriver emne kombineret med fokusområde, fx betyder NxAH Arealanvendelse og husdyrhold under emnet Naturressourcer.

Perspektiv: Landbrugets Benchmarking

Indekset er et udtryk for den enkelte landbrugsbedrifts natur- og miljøpåvirkning. Ved analyse af en række landbrug i et sammenhængende område og aggregering af indeksværdierne kan man opnå et udtryk for natur- og miljøpåvirkning fra landbruget i et helt område. Metoden kan også bruges til en sammenligning af fx økologiske og konventionelle landbrug. Endvidere kan indekset sammenlignes for de samme ejendomme over tid. Indekset kan udvikles til et generelt vurderingssystem, hvormed den natur og miljømæssige effekt af europæisk miljøvenlig landbrugspolitik kan måles og til dels sammenlignes.

Kilder:
AEFootprint (2008): Agri-Environmental Footprint hjemmeside: http://www.footprint.rdg.ac.uk/
Mauchline, A.L.; Park, J.R.; Finn, J.A. & Mortimer, S.R. (2007): The agri-environmental Footprint Index. Aspects of Applied
Biology, 81, pp. 263-266.
Teilmann, K. (2007): Agri-Environmental Footprint Index, Testing of Methodology for Policy Evaluation in the European Union. Speciale ved Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Videnblad nr.: 04.02-27
Forfattere: Henrik Vejre, Lone S. Kristensen, Jørgen Primdahl, Jens Peter Vesterager og Kasper Teilmann