Bekæmpelse af algebelægninger på nordmannsgran og nobilis – Københavns Universitet

Dato: 01-09-2007 | Videnblad nr. 05.19-05 Emne: Diverse

Bekæmpelse af algebelægninger på nordmannsgran og nobilis

Algebelægninger på juletræer og pyntegrønt er et velkendt problem i juletræsbranchen, da belægningerne gør træerne mindre attraktive for kø­berne og kan føre til økonomiske tab. Dette Videnblad ligger i forlængelse af nr. 5.19-4 og præsenterer resultater fra forsøg med virkningsgrader og skadeeffekter af forskellige sprøjtebehandlinger.

Figur 1. Især behandling med kobbersulfat gav risiko for sprøjteskader. Foto: Sarah Christensen

Figur 1. Især behandling med kobbersulfat gav risiko for sprøjteskader. Foto: Sarah Christensen

Der findes endnu kun begrænset viden om, hvordan algebelægninger på nåletræer kan bekæmpes, uden at der samtidig fremkommer skader på træer og det omgivende miljø. Tidligere forsøg har vist en positiv virkning af sprøjtning med kobbersulfat og sprøjtesvovl, men sprøjtesvovl medførte en hvidfarvning af nålene, og kobbersulfat blev dengang ikke testet for, om det forårsagede sprøjteskader (se Nåledrys nr. 31). For at opnå en afskalning af algebelægningerne blev Florina Prof® dengang testet. Behandlingen var effektiv, men medførte kraftige skader i nålenes vokslag ved koncentrationer ned til 2%. Der mangler derfor endnu et middel, som kan fjerne algebelægningerne skånsomt, og som kan godkendes af Miljøstyrelsen.

Forsøg

Der blev etableret sprøjteforsøg i en to-tre meter høj nobilisbevoksning ved Sdr. Omme og i en tre-fire meter høj ordmannsgranbevoksning ved Tappernøje. Derudover blev der udført toleranceforsøg på 3-årige nordmannsgraner i potter. På baggrund af tidligere pilotforsøg blev forskellige blandinger af næringssalte i varierende koncentrationer testet. Kommercielle algebekæmpelsesmidler blev ligeledes testet. Virkningsgrad og skadeeffekt blev opgjort ca. 14 dage efter sprøjtning (se Nåledrys nr. 59).

Næringssalte

De afprøvede næringssalte og deres effekt på algerne fremgår af tabel 1, hvor den største virkning blev opnået ved sprøjtning med kobbersulfat 5%. Der blev dog ved næsten alle forsøg med denne koncentration observeret betydelige nåleskader såsom brunfarvning og nålefald (figur 1). Ved sprøjtning med kobbersulfat 2%, forekom der ligeledes skader. Først ved koncentrationer på 0,5% kobbersulfat var der ingen skader, men til gengæld kun en lav virkningsgrad. I juli 2006 gav lave koncentrationer af kobbersulfat (0,5%) blandet med andre næringssalte en høj virkningsgrad uden nåleskader. Virkningsgraden faldt dog ved reduktion af kobbersulfat fra 0,5% til 0,25%. Sprøjtesvovl 5% havde en høj virkningsgrad men afsatte hvide sprøjterester på nålene.

Tabel 1. Anvendte sprøjtebehandlinger samt deres virkningsgrad og skadeeffekt. Ved behandlingen 11. maj 2005 blev virkningsgraderne opgjort både i maj og juli. 0 svarer til ingen virkning, og 10 svarer til en fuldstændig bekæmpelse. Fremhævning med rødt betyder, at behandlingen gav sprøjteskader. Skaderne blev opgjort fra 0-5 (0: ingen synlige skader og 5: 100% nålefald). Alle de observerede skadeeffekter var på 1 – 2.

Tabel 1. Anvendte sprøjtebehandlinger samt deres virkningsgrad og skadeeffekt. Ved behandlingen 11. maj 2005 blev virkningsgraderne opgjort både i maj og juli. 0 svarer til ingen virkning, og 10 svarer til en fuldstændig bekæmpelse. Fremhævning med rødt betyder, at behandlingen gav sprøjteskader. Skaderne blev opgjort fra 0-5 (0: ingen synlige skader og 5: 100% nålefald). Alle de observerede skadeeffekter var på 1 – 2.

