Algebelægninger på grannåle – Københavns Universitet

Dato: 01-09-2007 | Videnblad nr. 05.19-04 Emne: Diverse

Algebelægninger på grannåle

Årsager og forebyggelse

Algebelægninger på grannåle er et velkendt problem for juletræs- og pyntegrøntproducenter landet over. Mange steder er algebelægningerne så kraftige, at de medfører alvorlige afsætningsproblemer; i værste fald bliver produkterne usælgelige. Dette Videnblad omhandler dele af resultaterne fra det PAF-støttede projekt »Algebelægninger på juletræer og pyntegrønt«, hvis formål bl.a. var at undersøge omfanget af algeproblemet, årsagerne til algebelægningerne og hvorvidt problemet kan forebygges.

Figur 1. En række forhold skal være tilstede for at alger, svampe og bakterier kan etablere sig på nåle. Foto: Niclas Bacher

Figur 1. En række forhold skal være tilstede for at alger, svampe og bakterier kan etablere sig på nåle. Foto: Niclas Bacher

En spørgeskemaundersøgelse blandt producenter af juletræer og pyntegrønt har vist, at algebelægninger på grannåle er et problem i hele landet. Der er ikke nogen umiddelbare regionale forskelle i omfanget af problemer med algebelægninger på grannåle, og producenternes indtægtstab på grund af algebelægninger kan skønnes til 5-10 % (Kaj Østergård, pers. medd.).

Organismesammensætning

Algebelægninger består udover alger af en lang række svampe og bakterier. En af disse svampe er Scolecotheca cornuta, som ikke har noget dansk navn. Den lever af algerne og er kun set vokse på grannåle. Hvis man kunne opformere denne svamp i meget store mængder, ville den måske være en mulig form for biologisk bekæmpelse af algebelægningerne.

DNA undersøgelser af algesammensætningen i nålebelægningerne viser, at alle de fundne alger tilhører grønalge-gruppen, og mange af de arter, vi fandt i nålebelægningerne, er identiske med dem, der er kendt fra algebelægninger på bl.a. husfacader. Det er interessant, da vi så kan bruge meget af den viden om algernes biologi, som stammer fra andre substrater.

Hvor kommer de fra?

Algebelægningerne starter med nogle få algeceller, som sammen med svampe og bakterier udskiller en klistret substans, som får dem til at sidde fast på grannålene. Smittematerialet, som består af smådele af algebelægninger eller enkelte celler, bliver børstet af nålene i blæsevejr, når grenene berører hinanden. Derefter kan de flyve langt med vinden. I regnvejr falder småstykker og enkeltceller af nålene.

De små dele af belægningerne hænger fast på regndråberne, og afsættes der, hvor dråben lander, det vil sige ofte på grene længere nede på samme træ eller på nabotræer. Hvis disse smådele eller enkeltceller ikke regner videre ned, vil de – hvis fugtighed m.v. er optimalt – etablere sig og danne nye algebelægninger.

Livsbetingelser for algebelægninger

Algebelægningernes krav til luftfugtighed, næringsstoffer og temperatur belyses nedenfor ud fra litteraturen og en række økologiske forsøg (figur 1). Øget viden om disse behov er vigtig ved dyrkningen af træerne, fordi ændringer i dyrkningsformen og/eller dyrkningslokaliteten alene eller delvist kan forebygge eller formindske problemer med algebelægninger.

Luftfugtighed

I et standardiseret laboratorieforsøg blev grannålenes algebelægning undersøgt i relation til luftfugtighed. Algebelægninger fra grannåle blev således opdyrket på glasfilt og opbevaret i klimaæsker med 100 % relativ luftfugtighed i henholdsvis 0, 6 og 24 timer i døgnet. Forsøget kørte i 30 dage, og mængden af algerne blev målt ved forsøgets start, midtvejs i forsøget og til sidst i forsøget. Mængden af alger blev bestemt ved at måle fotosynteseaktiviteten. Fotosynteseaktiviteten og dermed algemængden var størst, hvor de blev opbevaret i høj luftfugtighed døgnet rundt. Algebelægningerne havde svært ved at klare daglige udtørringer og gik helt i dvale eller døde, når de blev opbevaret ved lav luftfugtighed (40-50 % relativ luftfugtighed) døgnet rundt. Algebelægninger på grannåle kommer altså især, hvor luftfugtigheden er høj, og hvor dug og nedbør fordamper langsomt.

Næringsstoffer

Ved laboratorieforsøgene blev de opdyrkede algebelægninger også udsat for forskellige koncentrationer af kvælstof. Resultatet var, at algebelægningerne voksede bedst, hvis de fik tilført en høj koncentration af kvælstof, men kun hvis de samtidigt blev udsat for høj luftfugtighed.

