Dato: 01-02-2009 | Videnblad nr. 06.02-03 Emne: Diverse

Rødkildeprojektet

Et casestudie af en naturklasse

Et dansk forskningsprojekt viser, at naturklasser hæver motivationen for skolegang, skaber et mere varieret læringsmiljø og anderledes og mere positive vilkår for lærer-elev relationer. Derudover har naturklasser en markant sundhedsfremmende virkning på børn grundet et højere aktivitetsniveau.

Med et accellorometer kan man måle aktivitetsniveaet på børnene. I Rødkildeprojektet viste aktivitetsmålinger, at det  gennemsnitlige aktivitetsniveau på en undervisningsdag i skoven svarer til en normal skoledag med en dobbelttime med idræt. Foto: Erik Mygind

Med et accellorometer kan man måle aktivitetsniveaet på børnene. I Rødkildeprojektet viste aktivitetsmålinger, at det gennemsnitlige aktivitetsniveau på en undervisningsdag i skoven svarer til en normal skoledag med en dobbelttime med idræt. Foto: Erik Mygind

I Danmark er der en lang tradition for at bruge naturen i institutionssammenhænge og i skolens undervisning. Senest er fænomenerne udeskole og naturklasse kommet til. En foreløbig analyse baseret på en enkelt case viser, at kombinationen af klasseundervisning og undervisning i naturen indeholder et stort potentiale og kan tilføje værdi til grundskolen.

Rødkildeprojektet

Det første større forskningsprojekt i udeskole i Danmark, Rødkildeprojektet, har ud fra tværvidenskabelige vinkler kunnet fremlægge overvejende positive resultater af obligatorisk og længerevarende undervisning i naturen. Forskningsarbejdet lægger op til at inddrage de muligheder, udeundervisning indeholder i skolens dagligdag, således at udeundervisning og mere traditionelle skoleforløb kan hænge sammen og supplere hinanden. I Videnbladene 6.2-1 og 6.2-2 kan du læse mere om udeskole og børn og natur.

Naturklassen ved Rødkilde Skole

En skoleklasse havde i en 3-årig periode en ugentlig undervisningsdag i skoven sommer og vinter. Med etablering af  denne »naturklasse« på Rødkilde Skole i København blev der dermed sat nye standarder for inddragelse af naturen i undervisningen. Med andre ord blev et forsøgsprojekt iværksat med en langt mere intensiv og dybtgående inddragelse af naturens rum i undervisning end hidtil set.

Forskning i udeskole

En gruppe forskere observerede naturklassen fra tredje til femte klassetrin i perioden 2000-2003. Rødkildeprojektet kan beskrives som et casestudium med et overvejende kvalitativt forskningsdesign. Forskergruppen søgte svar på, hvilken indflydelse brug af naturomgivelser og den anderledes undervisningssituation havde på naturklassens generelle trivsel, aktivitetsniveau, faglige (dansk) og sociale udvikling, natur- og miljøbevidsthed samt lærernes undervisning. Endvidere blev forældrenes spurgt om deres oplevelse af udeundervisning som pædagogisk metode.

Sundhedsperspektiv

På baggrund af spørgeskemaer angav såvel elever og forældre, at aktivitetsniveauet blev oplevet som væsentligt højere, når undervisningen foregik i naturen. Disse personlige erfaringer kunne yderligere underbygges af konkrete målinger af det fysiske aktivitetsniveau, der viste at undervisning i skoven gav gennemsnitlig et mere end dobbelt så højt aktivitetsniveau sammenlignet med normal undervisning inde. Derudover viste aktivitetsmålinger, at det gennemsnitlige aktivitetsniveau under en undervisningsdag i skoven svarede til en normal skoledag med en dobbelttime med idræt. Disse resultater understreger, at naturklassekonceptet anvendt i folkeskolen ud fra et sundhedsperspektiv og en fysiologisk synsvinkel vil være et velkomment bidrag til øget fysisk aktivitet blandt børn og unge.

