Dato: 30-06-2011 | Videnblad nr. 03.04-24 Emne: Andre abies arter

Lokalitetsforskelle i udbytte af Abies lasiocarpa

Forsøg på tre jyske lokaliteter med klippegran (Abies lasiocarpa) viser betydende forskelle i juletræsudbytte, ikke mindst som følge af skader.

Smukt slankt træ af Abies lasiocarpa
Smukt slankt træ, Vilsbøl Plantage, 2008. Foto: Ulrik Bräuner Nielsen

Lasiocarpa har været afprøvet i danske og nordiske forsøg med henblik på juletræsproduktion. I Videnblad 3.4-23 er der givet en beskrivelse af hvilke egenskaber, der er opgjort i 2008, samt af nogle alvorlige skader, der er opstået på en væsentlig del af træerne i de danske forsøg efter juletræsopgørelsen i efteråret 2008 og frem til foråret 2011.

Lokaliteter

Der indgår tre ens anlagte forsøg i den danske del af afprøvningen: Hønning Plantage syd for Gram (sandet hedeslette), Thorsø Bakker syd for Silkeborg (gruset moræne) og Vilsbøl Plantage (klit/sandføget) mellem Klitmøller og Thisted – alle på Naturstyrelsens arealer. Forsøgene er plantet i foråret 1999 med 2/3 planter. Der er renholdt mekanisk, og der er ikke sprøjtet mod bladlus eller gødet. Derudover er der foretaget klipning af tveger for at tilstræbe én ret gennemgående stamme.

Forskelle mellem lokaliteter

Der indgår 26 provenienser i forsøgene og det samlede gennemsnit af alle proveniensernes formåen i hvert forsøg er vist i tabel 1.

Overlevelse og tveger: Dødeligheden fra plantning og til juletræsopgørelsen efter 10 vækstsæsoner var moderat fra 2-13 %, værst i Hønning Plantage. I den efterfølgende periode fra efteråret 2008 frem til foråret 2011 er der sket en stigning i afgangen af planter i forsøget i Thorsø Bakker, mens der næsten ikke er ændringer de andre steder. Andelen af træer med tveger har generelt været ret høj, og der har på alle lokaliteter været klippet tveger to gange. I Hønning og Vilsbøl hver gang på ca. halvdelen af træerne.

Vækst: Højden blev målt i efteråret 2008 til et gennemsnit på 187-222 cm efter 10 vækstsæsoner – med bedst vækst i Thorsø Bakker, mens de to øvrige forsøg har samme højdevækst.

Juletræsudbytte: Juletræskvaliteten er vurderet på hvert træ, og samlet set er der et meget lav udbytte af juletræer – fra kun 3 % i Hønning Plantage til 26 % i Vilsbøl. Især arealet i Hønning Plantage er barskt, og til sammenligning har bevoksninger af nobilis i nærheden også haft en svær kulturstart. Sen forårsfrost har flere gange givet skader. Justeres juletræsudbyttet med de skader, der efterfølgende er registreret, ses der i Vilsbøl og Thorsø et fald på yderligere 6-7 procent-point i udbyttet.

Tabel 1 viser gennemsnit for målte egenskaber for hver lokalitet.
Tabel 1. Gennemsnit for de målte egenskaber for hver lokalitet – middel af alle provenienser. Samlet dødelighed opgjort efterår 2008 og forår 2011, andel træer med tveger, % træer med skadet top og døde grene opgjort foråret 2011, % træer med alvorlige bladlusskader, højde i cm, juletræsudbytte med status 2008 og 2011 (sidstnævnte nedjusteret for senere opståede skader), efter-høst kvalitet beskrevet som % træer med risiko for at tabe nålene efter skovning i henholdsvis oktober og november.

Forsøget i Vilsbøl ligger tæt på et af Skov & Landskabs ældre proveniensforsøg i nordmannsgran, og i dette forsøg var der 38 % træer med tveger og over en omdrift 47 % juletræer (andel af træer med score mindst 5) – dog ikke i nøjagtig samme periode.

Ædelgranstammelus: Ædelgranstammelus (Dreyfusia picea) har forårsaget alvorlige skader i forsøgene, og 35-50 % af træerne har fået betydende skader. Erfaringen er, at der skal forholdsvis få bladlus til, at der opstår skader, og bekæmpelse af disse er vanskelig (Videnblad 5.5-25). Skaderne kan være meget alvorlige og er medvirkende til de lave juletræsudbytter, se foto 2.

Knuder på nodier på grene, såkaldt 'kalkunfod'
Forkrøblet træ stærtk skadet af ædelgranstammelus (Dreyfusia picea). Foto: Ulrik Bräuner Nielsen

Efter-høst kvalitet: Resultaterne for efter-høst kvaliteten viser, at der er størst risiko for nåletab ved høst i oktober og at der i november sker en stabilisering af risikoen, hvor omkring 10-13 % af træerne har risiko for nåletab (tabel 1). Dette svarer stort set til de erfaringer vi har fra nordmannsgran. Devisen er, at der skal skoves så sent som muligt, og træerne må ikke tørre ud efter fældning – hverken på lager, under transport, hos detailsalget eller hos kunden. Om kunden ser nåletab afhænger af træets tilstand, og hvor længe det opbevares indendørs. Er træet i god stand mht. indre vandindhold og sætter kunden straks træet i en fod med vand, der efterfyldes, ses der ikke nåletab.

Sammenfatning

Der er opnået lave udbytter på de tre lokaliteter. Efter 10 sæsoner 26 % gode salgbare træer på den bedste lokalitet.

En væsentlig skadevolder er ædelgranstammelusen, hvor der ses skader på 35-50 % af træerne. En skadevolder der tillige er vanskelig at bekæmpe.

Lasiocarpa er generelt ret tidligt udspringende set i forhold til såvel nordmannsgran og nobilis, og tidlige forårsfrostskader påvirker tilsvarende juletræsudbyttet negativt.

I perioden fra efteråret 2008 frem til 2011 er der registreret gren- og toptørre på en del af træerne, og disse skader henføres til svampeangreb og klimatiske forhold. Inddrages disse skader, er juletræsudbyttet på tværs af alle provenienser mellem 2 % og 20 %.

Da afprøvningen er foregået på tre relativt udsatte og knap så frodige jyske lokaliteter, kan der ikke siges noget om vækst, udbytte og trivsel på mere beskyttede og mere vækstkraftige lokaliteter.

Tak

Tak til forsøgsværterne for godt samarbejde og til PAF for finansiering af den sidste afsluttende opgørelse af forsøgene.



Videnblad nr.: 03.04-24
Forfattere: Ulrik Braüner Nielsen, Ole K. Hansen og Christian Bjergager