Klima og frostskader i nobilis og nordmannsgran – Københavns Universitet

Dato: 01-10-2007 | Videnblad nr. 05.08-10 Emne: Klimaskader og ukendte skader

Klima og frostskader i nobilis og nordmannsgran

Døde nåle og knopper i nobilis skyldes ofte frostskader. Næsten lige så problematisk som døde knopper er den lettere frostskade på knopperne, som bevirker, at de nye skud udvikler sig skævt og forkrøblet. Under alle omstændigheder kan skaderne forstyrre træets symmetriske form og salgbarhed som juletræ. I nordmannsgran er frostskader mindre udbredte, men bestemt ikke ukendte.

Metode

I et større forsøg ved Skov & Landskab blev frosthårdførhed målt på containerplanter, som var dyrket med forskellig eksponering og temperatur. Til afprøvningen af frostresistensen blev de fjernet fra deres voksested på forskellige tidspunkter og udsat for nedfrysning til bestemte kuldegrader i en frostboks, for derefter at blive bragt gradvist tilbage til udgangstemperaturen. Ved at isolere rodcontaineren mod frost kunne skader på grene og knopper fremprovokeres uafhængigt af skader på rodsystemet. Ud fra skadebilledet ved forskellige test-temperaturer beregnede vi, hvilken temperatur, som på de givne træer vil medføre en bestemt skadegrad, for eksempel 50 % skadede træer. Denne kritiske temperatur ændrer sig efter, hvilken tilstand træerne er i (årstid, forbehandling osv.), og er altså lavere, jo mere frost træet tåler.

Problemstilling

Frosthårdførheden øges i løbet af efteråret i takt med, at dagene kortes, og træerne naturligt udsættes for kuldegrader. Om foråret går det den mod­satte vej (figur 1). Vi har undersøgt, hvad klimaet under hærdningen betyder, og specielt, hvordan kortere eller længere perioder med usædvanligt varmt vejr påvirker hærdningen om efteråret og afhærdningen om foråret. Dette er ikke mindst relevant, hvis vi imødeser en klimaforandring, som byder på højere temperaturer og større ustadighed.

Figur 1. Frosthårdførhed, målt på nåle: typisk forløb gennem vinteren. Omkring nytår skal rødgran ned på ca. 47 minusgrader, før halvdelen af nålene er frostskadede. Hos de andre arter er den kritiske temperatur kun 28-34 minusgrader. (Pilen viser et usikkert punkt, som sandsynligvis er en del lavere end angivet).

Figur 1. Frosthårdførhed, målt på nåle: typisk forløb gennem vinteren. Omkring nytår skal rødgran ned på ca. 47 minusgrader, før halvdelen af nålene er frostskadede. Hos de andre arter er den kritiske temperatur kun 28-34 minusgrader. (Pilen viser et usikkert punkt, som sandsynligvis er en del lavere end angivet).

Ændrede middeltemperaturer

Hvis dyrkningsforholdene ændres, så temperaturen stilles 5 grader højere end i naturen, bliver frosthårdførheden hos nobilis mindre. Hvis træer derimod udsættes for 5 grader koldere klima end i naturen, øges frosthårdførheden, men mod slutningen af vinteren afhærder træerne tidligere end træer dyrket ved normaltemperaturen.

Temperatursvingninger

Det er anerkendt, at etableringen af hårdførhed er en energikrævende proces. Det kan dermed være afgørende for hårdførheden, hvor store ressourcer træerne har. Nogle af de dyrkningsforhold, som vi havde sat op, gav træerne store temperatursvingninger: Det var lysåbne forhold, eksponeret mod syd og uden læ. Dette gav nobilis en påfaldende ringe plantekvalitet (figur 2). Højt energiforbrug kombineret med forholdsvis ringere ressourcer kan også forklare den før omtalte tidlige afhærdning hos træer, som var dyrket ved nedsat temperatur, se ovenfor.

Figur 2. Planter fra et jævnt vinterklima (i et ”closed top”-kammerforsøg) forrest i billedet, sammenlignet med planter fra et eksponeret forsøgsområde udendørs (bagest), med samme gennemsnitstemperaturer, men større temperaturudsving. Udseende ved skadeopgørelsen efter udspring.