Kommercielle produkter

Der blev også testet en række kommercielle produkter, der er godkendt til at bekæmpe bl.a. algebelægninger på andre overflader. Et af produkterne, Rodalon®, havde en høj virkningsgrad i høje koncentrationer, men medførte i flere tilfælde sprøjteskader i form af røde nåle. Da produkterne næppe vil kunne opnå en miljøgodkendelse, er de kun medtaget som referencebehandlinger. Nu forbudte produkter, baseret på decansyre, blev fundet effektfulde uden at give sprøjteskader. Der er i mellemtiden blevet udviklet lignende produkter baseret på kaliumsalte af andre og godkendte mættede fedtsyrer.

Sprøjtetidspunkt

Forsøgene blev udført i tre forskellige perioder: i maj før udspring, i juli samt i november. Derudover blev ekstra toleranceforsøg udført i juni. Der forekom ingen sprøjteskader i november, men virkningsgraden af midlerne var generelt lavere end ved sommersprøjtningerne. Sprøjtning i maj før udspring er skånsom, men i nogle tilfælde med lavere effekt end sommersprøjtning. I juli var der generelt højere virkningsgrad, men risikoen for skader var ligeledes større pga. tørke og høje temperaturer. Som hovedregel bør sprøjtning efter udspring tidligst foretages i september, da vokslaget på de nye nåle ikke er færdigdannet før da. Det bør dog heller ikke blive for sent på året, da især produkter baseret på salte af fedtsyrer ifølge nogle producenter er temperaturafhængige og derfor ikke egner sig til efterårssprøjtning, hvor temperaturen kan være lav.

Døde belægninger

De effektive behandlinger medførte, at organismerne i belægningerne døde. Imidlertid er det et problem, at de blev tilbage som en grålig belægning (figur 2). Visse af opgørelserne blev gentaget efter fire måneder, hvor virkningsgraden ikke havde ændret sig, men de døde algebelægninger stadig ikke var skallet af. Det kunne ikke i disse forsøg afklares, hvor længe belægningerne bliver siddende.

Figur 2. Kviste af nordmannsgran. Til venstre med levende algebelægninger til højre med døde belægninger. Foto: Ulrik Søchting.

Figur 2. Kviste af nordmannsgran. Til venstre med levende algebelægninger til højre med døde belægninger. Foto: Ulrik Søchting.

Artsforskelle

Der var ingen signifikante forskelle mellem nordmannsgran og nobilis med hensyn til behandlingernes virkningsgrad. Til gengæld var der en tendens til, at skadeeffekterne var større på nobilis end på nordmannsgran. Eksempelvis gav behandling med ammoniumsulfat skader på nobilis i alle forsøg, mens der ingen skader kom på nordmannsgranerne.

Konklusioner og perspektiver

Resultaterne fra dette projekt viser, at kobbersulfat er effektivt i bekæmpelse af algebelægninger på nåletræer, men medfører sprøjteskader selv ved lave koncentrationer. Koncentrationer mellem 0,25 og 0,50% i kombination med magnesiumsulfat 5% eller magnesiumsulfat 5% + zinksulfat 0,5% + mangansulfat 0,5% var virksomme uden at medføre sprøjteskader. Ud fra disse resultater bør der arbejdes videre med disse næringsstofblandinger for at finde en behandling, der kan opnå en miljøgodkendelse.

Nye udgaver af produkter baseret på salte af fedtsyrer (uden decansyre) kan vise sig at være effektfulde. Virkningen af disse er dog temperaturafhængig, hvorfor de højst sandsynligt vil egne sig bedst til forårssprøjtning.

For at imødekomme problemet med manglende afskalning af de døde belægninger kan forskellige løsningsmodeller overvejes. En mulighed kunne være  forebyggende sprøjtning, således at man bekæmper algebelægningerne hver sæson. Derved når de aldrig at vokse sig tykke. Ved at påbegynde behandlingen inden der etablerer sig en egentlig belægning, kan man forsøge at sætte sprøjtedoserne betydeligt ned, da der kun sidder enkelte alger på nålene. Ligeledes bør der udføres forsøg for at undersøge, hvor ofte det er nødvendigt at sprøjte, da risikoen for »smitte« falder, når belægningerne ikke vokser sig tykke.

Andre muligheder for bekæmpelse kunne være en biologisk bekæmpelse af algerne med svampe eller en ødelæggelse af slimstoffet, som binder algerne fast til nålene.  



Videnblad nr.: 05.19-05
Forfattere: Sarah Christensen, Niclas Bacher, Andrzej Matkowski og Ulrik Søchting