Trivselsperspektiv

Ifølge eleverne forøgede skovdagene markant tilfredsheden, glæden og motivationen ved at gå i skole hos en i forvejen tilfreds klasse. Dette understøttes af forældrene, der efter tre år med udeskole vurderer, at udeundervisningen har forbedret klassemiljøet og de sociale relationer eleverne indbyrdes. Kombinationen af inde- og udeundervisning synes således at give et væsentligt motivationsmæssigt bidrag til skolelivet, og dermed tilføres en trivselsdimension til sundhedsbegrebet, hvor klassemiljøet er et meget væsentligt omdrejningspunkt.

Socialt perspektiv

Ifølge elevudsagn har »frikvarterer« på skovdagene medført en udvidelse af nye legerelationer for totredjedel af naturklassen i projektets 3-årige periode. Undervisningstilrettelæggelse med små selvstyrende grupper om opgaveløsning i skoven medførte ofte, at undervisning gled over i leg inspireret af dagens tema. Dette mønster kunne ikke genfindes, når naturklassen legede i frikvarterer på normale skoledage, hvilket indikerer, at elevernes samværsformer under fri leg i naturen, kombineret med den mere elevstyrede undervisning, har en meget positiv indflydelse på elevernes indbyrdes relationer.

Fagligt perspektiv

Komplekse årsag- og virkningsforhold gør det vanskeligt at afgøre om undervisning i naturen har udviklet eller forringet naturklassens faglige niveau på specifikke fagområder. Undervisningen i skoven var generelt præget af mere elevcentrerede opgaver, mindre lærerkontrol sammenlignet med klasseværelset samt længerevarende tid til fordybelse i de valgte temaer. Både i klasseværelset og i skoven udfordredes forskellige kompetencer via den pædagogiske praksis lærerne anvendte. Problemløsning og relationel kompetence var fx mere anvendt i skoven (elev-elev) og kommunikativ kompetence udfoldede sig mere i klasseværelset (lærer-elev).

Der var forskel på antallet af anvendte sprogfunktioner i ude- og inderum. I inderummet bruges typisk en fremstillende, refererende sprogfunktion, mens en mere undersøgende sprogfunktion er fremherskende i uderummet. Flere sprogfunktioner blev således stimuleret, når udemiljøet også inddrages i undervisningen. Konklusionen er, at der ligger ubrugte pædagogiske potentialer i at integrere natur (og kultur) i skolens undervisning. Forskergruppen kunne konstatere, at udeundervisning har ført til ændrede principper fra overvejende fagcentrering og abstrakt tænkning til mere varieret uddannelsestænkning.

Økonomisk perspektiv

Naturklasseprojektet har kostet lidt mere end en traditionel skolevirksomhed. Forældrene har betalt for elevernes rejse med tog og bus frem og tilbage en dag ugentligt i tre år. Lærerne har fået tildelt to ekstra timer til transport pr uge. Endelig har der været dobbelt løn til lærerdækning i skoven. I et mere overordnet perspektiv må naturklasseprojektet ses som et eksempel på et relativt billigt og meget vidtspændende udviklingsprojekt initieret af lærere og støttet af skoleledelse og skolemyndigheder.

Fremtiden

De foreløbige resultater fra Danmark synes i høj grad at samstemme med forskning i udeskole i Norge og Sverige, hvor naturen også har dannet rammen om undervisning. Det skal blive spændende at følge igangværende projekter, bl.a. igangværende kvantitative studier af udbredelse af udeskole i Danmark, og er der også her samklang i resultatformidlingen, foreligger der efterhånden et mere solidt grundlag, der kan og bør benyttes i diskussionen om, hvordan skolens undervisning fremover kan optimeres.

Læs mere

Erik Mygind (red.), 2005: Udeundervisning i folkeskolen. Museum Tusculanums Forlag, 2005.
Udeundervisning i folkeskolen. Museum Tusculanums Forlag, 2005.



Videnblad nr.: 06.02-03
Forfatter: Erik Mygind og Peter Bentsen