Figur 2. Planter fra et jævnt vinterklima (i et ”closed top”-kammerforsøg) forrest i billedet, sammenlignet med planter fra et eksponeret forsøgsområde udendørs (bagest), med samme gennemsnitstemperaturer, men større temperaturudsving. Udseende ved skadeopgørelsen efter udspring.

Varmeperioder om efteråret

Vi fandt, at varmeperioder i den tidlige vinter ikke betyder så meget for hærdningen i nobilis: Selv hvis temperaturen aldrig kommer under 12 grader, udvikler nobilis blot som følge af faldende daglængde en hårdførhed ned til minus 18 grader. En varm periode i oktober gav faktisk en efterfølgende styrkelse af hårdførheden. Nordmannsgran, derimod, mistede en del af hærdningen, når der kom en varm periode i efteråret, og de behøvede et par uger til at genoprette den for årstiden normale hårdførhed. Man må gå ud fra, at dette koster ekstra i energiregnskabet, og at varmeepisoder i efteråret derfor kan være mere risikable for nordmannsgran end for nobilis.

Varmeperioder i tidligt forår

Hvis man ved utidige varmepåvirkninger forstyrrede afhærdningsforløbet om foråret, reagerede både nobilis og nordmannsgran med en springvis afhærdning. Mens nobilis i de følgende par uger gradvist regenererede til normalniveauet for årstiden, bevarede nordmannsgran resten af sæsonen en lavere hårdførhed end kontrolgruppen. Vi antager, at nobilis’ strategi er dyrest i energiforbrug, selvom nordmannsgranens strategi kan være risikabel, hvis foråret efterfølgende bliver meget koldt.

Længden af varmeperioden har stor betydning: nogle få varme dage i februar eller marts gav nærmest en styrkelse af frosthårdførheden og man skulle helt op i nærheden af 9 rigtig lune dage, før en egentlig afhærdning kunne påvises statistisk. Trods denne tolerance kommer vi ikke uden om, at nobilis’ frostskader snarere sker i det tidlige forår end på andre tidspunkter i vinterhalvåret.

Forskel på plantedele

Figur 3: Der bliver passet godt på topknoppen (gemt under nålene). Midt på vinteren tåler den ca. 8 minusgrader mere end kransknopperne.

Figur 3: Der bliver passet godt på topknoppen (gemt under nålene). Midt på vinteren tåler den ca. 8 minusgrader mere end kransknopperne.

Vore resultater fortæller også, at forskellige organer på træerne har forskellig hårdførhed. Rodsystemet er mest sart, med en kritisk temperatur på bare 4-5 minusgrader hos nobilis (set i forhold til 12 minusgrader hos sitkagran, Mckay mfl. 1997). Kransknopper er mere følsomme end topknoppen, især i den koldeste del af vinteren (figur 3). Det gælder både nordmannsgran og nobilis. Bevarelsen af den symmetriske kroneform har betydning for træets stabilitet under vindpres og snedække; topknoppen er den mest værdifulde knop på træet og svær at erstatte.

Det mest hårdføre organ, som vi undersøgte, var dog tykkelsesvækstlaget (kambiet). Hos begge arter fandt vi desuden, at kambiet var senere til at afhærde om foråret end knopperne. Det virker hensigtsmæssigt, for uden tykkelsesvækst er træet helt uden fremtidsmuligheder.

De dyrkningsmæssige konsekvenser, man må drage af disse iagttagelser, beskrives nærmere i et efterfølgende Videnblad.

Kilder

Mckay, H., Nielsen, CCN, McEnvoy, C. 1997: Overwinter physiology and the practical implications for handling of noble fir seedlings. Information note, The Forestry Authority, Forestry Commission, UK.
Nielsen, CCN. &. Rasmussen, HN 2007: Skader på nobilisjuletræer. Nåledrys 60: 45-50.
Nielsen, CCN &. Rasmussen, HN, manuskript. Frost hardening and dehardening in Abies procera and other conifers under differing temperature regimes and warm spell treatments. Indsendt til Forestry.

Denne undersøgelse er gennemført med støtte fra Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt.



Videnblad nr.: 05.08-10
Forfattere: Hanne N. Rasmussen og Christian Nørgård Nielsen