Forsøg med aldersgradueret gødskning – Københavns Universitet

Dato: 08-02-2012 | Videnblad nr. 05.09-51 Emne: Gødskning

Forsøg med aldersgradueret gødskning

»Agenda« er det største gødningsprojekt i juletræsbevoksninger i nyere tid. Undersøgelserne omfatter gødskningens virkning på juletræskvalitet, næringsstofbalancer, nålekemi og biomasseopbygning. I dette Videnblad beskrives forsøget, mens resultater for juletræernes vækst beskrives i Videnblad 5.9-52 og for juletræskvalitet i Videnblad 5.9-53.

Alle træernes højde og topskudslængde blev målt hvert år i træernes hvileperiode, men den løbende topskudsvækst blev målt særligt detaljeret med webcamera (billede hver anden time) i vækstsæsonen.

Alle træernes højde og topskudslængde blev målt hvert år i træernes hvileperiode, men den løbende topskudsvækst blev målt særligt detaljeret med webcamera (billede hver anden time) i vækstsæsonen.

Undersøgelsen foregik i nordmannsgran (Ambrolauri) sat på 1,1 x 1,15 m i Ry og på Clausholm (se figur 1  i Videnblad 5.9-50). I Ry var kulturen aldersmæssigt lidt spredt, men klart hovedparten af træerne blev plantet i 2003. Kulturen på Claus­holm blev plantet i 2004. Selve forsøgene blev anlagt i 2006.

For at forkorte topskuddene og harmonisere afstandene mellem grenkransene blev begge forsøg vækstreguleret ved nipning af sideskud og topskudsregulering med Top-Stop tang (Geil, 2001) foranlediget af producenten.

Jorden på Ry-lokaliteten består af en leret moræne i bunden med et ca. 60-85 cm tykt lag af groft smeltevandssand oven på. Jorden på Claus­holm består af mere frugtbart moræneler.

Målinger

Hvert år i træernes hvileperiode (november – februar) blev der registreret kvalitet og vækst på alle forsøgstræerne. Der blev målt:

  • træ- og tophøjde
  • antal klip med Top-Stop tang
  • antal sideknopper i topkransen
  • grenantal i øverste grenkrans
  • antal af internodier
  • nålelænge og farve.

Desuden blev skadesniveauet, juletræsegnetheden og vitaliteten vurderet. I alt blev der foretaget 63.371 enkeltmålinger, i de fire år undersøgelsen har varet.

Gødningsbehandlinger 

Håndgødskning af tekniker Allan O. Nielsen i forsøget på Clausholm, april 2008.

Håndgødskning af tekniker Allan O. Nielsen i forsøget på Clausholm, april 2008.

På hver lokalitet havde forsøget ti behandlingsled, som hver blev gentaget tre gange i tre forsøgs-blokke. Behandlingerne har ikke været helt ens på de to lokaliteter, fordi de blev tilpasset jordtypen og dermed gødningsnormen for henholdsvis sand- og lerjorde.

Den første behandling var en kontrolbehandling uden gødskning (tabel 1). Den anden og tredje behandling udgøres af en ren forårsbehandling med fastnorm-gødskning. Af disse var den anden behandling en ren forårsgødskning, mens gødningen i den tredje behandling blev delt mellem forår og sensommer.

I alle de øvrige forsøgsbehandlinger tilføres gødningen som delt gradueret gødskning, hvor kvælstoftildelingen blev fastsat ud fra den graduerede gødningsmodel i figur 1 i Videnblad 5.9-50. I disse behandlinger indgår både forårsgødskning med NPK 21-3-10 og den organiske gødning Binadan (baseret på hønsemøg), såvel som sensommergødskning i form af bladgødskning (N30) og almindelige samgranulerede gødningstyper (NS 28-4 på den lerede Claus­holm og NPK 23-3-7 på den sandede Ry-lokalitet). Endvidere var der også behandlinger, hvor andelen af kvælstof fordelt til forår- og sensommergødskningen var forskellig.

