Juletræskvalitet med aske og gyllefibre som gødning

En vurdering af juletræskvalitet omfatter bl.a. farven på nålene, topskudslængde og et helhedsindtryk af træernes vitalitet. Hvis kombinationen af flisaske og gyllefibre skal være anvendelig, er det vigtigt, at kvaliteten på juletræerne ikke påvirkes negativt. I det indeværende forsøg har resultaterne været fine.

Forsøgsdesignet indeholder felter, der ikke tilføres kvæl- stof, men kun ren aske. Træerne blev gule, væksten mindre og vitaliteten dårlig. Træernes dårlige tilstand bekræfter, at aske skal suppleres med en kvæl- stofkilde, som for eksempel gyllefibre, for at resultatet bliver godt. Foto: Simon Skov.

Det er naturligvis afgørende, at juletræer har den rigtige grønne farve. Flisaske indeholder en lang række næringsstoffer, dog kun meget lidt kvælstof. Kvælstof er tilsat via gyllefibrene, men i mindre mængde end med de traditionelle gødningstyper (se Videnblad 5.9-56). Da kvælstof er det næringsstof, der har størst betydning for farven, er det interessant, om den alternative gødskning medfører forringet farve på træerne.

I Forsøgsår 1 og 2 gødes en del af træerne med aske/gylle. I Forsøgsår 3 og 4 får alle træer Binadan og/eller NPK, dog undtaget behandlingen ”Aske”, som ikke gødskes i år 3 men kun det sidste år (gødningsbehandlingerne er gennemgået mere detaljeret i Videnblad 5.9-56).

Søjlerne i figur 1 viser sammenhængen mellem gødskningsproduktet/mængden og farven på træernes årsnåle. Den rene askebehandling ”Aske”, der ikke modtager kvælstof, ligger ikke overraskende i bunden af farveskalaen. Først fjerde forår gødskes træerne i ”Aske”-parcellerne med kvælstof, og træernes årsnåle ender med at have en lige så grøn farve som ”Binadan 1”, ”NPK” og ”Aske/gylle 1”.

I de to første år ligger behandlingerne ”Binadan 1” og ”Aske/gylle+N” øverst på farveskalaen. Det er bemærkelsesværdigt, at behandlingen ”Aske/gylle+N” medfører grønnere træer end behandlingerne ”NPK” og ”Binadan 1”, der begge modtager mere kvælstof.

Træerne, der gødskes med ”Aske/gylle 1” og ”2”, overrasker ved at have en acceptabel god farve gennem hele forløbet (figur 1) på trods af, at kvælstoftilførslen er betydeligt mindre end ved de andre behandlinger (dog større end ”Aske”). Desuden viser det sig, at farven ændres allerede første år, tilførslen af næringsstoffer ændres. Det gælder både for behandling ”Aske/gylle 1” og ”2”, at træernes årsnåle opnår en farve i det fjerde år, der er meget tilfredsstillende.

Figur 1. Farvescoren for hver behandling vist over de fire forsøgsår. Bemærk, at de fire askebehandlinger skifter gødningsform 3. og 4. år. Behandling ”Aske” modtager ikke gødning 3. år. Farven scores på en skala fra 0 til 7, hvor 0 er et rødt træ, 4 er mellem-grønt, og 7 er meget mørkegrønt. Farven vurderes på årets sideskud på 2. grenkrans og beskriver altså farven på nye skud.

Positiv effekt af aske/gylle kombination

Forsøget tyder på, at gødskning med aske/gylle medfører en acceptabel farve i behandlingsårene, selvom kvælstoftilførslen er mindre end ved behandlingerne med traditionelle gødninger. I forhold til de andre aske/gylle-behandlinger tilføres især ekstra kvælstof med behandlingen ”Aske/gylle+N”. Derved opnås grønnere træer (farvescore 3,8) end efter behandling ”NPK” og Binadan 2”. På trods af, at behandlingen ”NPK” og ”Binadan 1” modtager lidt mere kvælstof end behandlingen ”Aske/gylle+N”.

