Forsøg med aske og gyllefibre som gødning

Flyveaske fra afbrænding af flis blandet med gyllefibre blev pelleteret for at forbedre gødningsproduktets spredningsegenskaber. Foto: Simon Skov.

Gødskning af juletræer er afgørende for træernes kvalitet og udgør samtidig en stigende produktionsomkostning. Gødskningen er også afgørende for, hvordan produktionen påvirker miljøet. Aske fra flis indeholder en lang række næringsstoffer, men næsten intet kvælstof. Da gylle er rigt på kvælstof, er kombinationen af gyllefibre og aske en oplagt tanke. Mak­ker­parret kan til sammen udgøre en billig og miljøvenlig næringsstofkilde, men først bør indvirkning på miljø, vækst og juletræskvalitet afklares. I dette Videnblad beskrives forsøget, mens betydning for højdevækst og kvalitet behandles i Videnblad 5.9-57.

Forsøgsareal

Forsøget er udført i en juletræsbevoksning med nordmannsgran ved Ry. Bevoksningen blev etableret i 2003. Planterne blev plantet med en indbyrdes afstand på ca. 1,1x1,1 m. Jorden er relativ næringsfattig og består af groft veldrænet sand med lavt indhold af ler og silt. De øverste 75 cm af jorden består af mere end 95 % af fint eller groft sand. Under 75 cm dybde i mineraljorden stiger indholdet af silt og ler (> 15 %). Den gennemsnitlige årlige nedbør er 780 mm. Den årlige middeltemperatur er 7,5 °C, med en gennemsnitlig januar temperatur på -0,2 °C og en gennemsnitlig juli temperatur på 15,4 °C.

Hver parcel er udstyret med tre jord­sonder, der kontinuerligt suger jordvand fra 60 cm’s dybde over i opsamlingsflasker, som er placeret i nedgravede termokasser for at holde jordvandsprøverne kølige. Desuden indsamles data for nedbør, temperatur, gennemdryp, vind og jordfugtighed. Der foretages vurdering af en lang række parametre for at beskrive juletræernes vækst og kvalitet. Endelig udtages prøver af jordbunden i forskellige dybder.

Behandlingerne

Forsøget består af fire forskellige askebehandlinger: Ren pelleteret flyveaske og tre forskellige blandinger af aske og gyllefibre. Gyllefibrene er tilsat kalkammonsalpeter (CaCO3 + NH4NO3) for at opnå et højere kvæl­stofindhold, da pelleteringen gav pro­blemer med fordampning af kvælstof. Behandlingerne er udført i forsøgsår 1 og 2. De efterfølgende to år blev der gødsket med kunstgødning (NPK) og Binadan (bina-skov) gødning. Hver behandling er gentaget i tre forsøgsparceller.

Tabel 1. Oversigt over gødningsprodukterne i det fireårige forsøg.

Figur 1. Tilførslen af N, P og K de første to år (gul) og de sidste to år (brun) af forsøget. Det anvendte gødningsprodukt fremgår af tabel 1.

Skiftet i gødning i de sidste to år er realistisk ud fra den begrænsede anvendelse af aske som Bioaskebekendt­gørelsen fastsætter. Den tilladte brug af bioaske som gødning skal beregnes ud fra kemisk analyse af den anvendte aske. I dette forsøg er askedoseringerne fastsat, så de overholder reglerne i Bioaskebekendtgørelsen om anvendelse af aske på skovjord. De anvendte mængder aske bruger cadmium-kvoten for 10 år. I dette tilfælde må man anvende aske i 2 ud af 10 år.

Første og andet år blev der udført fire askebehandlinger:

• ”Aske”: Ren aske spredes om foråret (250 kg/ha/år). Ingen efterårsspredning.
• ”Aske/gylle 1”: Aske og gyllefibre (250 kg aske, 750 kg gyllefibre og 200 kalkammonsalpeter/ha/år) spredes om foråret. Der blev farvegødsket i august med NPK 23-3-7.
• ”Aske/gylle 2”: Aske og gyllefibre (300 kg aske, 900 kg gyllefibre og 260 kg kalkammonsalpeter/ha/år) spredes om foråret. Der blev farvegødsket i august med NPK 23-3-7.
• ”Aske/gylle +N”: Aske og gyllefibre (300 kg aske, 900 kg gyllefibre og 260 kg kalkammonsalpeter/ha/år) spredes om foråret. Der blev augustgødsket med NPK+1,5 x ekstra N (i forhold til Aske/gylle 2).

Tredje og fjerde år blev parcellerne behandlet med Binadan og/eller NPK.

Tabel 2. Tilførslen af kvælstof, fosfor (P) og kalium (K) pr. år. Bemærk, at gødningsprodukterne varierer over årene, og at årets tilførsel er en sum af forårs- og efterårsgødskningen.

Sammenligning med AGENDA

Aske(/gylle)-behandlingerne blev udført parallelt med andre behandlinger med kunstgødning og Binadan, som indgår i AGENDA-forsøget, hvor gødningen tilføres efter en behovsbestemt gødningsstrategi (se Videnblad 5.9-50 og 5.9-54). Behandlingerne med Binadan og NPK er velegnede som sammenligningsgrundlag for askebehandlingerne.

Aske/gyllepillerne spredes med hånden for at opnå en helt jævn fordeling på arealet. Først den ene vej og så den anden vej. Pillerne vil sandsynligvis også kunne blæses ind over træerne.

For at vurdere miljøbelastningen, er det vigtig at kende gødningstilførslen de første to år og de sidste to år hver for sig. Figur 1 viser tilførslen af hen­holdsvis N, P og K i hver behandling fordelt på den første og den sidste periode. Når behandlingen ”NPK” og Binadan 1 og 2” modtager mere gødning de sidste to år af forsøget, skyldes det, at der gødskes efter den behovsbestemte gødningsstrategi.

Tak til Lars Geil, der lagde areal og træer til forsøgene og til Energinet.dk (PSO), der betalte størstedelen af de forsøg, der omhandlede genanvendelse af bioaske. Også tak til Yara, Binadan A/S og Ebeltoft Fjernvarmeværk, som har sponsoreret gødning til forsøget.

Videnblad nr.: 05.09-56
Forfattere: Simon Skov, Morten Ingerslev, Lars Bo Pedersen og Claus Jerram Christensen