Tabel 1. Gødningsbehandlingerne i Agenda-undersøgelsen.

Tabel 1. Gødningsbehandlingerne i Agenda-undersøgelsen.


Topskudsregulering

Topskudsreguleringen begyndte i 2007 og blev efterfølgende foretaget hvert år. På begge forsøgslokaliteter blev antallet af klip øget i takt med, at træerne blev ældre og med de tilførte kvælstofmængder. Selvom træerne var ca. et år ældre i Ry end på Clausholm, var andelen af topskuds­regulerede træer og antallet af klip pr. træ lidt mindre i Ry. Da klippestrategien som udgangspunkt har været ens på de to lokaliteter, må denne forskel tillægges den større vækstkraft, som træerne får på den lerede jord på Clausholm. Klippeintensiteten, målt som det gennemsnitlige antal klip pr. træ, steg fra 0,5 i 2007 til 2,0 i 2010 på de to lokaliteter.

Træernes udseende

Vitaliteten beskriver træernes habitus og frodighed. Forhold som knopstørrelse, skudtykkelse og nålefarve er alle vigtige parametre, når træet skal bedømmes på en skala 1-5, hvor 1 gives til det svækkede træ og 5 gives til det usædvanligt frodige træ.

Ved bedømmelse af juletræsegnethed registreres forhold som aksefejl, betydelige topfejl, manglende grenkranse, der fører asymmetri med sig, for stor højdevækst, uens grenlængde, betydelige nåletab og mekaniske skader.

Topknopper og internodier blev talt på alle træerne. Når træet var tæt pakket med intenodieknopper, var det særligt vanskeligt at skelne knopperne fra hinanden.

Topknopper og internodier blev talt på alle træerne. Når træet var tæt pakket med intenodieknopper, var det særligt vanskeligt at skelne knopperne fra hinanden.

Nålelængden er en vigtig størrelse, når nålefylden skal vurderes, og ligesom for nålefarve kan der forventes en tydelig effekt af gødskning. Antallet af topknopper og internodier påvirkes typisk af vejrforholdene. Tidligere undersøgelser har vist, at antallet af internodieskud er størst på lokaliteter, hvor væksten er kraftigst. 

Tak

Uden Lars Geil som forsøgsvært på både Clausholm og Ry har dette forsøg ikke kunnet gennemføres så vellykket. Vi vil gerne takke Lars for hans fremsynethed, konstruktive diskussioner og hans velvillighed helt fra forsøgets start, under forsøget og i forbindelse med tolkningen af forsøgs-resultaterne. Lars har også været en uvurderlig hjælp, når vores megen feltudstyr pludselig brød sammen og lige skulle repareres.

Vi takker også teknikerne fra Skov & Landskab:

Mads Krag, Allan O. Nielsen, Xhevat Haliti og 
Preben Frederiksen for forsøgsetablering, gødskning og måling af forsøget. Også tak til laboratoriet på Skov & Landskab som har ydet en stor hjælp med kemiske målinger. Og sidst, men ikke mindst tak til Yara, Binadan A/S og Brenntag Nordic, som har sponsoreret gødningen til forsøget.

Litteratur

Geil, L. 2001: Topskudsregulering med Top-Stop tangen. Nåledrys 35: 18-21.
Pedersen, L.B. & Christensen, C.J. 2005: Vækstmodel for nordmannsgranjuletræer – Biomasse og optagelse af næringsstoffer. Pyntegrøntserien, 22, 1-42. Skov & Landskab.
Pedersen, L.B., Christensen, C.J., Ingerslev, M. & Skov, S. 2011: AGENDA: Aldersgradueret gødskning. Virkning på juletræskvalitet. Nåledrys 78: 34-41.



Videnblad nr.: 05.09-51
Forfattere: Lars Bo Pedersen, Claus Jerram Christensen, Morten Ingerslev og Simon Skov