Buksbom grentørre

Buksbom grentørre (Volutella buxi) er en svampesygdom, som allerede blev beskrevet af den danske plantepatolog Rostrup i hans lærebog fra 1902. Angreb af Volutella giver en række karakteristiske symptomer, som gør sygdommen nem at diagno­sticere. Det er vigtigt at gribe hurtigt ind, da angrebet ellers breder sig.

Symptomer

Det første tegn på angreb af buksbom grentørre er bleggule blade (figur 1). De små skud med blade »klap­per sammen«, dvs. de lægger sig ind langs kvistene. Længere inde på skudsystemerne bliver barken blød og kan let »nulres« af. Efterhånden tabes bladene, og planten ser miserabel ud med mange tørre kviste. De fleste af disse symptomer er især tydelige i foråret inden udspring.

Fra maj måned danner Volutella buxi nogle karakteristiske små hudfarvede til lyserøde kugler eller puder på undersiden af bladene (figur 3). De kan ses med det blotte øje på de hårdest angrebne blade eller med en god lup (mindst 10 x forstørrelse). Puderne kan også komme frem på bladstilke og de yngste skud. På puderne dannes vegetative (ukønnede) sporer i store mængder. Når de hudfarvede eller lyserøde puder ses på bladene, er diagnosen sikker.

De kønnede frugtlegemer (perithe­ci­er) udvikles fra de ukønnede struk­turer, men som regel først når bladene er faldet af. De små runde pe­rithecier er først orange og bliver se­nere grønlige. Herfra spredes de kønnede sporer (acosporer). Dette stadie af svampen hedder Pseudo­nec­tria rousseliana, men Volutella buxi bruges oftest, da det ukønnede stadie er mest almindeligt.

Spredning af svampen

Begge typer af sporer fungerer som smittekilde. Formentlig er de ukøn­nede sporer dog af størst betydning. De kommer som nævnt frem fra maj, men hvor langt hen på sommeren svampen kaster sporer, vides ikke. Det er heller ikke kendt, hvilken type vejrlig der fremmer infektion. Det er dog sandsynligt, at rigeligt regn i forsommeren vil give svam­pen gode betingelser.

Smitten menes at ske gennem de sår, som fremkommer ved klipninger af buskene, men det er dog ikke helt afklaret. Måske kan svampen også inficere blade uden sår, hvis planten er svækket af andre årsager. En væsentlig spredningsvej er beskæring, hvis man først klipper i syge grene og derefter i sunde planter.

Bekæmpelse

Den mest effektive bekæmpelse opnås ved at fjerne angrebne planter hurtigst muligt. På større buske af­skæres de syge partier. Husk at de­sinficere beskærersaksen (f.eks. i sprit) og klip 10-20 cm under de syge grene. Det bedste tidspunkt er om vinteren, hvis man ved, at ens buksbom er angrebet af Volutella buxi. Ellers kan man gøre det i maj, så snart man ser de første sporepuder, og inden buksbom springer ud. Man bør undgå at slæbe de syge planter af sted mellem de andre buske, da svampen så kan spredes. Læg i stedet de syge planter eller grene i sække, og fjern dem fra arealet eller brænd dem.

Svampen findes ifølge de oplysninger, vi har fundet, kun på blade og kviste, men ikke i jorden. Affaldne blade på jorden kan være en smittekilde, som det kan være besværligt at komme af med. En mulighed er at skrabe en del af overjorden af, f.eks. 1-2 cm, så de fleste blade fjernes. Eventuelle rester kan så begraves under et lag kompost, vendes ned i jorden eller forsøges omsat ved gød­nings­tilførsel.

Fungicidbehandling kan måske hæm­me begyndende angreb. Dette forudsætter, at alle blade og grene med smitstof på forhånd er fjernet.

I Holland angives, at Maneb er brug­bart, men midler med dette aktivstof er ikke godkendt til prydbuske i Danmark. Derimod er Dithane, baseret på aktivstoffet Mancozeb, god­kendt til behandling af prydbuske, hvortil buksbom hører.

Vi kender ikke til danske erfaringer med den type bekæmpelse, heller ikke hvad angår sprøjtetidspunkt og dosis. Formentlig skal de nye skud behandles kort efter udspring, da svampen jo kaster sporer fra maj og frem. Eventuelt skal behandlingen gentages 2-3 gange med 10-14 dages mellemrum, men dette er meget usikkert.

De tilgængelige oplysninger tyder på, at det især er Buxus sempervirens, der er modtagelig. Vi har ikke viden om resistente kloner/sorter, der kan anbefales.

Ofte vil svampen være latent til stede i buksbomhække, hvor det typisk er enkelte planter, som går ud og derfor må fjernes. Hvis man ikke opdager problemet, og svampens infektion og udbredelse bliver begunstiget af beskæring og vejrforhold over flere år, kan det gå helt galt. Dyrkere af buksbom bør derfor være op­mærk­somme og kende symptomer­ne på buksbom grentørre.

Litteratur

Byther, R.S., Foss, C.R., Antonelli, A.L., Maleike, R.R. & Bobbit, V.M., 2000: Landscape Plant Problems. A Pic­torial Diagnostic Manual. Washington State University, 157 s.
Rostrup, E., 1902: Plantepatologi, s 499-500.
Strouts, R.G.; Winter, T.G., 2000: Diagnosis of ill-health in trees. Forestry Commission 2. ed., s 265-266.

---

Videnblad nr.: 05.06-13
Forfattere: Iben M. Thomsen og Bent Leonhard