Dato: 01-12-2006 | Videnblad nr. 05.05-26 Emne: Insektskader og bekæmpelse

Sprøjtesvovl kan medføre lugtgener

Efter svovlsprøjtning på unge nordmannsgranjuletræer er lugten af svovl blevet sammenlignet for sprøjtesvovl og andre svovlholdige gødningsstoffer, der kan bekæmpe galmider. Undersøgelsen viser, at kun sprøjtesvovl giver en betydelig svovllugt, men at lugten typisk aftager efter 10-30 dage. Det anbefales, at undlade sprøjtning med sprøjtesvovl i efteråret umiddelbart før træerne høstes.

Bekæmpelse af galmider med sprøjtesvovl kan efterlade nålene med en svagt »støvet« overflade. Svovlbelægningen på nålene kan også give anledning til lugt af svovl fra nålene.

Bekæmpelse af galmider med sprøjtesvovl kan efterlade nålene med en svagt »støvet« overflade. Svovlbelægningen på nålene kan også give anledning til lugt af svovl fra nålene.

Ud over svidningsrisikoen har en anden diskutabel ulempe ved anvendelse af sprøjtesvovl mod galmider været, at der i en periode efter behandlingen kan spores en svovllugt fra træerne – især når disse kommer indendørs. Ved de tidligere afprøvningsforsøg har der indgået bekæmpelse af galmider ved hjælp af svovlholdige gødningsforbindelser (ammonium-, magnesium- og kaliumsulfat). Disse gødningsstoffer har angiveligt ingen lugtbivirkning. Der er imidlertid kun gennemført relativt få bekæmpelsesforsøg med sådanne gødningsforbindelser. Det optimale tidspunkt og dosering kendes derfor ikke. I et kontrolleret forsøg blev lugtgenerne søgt kortlagt for sprøjte­svovl og en række andre svovlholdige gødningsstoffer.

Udførelse

Nogle fem år gamle nordmannsgran blev behandlet efter denn plan:

Navn    Behandling
NH    Ammoniumsulfat, 5 %
K    Kaliumsulfat, 5 %
Cu    Kobbersulfat, 5 %
Mg    Magnesiumsulfat, 5 %
S    Sprøjtesvovl, 4 kg/ha
Ube    Ubehandlet

Behandlingerne blev foretaget henholdsvis 30, 20 og 10 dage før høst, og der var 5 gentagelser.

Der blev høstet fem kviste fra hver behandling. Kvistene blev efter høst pakket enkeltvis i brune papirsposer og opbevaret på køl (2º C) i to dage indtil dufttesten. På dette tidspunkt blev de placeret i hvide 565 ml plastbeholdere med låg. Beholderne var godkendt til levnedsmidler og antages derfor at være lugt- og smagsneutrale. Det blev tilstræbt, at der indgik samme nålevolumen i alle prøver. Alle beholdere blev forsynet med tilfældigt og anonymt prøvenummer og opstillet på borde i et velventileret laboratorium. Prøverne i beholderne blev nu »modnet« i 6 dage ved stuetemperatur og blev herefter opstillet i nummerorden.

Test-personerne – fem i alt – blev instrueret i proceduren og svarskemaet og de blev bedt om at lugte til prøverne på denne måde:
 
Tag plastbeholderen op til næsen.
Let på låget, uden at kigge ned på prøven.
Lugt til den.
Kom låget på igen og udfyld skemaet.
I skemaet skulle testpersonerne anføre, om de vurderede at opleve:

Kraftig svovllugt
Spor af svovllugt
Ingen svovllugt
Anden lugt (notér hvilken)

Testpersonerne lugtede til maksimalt 30 prøver i træk.

Resultater

Resultatet af svovl-lugt oplevet af et »lugte-panel« 10, 20 og 30 dage efter behandling fremgår af figur 1. Kun ved behandling med sprøjtesvovl op­træder »Kraftig svovllugt« signifikant forskellig fra ubehandlet. Lugtepanelets angivelser af »Ingen svovllugt« fremgår af figur 2, og det ses, at kun 10 dage efter behandling er der ubetinget svovllugt i alle sprøjtesvovlsprøverne. Der er desuden en tendens til, at denne svovllugt aftager over en 10-30 dages periode. Selv efter 30 dage er svovllugten dog mere markant for sprøjtesvovl end på noget tidspunkt for de andre gødningsforbindelser.

Figur 1. Resultater for »Kraftig svovllugt« og »Spor af svovllugt« ved anvendelse af svovl og sulfater henholdsvis 10, 20 og 30 dage efter behandling og efter 5 dage ved stuetemperatur. Gennemsnit af 5-personers lugtepanel.

Figur 1. Resultater for »Kraftig svovllugt« og »Spor af svovllugt« ved anvendelse af svovl og sulfater henholdsvis 10, 20 og 30 dage efter behandling og efter 5 dage ved stuetemperatur. Gennemsnit af 5-personers lugtepanel.



De aktuelle forsøgsomstændigheder kan ikke umiddelbart overføres til praksisnære forhold, men indikerer, at der relativt hurtigt sker en vis afdunstning af svovlen. Der er dog praktiske eksempler på, at et parti nordmannsgran opbevaret indendørs har afgivet sporbar lugt, selvom de har været behandlet et par måneder forinden.

På grund af mangel på egnede forsøgsarealer med forekomst af galmider har det ikke været mulig inden for dette projekt at afprøve sulfaternes effektivitet som bekæmpelsesmiddel overfor galmiderne. Fra tidligere undersøgelser foreligger imidlertid resultater, der antyder at effekten er mindre end for det almindeligt anvendte sprøjtesvovl. Der foreligger desuden indikationer af, at bladgødskning i efteråret kan forårsage svidninger på nålene.

Konklusion

Kun behandling med sprøjtesvovl har givet anledning til lugtgener, der adskiller sig fra ubehandlede træer. Sulfaterne giver ingen lugtgener. Der er en tendens til, at lugtgenerne i forsøget aftager en smule gennem en 30-dages periode. I praksis må det imidlertid anbefales, at bekæmpelse med sprøjtesvovl ikke foretages samme efterår, som træerne skal høstes.

Figur 2. Resultaterne for »Ingen svovllugt« ved anvendelse af svovl og sulfater henholdsvis 10, 20 og 30 dage efter behandling og efter 5 dage ved stuetemperatur. Gennemsnit af 5-personers lugtepanel. Bedømmelsen »Ingen svovllugt« optræder hyppigst ved alle andre behandlinger end ved sprøjtesvovl.

Figur 2. Resultaterne for »Ingen svovllugt« ved anvendelse af svovl og sulfater henholdsvis 10, 20 og 30 dage efter behandling og efter 5 dage ved stuetemperatur. Gennemsnit af 5-personers lugtepanel. Bedømmelsen »Ingen svovllugt« optræder hyppigst ved alle andre behandlinger end ved sprøjtesvovl.

Tak

Tak til Andreas Harder og duftpanelet for teknisk medhjælp, planteskolen Egekrogen, Nærum for plantematerialet. Undersøgelsen blev gennemført som en del af projektet »Galmider og svovl« økonomisk støttet af Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt.



Videnblad nr.: 05.05-26
Forfatter: Hans Peter Ravn