Udeskole i Danmark og Forest School i England - en sammenligning

I de seneste år er det blevet mere almindeligt for danske folkeskolelærere at flytte deres undervisning udendørs ca. én gang om ugen over en længere periode, som supplement til den traditionelle indendørs undervisning i klasserum.

I både Danmark og England er anvendelsen af naturens pædagogiske muligheder øget gennem det 20. århundrede. Foto: Dorte vind

Forest School i England er derimod en institution uden for det etablerede skolesystem, som ud over skolerelaterede aktiviteter også tilbyder andre læringsaktiviteter for børn og voksne med fokus på omgang med naturen. Kvaliteterne ved social-
læring vægtes højt både i udeskole og Forest School.

Ikke kun natur og nærmiljø

Selvom naturen og nærmiljøet er centralt i udeskole og Forest School, viser undersøgelsen, at dette ikke er en selvfølge i praksis. Udeskole kan godt være en tur i biografen eller zoologisk have, men er primært knyttet til skove. Forest School kan sagtens udøves i skolegårde og mange andre forskellige steder, men er primært knyttet til skove og parker.

I både Danmark og England er anvendelse af naturens pædagogiske muligheder øget gennem det 20. århundrede, som en kilde til frisk luft og plads til bevægelse samt en kulturkritik af urbaniseringen. Ude-undervisning som metode har etableret sig i takt med institutionalisering af barndommen og institutionalisering af naturen i uddannelsessystemet.

Fælles progressiv pædagogiske tradition

Udeskole opstod med inspiration fra Norge i overgangen til det 21. århundrede og knytter sig hovedsageligt til de tidlige skoleår. Forest School udsprang direkte af idéen bag de danske naturbørnehaver og blev i 1994 implementeret i den engelske pre-school. Siden har Forest School udviklet sig til også at være anvendt i primary og secondary school.

Udeskole og Forest School praktiseres i to forskellige uddannelsessystemer, men udspringer af samme progressive pædagogiske tradition. Centralt for denne tradition er, at barnet er i centrum i læreprocesserne.

Udeskole: Tilpasning til læreplanerne

I udeskole er den progressive pædagogiske tradition overvejende et ideal. Folkeskolelæren, der udøver udeskole, ønsker ikke at styre undervisningen stringent, men at trække sig tilbage og lade eleverne være aktive. Folkeskolelæreren føler dog, at udeskole må legitimeres ud fra de nationale læreplaner, selv om udeskole ikke er nævnt heri. Derfor må udeskole i praksis tilpasse sig læreplanerne og være lærerstyret, både hvad angår metode og indhold. En forklaring på dette kunne være de senere års fokusering på krav og kanontækning, selvom dansk uddannelseskultur oprindeligt er inspireret af den tyske dannelsestraditions opfattelse af, at eleverne bedst dannes på deres egne betingelser. Den tyske tradition for dannelse og didaktik er også karakteriseret ved en stærk decentral selvbestemmelse og lokalindflydelse hos lærerne over metode og indhold. I praksis er selvbestemmelsen for folkeskolelærerens praktisering af udeskole indskrænket.

Forest School: Kritik af uddannelsessystemet

Metoden og indholdet skal ikke legitimeres i Forest School, idet det praktiseres uden for det etablerede skolesystem. Normen er, at metoden overvejende er barnestyret og undervisningens indhold styres af børnenes interesse.

Denne tilgang til metode og indhold adskiller sig fra den gængse engelske uddannelseskultur, der karakteriseres ved at lærerne er underlagt en central styring af metode og indhold. Det universelle lærestof vægtes højt, og elevernes karakter dannes bedst gennem et alment og fælles indhold. Forest School kan ses som en kritik af det omgivende engelske skolesystem.

Folkeskolelæreren savner argumenter for at udeskole kan legitimeres som undervisningsform. Den engelske underviser har derimod lært metode og filosofi. Foto: Malene Bendix

Selverhvervelse og uddannelse

Folkeskolelæreren, der praktiserer udeskole, er ikke uddannet til dette, men har selv erhvervet sig metode og filosofi, der beskrives som et "buttom-up" fænomen. Folkeskolelæreren savner imidlertid argumenter for, at udeskole i praksis kan legitimeres som undervisningsform. Men der er ikke krav om, at man i Danmark skal have en uddannelse for at praktisere udeskole, hvilket er et udtryk for den stærke lokalindflydelse i dansk uddannelseskultur.

Forest School-underviseren er modsat uddannet til at praktisere Forest School og har herigennem lært metode og filosofi. Uddannelsen er et kursus med tre niveauer og er et nødvendigt krav for at kunne praktisere sikkert med en bestemt metode og med den rigtige filosofi. Kravet om en specifik uddannelse kan ses som et udtryk for centraliseringen i den engelske uddannelseskultur.

Komparativt casestudie

Dette Videnblad bygger på kvalitative interviews med henholdsvis en dansk folkeskolelærer, der praktiserer udeskole, og en engelsk Forest School-underviser. Begge informanter har fået stillet samme spørgsmål i forhold til hvilken pædagogik, de anvender samt deres selvbestemmelse, uddannelses- og erfaringsgrundlag i deres praktisering.

Mads Bølling er kandidatstuderende på pædagogisk sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet og Bachelor i idræt og friluftslivsfag fra Høgskolen i Telemark i Norge. E-mail: mads@ry80.dk

Kilder:
UDEskole.dk
Forest Education Initiative
Download den samlede studieopgave 

Videnblad nr.: 06.02-04
Forfattere: Mads Bølling og Peter Bentsen