Dato: 17-12-2010 | Videnblad nr. 04.09-11 Emne: Plantemateriale

Kombineret plantetype og gødskningsforsøg

Betydningen af plantetype og gødningsbehandling er undersøgt hos en vestjysk juletræsproducent. Plantetype og plantehåndtering har størst betydning for træernes vækst. Gødskning var næsten uden effekt de første tre år, men påvirkede dog antallet af sideknopper.

I perioden 2005 til 2009 blev der udført forsøg med virkningen af forskellige gødnings-behandlinger på tre forskellige plantetyper: Jiffy og to typer af barrodsplanter.

Forsøgsarealet

Kulturarealet på Krogager Skovbrug ligger på en grovsandet JB3 jord med et pH på 5,9 og høje fosfor- og kalital på henholdsvis 5,5 og 10,0. Den tidligere arealanvendelse var markjord, og der blev plantet i stub med undtagelse af Jiffy planterne, hvor der blev grubbet i rækken før plantning.

I undersøgelsen indgår i alt otte planterækker med Ambrolauri Tlugi fordelt på tre plantetyper og to gentagelser. Alle planter var mørkegrønne og tilsyneladende i god næringsstofmæssig stand på plantetidspunktet.

  • Fire rækker med egne 3/0 barrods­planter (13,5 cm ved plantning)
  • To rækker Jiffy 50 cm2 containerplanter (11,6 cm ved planting)
  • To rækker Bredal Select 3/0 barrodsplanter (14,6 cm ved plantning)

Planterækkerne var 150 meter lange og stødte umiddelbart op til hinanden, således at de to første og to sidste planterækker var egne planter. Plantningen foregik i perioden 27.- 31. august 2005 med plantemaskine (barrodsplanter) og planterør (Jiffy). Vejret omkring plantetidspunktet var optimalt uden efterfølgende tørke.

Gødningsbehandling

I hver planterække blev der efterfølgende indlagt fire gødningsbehandlinger foruden en kontrolbehandling, som ikke modtog gødning (tabel 1). I forsøget indgik to traditionelle kunstgødninger samt den organiske Binadan skovgødning, der anbefales til Jiffy planter. Hver gødningsparcel består af 10 træer i planterækken.

Led   Dosering Gødningstype Tidspunkt(er)
1 Ingen Kontrol Intet
2

3 g N/træ (≈ 20 g handelsvare/træ) 

NPK 14-3-15

Primo maj

3

3 g N/træ (≈ 20 g handelsvare/træ)

  5 l/ha

NPK 14-3-15

+ Optimin

Primo maj

Juni/juli

4

3 g N/træ (≈ 28 g handelsvare/træ)

Bina Skov (NPK 10-3-12) 

Primo maj

5

3 g N/træ (≈ 12 g handelsvare/træ)

Primo maj

Tabel 1. Gødningsbehandlinger for hver af de tre plantetyper.

Optimin er medtaget for NPK 14-3-15 for at vurdere denne flydende gødnings effekt på særligt knopsætningen, hvilket også er baggrunden for det valgte udbringningstidspunkt. De faste gødninger er udbragt med samme dosering i alle årene som punktgødskning, mens Optimin er udsprøjtet med rygsprøjte over træerne.

Renholdelse og vanding

I forsøgsperioden har der været renholdt intensivt med jordmidler i april efterfulgt af Roundup Bio umiddelbart før udspring eller afskærmet og igen som efterårssprøjtning.

På Krogager Skovbrug har man mulighed for at vande og dermed afhjælpe eventuelt tørkestress på planterne. I forsøgsperioden har der været behov for at vande et par gange i hver vækstsæson.

Højdeudvikling

Allerede fra forsøgets start var der mindre forskelle på de tre plantetypers højde, og forskellene synes at være blevet udbygget med tiden. Uanset behandling er Bredal Select planterne i gennemsnit knapt 72 cm, Krogagers egne planter knapt 69 cm og Jiffy’erne ca. 61 cm i gennemsnit efter fire vækstsæsoner i marken på denne vestjyske lokalitet (figur 1).

Figur 1. Gennemsnitlig højdeudvikling på tværs af gødningsbehandlinger for de tre plantetyper.

Figur 1. Gennemsnitlig højdeudvikling på tværs af gødningsbehandlinger for de tre plantetyper.


Topskudslængder

Resultaterne for topskudslængder i 2009 afspejler størrelsen på de målte planter, idet plantetypen betyder mest for topskudsvæksten. Bredal Select og egne planter har således også sat de længste topskud i 2009 (figur 2). Gødningsbehandlingerne spiller tilsyneladende en mindre rolle, og de ubehandlede kontrol træer er gennemsnitligt højere, omend effekten ikke er statistisk sikker. Årsagen hertil kan være placeringen af kontrolbehandlingerne på et lidt højereliggende område i forsøgets begyndelse.

Figur 2. Topskudslængder i 2009 fordelt til plantetyper og gødningsbehandlinger.

Figur 2. Topskudslængder i 2009 fordelt til plantetyper og gødningsbehandlinger.


Sideknopper

Resultaterne for antallet af sideknopper udover topknoppen målt i 2009 viser også nogen effekt af plantetypen, men effekten overskygges af gødningsbehandlingerne, hvor især de ubehandlede barrodsplanter skiller sig ud med færrest knopper. OptiMin synes at have haft en positiv indflydelse på knopantallet for særligt Jiffy planterne. Forskellene er dog generelt små (figur 3).

Figur 3. Antal sideknopper foruden topknoppen i 2009 fordelt til plantetyper og gødningsbehandlinger. Bemærk y-aksens inddeling.

Figur 3. Antal sideknopper foruden topknoppen i 2009 fordelt til plantetyper og gødningsbehandlinger. Bemærk y-aksens inddeling.


Betydning af plantetype

Denne undersøgelse har fulgt nordmannsgrantræer af forskellig type fra anlæg og de fire følgende vækstsæsoner. Resultaterne viser, at valget af plantetype og selve plantehåndteringen har haft stor betydning for træernes vækst og udvikling på denne vestjyske lokalitet. Således har de – også ved plantningen – større barrrodsplanter bibeholdt forspringet i vækst.

Blandt barrodsplanterne har producentens egne planter kunne klare sig i konkurrencen med den optimerede planteskoleplante. Det har givet haft betydning, at transporttiden var kort fra optagning til plantning sammenlignet med de øvrige planter, som dog blev plantet umiddelbart efter levering.

Som kulturen ser ud nu, virker det næppe sandsynligt, at Jiffy planterne indhenter højdeforskellen. Kun fremtiden kan vise, om der vil være forskelle i juletræsudbytterne på denne lokalitet mellem de afprøvede plantetyper.

Betydning af gødskning

Denne undersøgelse har fundet sted på en let jord, som dog gennem den tidligere landbrugsdrift har opnået en god næringsstofforsyning. Resultaterne viser, at startgødskning her ikke har resulteret i vækstforskelle sammenlignet med kontroltræerne.

Der er dog næppe tvivl om, at træerne på denne lokalitet har brug for input af gødning, men det er vurderingen, at i hvert fald de første tre års gødskning kunne have været sparet.



Videnblad nr.: 04.09-11
Forfattere: Claus Jerram Christensen og Christian Westh Andersen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt