Forstyrret vinterhvile i nobilis og andre nåletræer – Københavns Universitet

Dato: 01-12-2007 | Videnblad nr. 05.08-11 Emne: Klimaskader og ukendte skader

Forstyrret vinterhvile i nobilis og andre nåletræer

Nobilis er følsom overfor skiftende temperaturer om vinteren. Varmeperioder kan medføre en forstyrrelse af vinterhvilen, hvilket giver et ændret udspringsmønster og skader på knopper.

Manglende skududvikling giver som bekendt problemer med formen i nobilis og gør en rationel juletræshøst i nobiliskulturer vanskelig. Årsagerne bag uudsprungne knopper er frost (se Videnblad 5.8-10) eller forstyrrelse af vinterhvilen. Vi har derfor gennemført en række undersøgelser til belysning af vinterhvile-problemer i nobilis. Dyrkningsanbefaling gives i Videnblad 4.3-1.

Vinterhvile

Jo tættere træerne vokser på Nord- og Sydpolen, jo mere er træarterne tilpasset til at gå i vinterhvile for at undgå uhensigtsmæssig og energikrævende vækst i den kolde periode.

Vinterhvile defineres som en stærkt nedsat evne til at genstarte væksten i kortvarige perioder med gode vækst­betingelser (lav vækstkompetence). Vinterhvilen er dybest om efteråret, i modsætning til frostresistensen, som er dybest i januar/februar.

Vinterhvile brydes primært ved, at planten først registrerer og akkumulerer en kuldesum gennem efterår/vinter og senere en varmesum gennem den sene vinter og forår. Daglængde kan spille en rolle for hvilebrydning i nogle arter, men antageligt ikke i nobilis.

Vinterhvilens intensitet (eller mangel på vækstkompetence) måles ofte gennem drivningsforsøg. Her drives plan­ter eller grene til udspring under optimale vækstforhold i væksthus, idet man opgør antallet af dage, som er nødvendig til udspring af 50 % af planterne.

Figur 1. Udspringets fordeling til dagene i april og maj, med et normalt temperaturforløb (fed) samt med varmebehandlinger på tre forskellige tidspunkter. Rødgran og nordmannsgran springer tidligere ud. Sitkagran og nobilis får større spredning i udspringstidspunkt.

Figur 1. Udspringets fordeling til dagene i april og maj, med et normalt temperaturforløb (fed) samt med varmebehandlinger på tre forskellige tidspunkter. Rødgran og nordmannsgran springer tidligere ud. Sitkagran og nobilis får større spredning i udspringstidspunkt.

Afbrydelse af vinterhvile

Nobilis er kendt for meget dyb vinter­hvile, hvilket blev bekræftet af vore egne undersøgelser på danske træer. Dette betyder, at nobilis kræver en lang periode med eksponering for lave temperaturer, før vinterhvilen kan ophæves ved den efterfølgende varmesum.

Undersøgelser i andre arter har også peget på, at en varm periode om vin­teren eller foråret efterfulgt af en kold periode muligvis kan nulstille den hid­til opsparede kuldesum og inducere en ny (sekundær) vinterhvile. Hvis kuldeperioden derefter ikke er tilstrækkeligt lang, bliver kuldesummen for lav til, at vinterhvilen kan brydes på normal vis.

En varmeperiode efterfulgt af kulde i senvinter/forår

Nobilis og tre reference arter blev ud­­sat for kunstige varmeperioder efter­fulgt af normal kulde på et til tre for­skellige tidspunkter på senvinteren/foråret (figur 1).

Som man almindeligvis ville forvente, blev vinterhvilen hurtigere brudt hos rødgran og nordmannsgran som følge af varmeperioderne. Træerne sprang tidligere ud i april/maj.

Reaktionen hos nobilis og sitkagran var meget mere uregelmæssig efter varmebehandlingerne: Nogle af planterne fik reduceret vinterhvilens dybde (som hos de andre arter), mens andre planter var upåvirkede. En del planter fik forværret deres vinterhvile-situation, således at de sprang markant senere ud (figur 1).

Figur 2. Nobilis plages ofte af skader på topknoppen, hvilket giver dårlig form. Sådanne skader kan udløses af frost eller forstyrrelser af vinterhvilen.

Figur 2. Nobilis plages ofte af skader på topknoppen, hvilket giver dårlig form. Sådanne skader kan udløses af frost eller forstyrrelser af vinterhvilen.

Varmeperioder på forskellige tidspunkter gennem hele vinterhalvåret

I en anden forsøgsrække blev træerne udsat for en 10-dages varmeperiode på forskellige tidspunkter af året. Efter varmebehandlinger i efteråret og foråret var der uudsprungne knopper og delvis knopdød med en forkrøblet skududvikling (figur 2).

Undersøgelsen viste, at vintre med jævn og rolig klimaudvikling giver meget få problemer for nobilis. Derimod udløser temperatursvingninger i vinterhalvåret skader, dvs. det er ikke kun temperatursvingning i senvinter/forår, som giver problemer for nobilis. Bemærk, at skadehyppigheden i nordmannsgran er betydelig mindre end i nobilis (figur 3.

Konklusion

Eksistensen af begrebet sekundær hvile blev eftervist for nobilis og i mindre grad for sitkagran og nordmannsgran. Abies-arterne er følsomme overfor varme-perioder i oktober/november og februar/marts, ligesom der også er tegn på, at kolde nætter i april (også over frysepunktet) kan påvirke brydningen af vinterhvile.

Perioder med varmt vejr i oktober/november og februar/marts fører til manglende brydning af vinterhvilen, der viser sig som uudsprungne knop­per eller en forstyrret skududvikling i nogle nobilis planter. Frostskade kunne i mange af disse tilfælde udelukkes som mulig årsag. Varmeperioder sidst på vinteren forstyrrer vinterhvilebrydningen i en del nobilis-træer, med op til 40 dages forsinkelse i udspring, i nogle tilfælde koblet med forstyrret skududvikling.

Stærkt svingende vintertemperaturer giver endvidere flere skader på eksisterende nåle end et jævnt og konstant vinterklima.

Figur 3. Forstyrrelser i topknoppen hos nobilis og nordmannsgran efter en 10 dages varmeperiode på forskellige tidspunkter af året. Resultater vist under udendørs forhold og under meget stabile temperaturforhold i væksthus. Den voldsomme knopdød i de udendørs opbevarede nobilis efter en varmebehandling i januar skyldes to meget voldsomme frost-episoder umiddelbart før behandlingen (varme-skade). Denne situation vil antageligt ikke kunne overføres på naturlige hændelser i danske vintre.

Figur 3. Forstyrrelser i topknoppen hos nobilis og nordmannsgran efter en 10 dages varmeperiode på forskellige tidspunkter af året. Resultater vist under udendørs forhold og under meget stabile temperaturforhold i væksthus. Den voldsomme knopdød i de udendørs opbevarede nobilis efter en varmebehandling i januar skyldes to meget voldsomme frost-episoder umiddelbart før behandlingen (varme-skade). Denne situation vil antageligt ikke kunne overføres på naturlige hændelser i danske vintre.

Projektet blev støttet af Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt (PAF projekt nr. 2001-0012).



Videnblad nr.: 05.08-11
Forfatter: Christian Nørgård Nielsen