Det ser altså ud til, at forskellige behandlinger med aske/gylle-blandinger har en positiv effekt i forhold til de mængder næringsstoffer, der er tilført. Desuden viser forsøget, at behandlingerne ”aske/gylle”, der har en lidt gullig farve de første to år, opnår efterfølgende en tilfredsstillende farve navnlig på årsnålene efter tilførsel af normale gødningsmængder. Disse træer vil sandsynligvis opnå en tilfredsstillende farve på alle nåle i løbet af et par års normal kvælstofgødskning.

Effekt på topskudslængde

Topskuddet skal være ”tilpas”. De tre aske/gylle-behandlinger ligger midt i feltet mht. topskudslængden (figur 2). Behandlingen ”Aske/gylle+N”, hvor der tilføres flere næringsstoffer end behandling ”Aske/gylle 1” og ”2”, giver de længste topskud.

Figur 2. Længden af topskuddene efter varierende behandling vist for de fire forsøgsår. Bemærk, at gødskningen i forsøgsår 1 og 2 adskiller sig fra år 3 og 4.

År fire, hvor alle forsøgsbehandlinger gødskes med Binadan og/eller NPK kunstgødning og modtager betydeligt flere næringsstoffer end i første periode, vokser træerne langt mere. I gennemsnit har træerne i alle forsøgsbehandlinger en større topskudsvækst end 40 cm.

Det overordnede resultat er, at træerne, der blev gødsket med ren kunstgødning (behandling ”NPK”), vokser lidt for meget, mens træerne, der får aske uden kvælstof (behandling ”Aske”), vokser for lidt.

De øvrige forsøgsbehandlinger giver statistisk set ens og tilpas topskudsvækst i de tre første år. Den iøjnefaldende store topskudsvækst i fjerde forsøgsår har en begrænset betydning, da flertallet af træerne var hugstmodne. Var den store tilvækst sket tidligere, ville det sandsynligvis have medført deklassering.

Juletræernes vitalitet er en helhedsbetragtning

Vitalitet er en vurdering af træernes sundhed ud fra bl.a. knopstørrelse, skudtykkelse, farve mv. De første to forsøgsår giver ”Aske/gylle 1” og ”2”-behandlinger lige så god eller næsten lige så god vitalitet som ”NPK” og ”Binadan 1” og” 2”-
behandlingerne. Fjerde forsøgsår er ”Aske/gylle 1” og ”2” og ”Aske/gylle+N”-træerne lige så vitale (gennemsnitlig vitalitet = 3,5), som de træer der har modtaget ”NPK” og ”Binadan 1 og 2” (gennemsnitlig vitalitet = 3,4).

Figur 3. Gennemsnittet af vitaliteten for træerne i hver behandling vist for de fire år, forsøget varede. Bemærk at gødningsstrategien er forskellig år et og to sammenlignet med år tre og fire. Vitaliteten scores på en skala fra 1 til 5. Det meget svækkede træ får scoren 1, det middelsunde træ får scoren 3, og det meget vitale træ får scoren 5.

Den samlede konklusion

De tre behandlinger med en kombination af gylle og aske medfører fine karakterer for både farve, topskudshøjde og vitalitet. Resultatet viser en god udnyttelse af næringsstofferne, idet træerne omtrent får en ligeså god kvalitet som de træer, der modtager større mængder næringsstoffer med Binadan og/eller NPK gødning. Den ugødskede kontrol (ikke vist) og ren aske giver ikke salgbare juletræer og har derfor ingen praktisk relevans.

Endelig viser forsøget, at træerne, der blev gødsket med aske/gylle, efter to års gødskning med NPK kunstgødning og/eller Binadan på alle måder er helt på kvalitetsmæssig højde med træer, der i hele perioden er blevet gødsket med kunstgødning eller Binadan.

Videnblad nr.: 05.09-57
Forfattere: Simon Skov, Morten Ingerslev, Lars Bo Pedersen og Claus Jerram Christensen