I et andet forsøg blev standardiserede algebelægninger opsat i nærheden af en større svinefarm i Vestjylland. Luftbåren ammoniak udledes fra staldanlæg og gylletanke ved nedbrydning af urinstof, og algebelægningerne udnytter kvælstof fra ammoniakken. Forsøget viste, at algebelægningerne blev kraftigere, jo tættere på svinefarmen de var placeret. Omkring 300 meter fra svinefarmen var ammoniakkoncentrationen i luften nede på baggrundsniveauet for det undersøgte område. Denne koncentration var stadig nok til at algebelægningerne kunne leve, men væksten her var betydeligt langsommere end nær svinefarmen (figur 2). Da algebelægninger findes i alle dele af landet uanset afstand til ammoniakkilder, må baggrundsdepositionen, som svarer til 10-16 kg N/ha, være tilstrækkeligt til, at belægningerne kan overleve, mens højere koncentrationer fører til kraftigere vækst af algebelægninger. Luftbåren ammoniak er altså en vigtig næringskilde for algerne.

Figur 2. I et forsøg blev algebelægninger kraftigere, jo tættere de groede på svinefarmen (blå kurve). Dette stemmer overens med ammoniakafsætningen (rød kurve), som ligeledes bliver højere jo kortere afstand til gylletankene. Data om ammoniakafsætningen er venligst udlånt af Kasper Berthelsen og Henrik B. Olsen, Biologisk Institut, Københavns Universitet.

Figur 2. I et forsøg blev algebelægninger kraftigere, jo tættere de groede på svinefarmen (blå kurve). Dette stemmer overens med ammoniakafsætningen (rød kurve), som ligeledes bliver højere jo kortere afstand til gylletankene. Data om ammoniakafsætningen er venligst udlånt af Kasper Berthelsen og Henrik B. Olsen, Biologisk Institut, Københavns Universitet.

Forhøjet temperatur om vinteren

Luftfugtigheden er målt til at være højest og mest gunstig for algebelægningerne i efteråret, hvor den ligger højt over hele døgnet. I november og december 2006 var temperaturen rekordhøj, med kun få tilfælde af frost, hvilket har forlænget efterårets karakteristika med høj luftfugtighed hele døgnet ud over længere periode end normalt. Dette er meget gunstigt for væksten af algebelægninger. Efterårene er generelt blevet varmere i Danmark de sidste 100 år (DMI), hvilket betyder længere vækstsæsoner for algebelægningerne, hvis luftfugtigheden ligeledes er høj, som i 2006. Dette er måske et af svarene på, sammen med højere kvælstofindhold i luften (atmosfærisk ammoniakudledning, hovedsageligt fra landbruget), at algebelægninger på grannåle er et voksende problem. Varme, fugtige efterår og vintre giver gode vækstbetingelser for algebelægningerne,  og man må derfor formentlig imødese stigende problemer med alger under de forventede mildere vinterhalvår fremover.

Det kan være svært at undgå algeproblemer helt.

Ved anlæg af nye bevoksninger bør følgende forhold tages for at forebygge algebelægninger på nålene mest muligt:

  1. Bevoksningen bør ligge højt, hvor fugtigheden er mindst, og vindpåvirkningen er størst. I lavninger og bakkedale vil det ofte kun blæse en lille smule, og den fugtige luft vil ikke blive ført væk af vinden.
  2. Træerne bør plantes med så stor afstand som muligt, så stillestående luft undgås mest muligt.
  3. Tynding af klippebevoksninger til et passende stamtal/tæthed er forsat meget væsentlig for at minimere algeproblemerne.
  4. Bevoksninger bør anlægges i passende afstand (minimum 500 meter) fra staldanlæg, gylletanke og andre anlæg, som udleder luftbåren ammoniak.
  5. Nye bevoksninger bør ikke anlægges tæt på ældre bevoksninger med store algeproblemer, da gamle træer med algebelægninger er en smittekilde for de nye træer. Smitterisikoen anslås at være størst de første 20-50 meter fra de ældre bevoksninger med algebelægninger, hvor algerne i regnvejr bliver vasket ned på de omkringstående træer. Da algerne kan bevæge sig langt med vinden, vil en afstand 100-200 meter fra en smittekilde være at foretrække.
  6. Læhegn kan filtre luften og derved nedbringe kvælstoftilførslen til algerne, men dels nedsætter læhegnet vindbevægelsen i den bagvedliggende bevoksning, dels vil algebetingelserne i læhegnet været meget gunstige, hvorved læhegnene jf. ovenfor vil kunne virke som smittekilde.

Kilder 

Bacher, N., Christensen, S., Matkowski. A., Søchting., U. 2007. Algebelægninger på grannåle – omfang, årsager og forebyggelse. Nåledrys 59: 8-13
Göransson, A. 1988. Luftalger och lavar indikerar luftföroreningar. Statens naturvårdsverk, Rapport 3562. Uppsala.
Søchting, U., Jensen, B. & Unger, L. 1992. Epifylfloraen på Rødgran - en undersøgelse af belægninger på grannåle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 44pp.



Videnblad nr.: 05.19-04
Forfattere: Niclas Bacher, Sarah Christensen, Andrzej Matkowski og Ulrik Søchting