Indeksering af landbrugsbedrifters påvirkning af miljøet II

Videnblad 4.2-27 viser, hvordan det er muligt at evaluere deltagelse i miljøvenlige jordbrugsordninger, herunder omlægning til økologisk jordbrug. I dette Videnblad fokuseres på evaluering af landbrugsordninger med henblik på beskyttelse af drikkevand.

Der indgår 11 bedrifter i Slangerup-casen og 14 bedrifter i Brædstrup-casen. Områderne er udpeget som »områder med særlig drikkevandsinteresse«, men er forskellige for så vidt angår bynærhed, landbrugsdrift og bosætning. Evalueringen beskriver, hvordan en gruppe bedrifter som deltager i miljøvenlige jordbrugsordninger adskiller sig fra en gruppe konventionelle landbrug, og hvordan indeksværdierne udvikles over tid.

Metodens anvendelsesområde

Før udregningen af indekset er det væsentligt at gøre sig klart, hvad det er, der skal evalueres. Emner og fokusområder, der har relevans for den enkelte evaluering, skal først defineres. I dette eksempel har vi valgt en bred tilgang, på trods af at en del af de ordninger, som er blevet evalueret i perioden, har været specifikt rettet mod beskyttelse af naturressourcer, mere specifikt grund- og overfladevand. Data udgør såvel data på bedriftsniveau, data for lokale interessenters præferencer og data til fastlæggelse af transformation af indikatorer baseret på ekspertudsagn.

Bedriftsdata: Interview og databaser

Data på bedriftsniveau er blevet indsamlet og beregnet i de to caseområder for 1996/97 og for 2006/07. Data er indsamlet ved interviews og besøg på bedrifterne og ved udtræk fra GLR/CHR databaserne hos Danmarks Jordbrugsforskning. Kombinationen af dataindsamling ved interviews og anvendelse af databaser har muliggjort en sammenligning af de indsamlede værdier. Nogle værdier har kun været tilgængelige fra interviews. Valget om at anvende data over tid har gjort det muligt at følge udviklingen af de enkelte bedrifter og dermed vurdere effekten af den miljøvenlige jordbrugspolitik ved at sammenligne landbrug, der har indgået en MVJaftale med landbrug, der ikke har indgået en aftale i tidsrummet.

Lokale præferencer og konsensus

Vi har haft kontakt med lokale interessenter i form af repræsentanter for lokalhistoriske foreninger, lokalekomiteer under Danmarks Naturfredningsforening, repræsentanter for lokale og regionale vandværker og landbrugets rådgivere. Repræsentanterne har individuelt vægtet emner og fokusområder (se Videnblad 4.2-27) baseret på deres viden og kendskab til lokalområdet. De endelige præferencer for det pågældende område er fastlagt på fællesmøder. Målet var at opnå enighed. Dette blev dog ikke opnået i alle tilfælde. På Figur 1 ses et eksempel på lokale præferencer i Slangerup. De samme lokale præferencer er anvendt ved beregninger med 1996/97-data og 2006/07-data, da det ikke har været realistisk at indsamle præferencer retrospektivt. Indekset bliver lokalt funderet ved at inkludere vægtninger af landbrugspåvirkninger på det omgivne miljø i et afgrænset område. Vægtningerne gør det muligt at lave en sammenligning af udviklingen mellem de to caseområder, baseret på de lokale præferencer.

Figur 1. Eksempel på lokale præferencer fordelt på emner (Naturressourcer, Biodiversitet og Landskab) og fokusområder (Arealanvendelse og Husdyrhold, Fysisk Infrastruktur og Natur- og Kulturarealer). Emnerne summer til værdien 1. Det samme gælder for fokusområderne under hvert emne.

Transformationer

Information vedrørende omsætning af bedriftsdata til værdier er indhentet på basis af ekspertudsagn. Alle indikatorer er transformeret til skalaen 0-10 med 0 som det dårligste og 10 som det bedste. Transformationen kan være lavet delt på basis af datas fordeling, dels baseret på eksperters udsagn om, hvornår en indikator når kritiske vær dier, eller er inden for et område, hvor variationen ingen betydning har. På Figur 2 ses et eksempel på transformation baseret på datas fordeling.

Figur 2. Grafisk eksempel på en transformationsfunktion.

Beregning af AFI

Beregningerne er foretaget i Excel regneark ved for hvert niveau at multiplicere værdier og vægtninger. Desuden er der foretaget følsomhedsanalyser af beregningerne ved at ændre på vægtningerne, så resultaternes afhængighed af vægtningen kan beskrives.

Størst forskel for nye deltagere

Metoden har vist forskelle mellem de landbrug, der deltager i en MVJ-ordning og landbrug, der ikke deltager. En yderligere opdeling af gruppen af deltagende landbrug (Figur 3) viser, at økologiske landbrug har et bedre indekstal end landbrug med mere målrettede ordninger som fx nedsat kvælstoftilførsel. Yderligere viser metoden, at landbrug, der i mellem de to beregningstidspunkter har indgået en MVJ-aftale, er de landbrug, der gennemgår den største udvikling i retning af øget hensyn til miljø og natur (Figur 4).

Figur 3. Gennemsnitlige AFI-værdier for forskellige grupper af bedrifter for Slangerup 2006/07-data.

Figur 4: Udvikling i AFI over tid, afhængigt af deltagerstatus. Der skelnes imellem ikke-deltagere, deltagere i hele perioden, som i dette tilfælde alle er økologer, og nye deltagere, som er indtrådt i en ordning i perioden. Dataene er fra Brædstrup-casen.

Perspektiver

Det et et godt udgangspunkt for en evalueringsmetode at kunne skelne landbrug med MVJ-ordninger fra landbrug uden ordninger. Det skal dog slås fast, at metodens brede karakter risikerer at negligere effekten af de målrettede ordninger. Indekset kan imidlertid tilpasses snævre ordninger ved vægtninger af specifikke emner og fokusområder. Følsomhedsanalysen viser, at indekset er forholdsvist stabilt, så længe hovedvægten er på de emner, der er centrale for den politik, som evalueres. Mest kritisk er anvendelse af indikatorer, som er tæt knyttet til de evaluerede politikker, fx anvendelse af sprøjtemidler, som per definition ikke benyttes på økologiske bedrifter. Indekset har vist sig operationelt og synes at udgøre et alternativ til den nuværende praksis omkring evaluering af EU-landbrugsstøtteordninger. Disse har primært været baseret på opgørelser af indgåede aftaler og antal hektar under hver ordning kombineret med kvalitative interviews.

Kilde:
Teilmann, K. (2007): Agri-Environmental Footprint Index, Testing of Methodology for Policy Evaluation in the European Union. Speciale ved Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Videnblad nr.: 04.02-28
Forfattere: Jens Peter Vesterager, Kasper Teilmann og Henrik Vejre