Gødningsrespons for to provenienser
I perioden 1993-1997 indgik en forsøgslokalitet på Salten Langsø i en større afprøvning af forskellige gødningsdoseringer og gødningstyper. Forsøget indeholdt fire gentagelser, hvoraf to var tilplantet med Ambrolauri proveniens, mens de to andre var tilplantet med Langesø afd. 6 proveniens. De fire gentagelser modtog samme gødningsbehandlinger (se Videnblad nr. 5.9-25), og man kunne derfor belyse de to proveniensers (forskellige) respons på gødningen. Resultaterne af undersøgelsen er detaljeret beskrevet i rapport nr. 17 i Pyntegrøntserien, men her gennemgås udvalgte egenskaber. Ønskes en vurdering af de »rene« provenienseffekter henvises til f.eks. Videnblad nr. 3.1-13.
Gødningsdosering
Figur 1. Gennemsnitlige topskudslængder fordelt til provenienser og år for udvalgte N-doseringer (0, 69 og 207 kg N/ha/år). Lan = Langesø, Amb = Ambrolauri.
De ugødskede kontrolbehandlinger gav ingen forskel på de to proveniensers vækst. Øges N-doseringen til bare 35 kg N/ha/år, øges topskudsvæksten for Langesø tydeligt mere end for Ambrolauri (figur 1). Langesø synes at opnå nær de længste topskud allerede ved 69 kg N/ha/år, selvom hyppigheden af for åbne træer stiger indtil 276 kg N/ha/år (resultater ej vist). For Ambrolauri
Figur 2. Farve fordelt til provenienser og N-dosering for 1997 på Salten Langsø. Gennem punkterne er trukket lineære tendenslinier, hvis ligninger fremgår af figuren (Langesø øverst, Ambrolauri nederst). R2 er den relative andel (svarende til 81 %) af variationen i farve, som ligningen/modellen forklarer.
synes væksten at være mere roligt tiltagende med stigende N-dosering, og først fra 104 kg N/ha/år forøges væksten særligt kraftigt med flere åbne træer til følge. Der blev ikke foretaget vækstregulering i forsøget.
Langesø reagerer farvemæssigt kraftigere på øget N-dosering, men vil have en ringere farve end Ambrolauri ved et N-input under ca. 80 kg N/ha/år (figur 2). Endvidere fremgår, at Ambrolauri er sværere at flytte farvemæssigt vha. gødskning end Langesø proveniensen – både i op- og nedadgående retning. Dette bekræfter mange praktikeres erfaringer om, at »Ambrolauri-typer« generelt kan være sværere at få god farve på end andre »nordmansgran-typer«.
Inddrages nålefarven som en afgørende faktor i salgbarheden af træerne, kan man ved at kombinere det enkelte træs juletræsvurdering (skelet-vurdering) med dets farve opnå en følsomhedsvurdering for farven afhængig af proveniens og gødnings doseringen (figur 3). Et krav om en gennemsnitlig grøn farve (farveværdi 4) sænker primaandelen hos Langesø kontroltræerne fra 84 % til 14 %. Dette afspejler Langesø proveniensens ringere farve hos kontroltræerne og viser den store følsomhed overfor N-doseringen mht. farve hos denne proveniens. For Ambrolauri er det tilsvarende fald i primaandel fra 90 % til 35 %, dvs. langt mindre udtalt.
Gødningstidspunkt
Ved en N-dosering på 69 kg N/ha/år kunne sommerbehandling begrænse væksten en smule, og hyppigheden af »for åbne« træer faldt markant sammenlignet med forårsbehandling (resultater ej vist). Reduktionen synes kraftigst for Ambrolauri. Desværre gav sommerbehandling anledning til flere skader, formentlig betinget af gødningen eller den blotte bevægelse i kulturen i juni måned, hvorved primaandelen faldt med dårligere økonomi til følge.
Gødningstype
Figur 3. Primaandelens afhængighed af farve i 1996 på Salten Langsø fordelt til proveniens og N-dosering (0 eller 69 kg N/ha/år).
Blandt forårsbehandlingerne med en N-dosering på 69 kg N/ha/år var der en tendens til, at NPK 14-3-18 gav de gennemsnitligt længste topskud, mens NPK 23-3-7 havde en særlig stor hyppighed af »for åbne« træer. Mindste
Figur 4. Status for bruttoudbytte pr. ha. Efter 8 år på Salten Langsø fordelt på gødningstyper tilført i en dosering på 69 kg N/ha/år (kontrollen dog 0 kg N/ha/år). Der er anvendt de vejledende priser fra år 2000, de registrerede fejl på træernes »skelet« er omsat efter det europæiske sorteringsreglement.
topskud og færreste »for åbne« træer blev opnået med kalkammonsalpeter – måske pga. mangel på andre næringsstoffer. De mindre topskud med kalkammonsalpeter resulterede i flest primatræer med denne behandling i begge provenienser, men størst økonomisk udbytte blev opnået med NPK 23-3-7 i Langesø, mens NPK 14-3-18 gav det største økonomiske udbytte i Ambrolauri (figur 4). Ambrolauri gav samlet set en lidt større bruttoindtægt ved denne status efter 8 år, men mest iøjnefaldende var de relativt små forskelle mellem behandlingerne for Ambrolauri sammenlignet med Langesø. For Langesø kunne det økonomiske udbytte mere end fordobles ved en N-dosering på 69-104 kg N/ha/år sammenlignet med kontrol-behandlingen uden gødskning.
Konklusion
Efter fire års gødskning på Salten Langsø er de to provenienser Ambrolauri og Langesø afd. 6 blevet sammenlignet mht. vækst, kvalitet og biomasseakkumulering på én forsøgslokalitet, hvor forsøgsanlægget har gjort det muligt at sammenligne 2 gentagelser af hver proveniens.
Fra et gødskningsmæssigt aspekt synes 69-104 kg N/ha/år at give den bedste afvejning mellem hensynet til moderat vækst og god kvalitet for begge provenienser. For Langesø kunne ønsket om en mere moderat vækst tale for en N-dosering under 69 kg N/ha/år, men Langesø viste sig mere følsom for en reduktion i N-doseringen (under 69 kg N/ha/år) mht. farve end tilfældet var for Ambrolauri, som omvendt var »sværere at flytte« i farve afhængig af behandling. Dette betyder, at ved dyrkning af Ambrolauri er det sværere at »få farve« på gule træer end tilfældet er for Langesø, og man må derfor være opmærksom på, at Ambrolauri ikke bliver gul. En tilsvarende sammenhæng blev konstateret for nålelængden i de to provenienser.
Bedst økonomisk udbytte blev opnået med NPK 23-3-7 i Langesø proveniensen og NPK 14-3-18 i Ambrolauri proveniensen.
Videnblad nr.: 05.09-38
Forfattere: Claus Jerram Christensen, Morten Ingerslev, Lars Bo Pedersen og Ulrik Braüner Nielsen
