Rådgiversvar: Betydning af storm i skove

Spørgsmål

Det har blæst meget her i januar, og stormen Malik tegner til at blive rigtig slem. Hvordan skal vi agere i forbindelse med den slags vejr, både som fagfolk med hensyn til stormfald og overfor publikum, som benytter skovene?

Svar

Rodvæltet rødgran i Vestjylland — Rødgran har ofte et højtliggende og fladt rodsystem og vælter derfor nemt, både som enkelttræer i blæst og i fladefald ved storm.

Der er ingen tvivl om, at vind og især storme har stor indflydelse på skovdriften og skovenes tilstand. Stormfældede og stormskadede træer er dyre og ofte farlige at oparbejde, og stormfald i nåletræ kan starte et angreb af barkbiller, specielt typograf, hvis den følgende sommer bliver varm og tør. Risikoen for stormfald i stor og lille skala kan også være en hindring for ønskede tiltag, som fx skærmstilling af gran, så der kan underplantes med løvtræ eller åbnes op for selvsåninger. Læs mere om dette aspekt i de Videnblade, som er samlet under Temaet Stormberedskab for skove.

Rådangreb i rødder af træer kan betyde, at de lettere vælter. Dette er velkendt i nåletræ, hvor rodfordærver og mørk honningsvamp kan skabe de såkaldte Trametes-huller, som er opkaldt efter et gammelt navn for rodfordærver. Efter ankomsten af asketoptørre ser vi også mange ask, der vælter, fordi køllestokket honningsvamp angriber de svækkede træers rødder. Hvis asketræerne står på fugtig bund, øges risikoen for, at træer vælter, og det gælder også for andre løvtræer ikke mindst bøg.

Asketræer på skrå i bevoksning — Asketræer står på skrå i bevoksning efter blæsevejr. Et enkelt træ er væltet helt med rodkagen op.

I forhold til publikum er det fornuftigt at minde dem om ikke at opholde sig i skove i stormvejr, såvel i optakten, under stormen og lige efterfølgende. Det sidste gælder, indtil der er styr på væltede / knækkede træer, og især hængere over veje og publikumsfaciliteter.

Ask væltet ved skovvej — Et asketræ er væltet langs skovvejen, fordi honningsvamp har spist det meste af rødderne.

Behovet for at orientere publikum om risikoen for, at træer taber grene, knækker eller vælter, vil øges fremover, fordi der er fokus på at efterlade flere træer til naturligt forfald. Udpegning af hele bevoksninger til urørt skov vil også med tiden gøre det mere risikabelt at færdes i skoven i blæsevejr. De træer, som er mest interessante i forhold til biodiversitet, er ofte dem som har råd eller er svækkede på anden måde, og de vil have en større risiko for sammenbrud end helt sunde træer. Det er derfor en god ide allerede nu at skabe en forståelse for og accept af dette hos skovens publikum.

Det er i den forbindelse vigtigt at huske, at juridisk ansvar for træer som udgangspunkt er relateret til veje med offentlig trafik, inklusiv P-pladser. Desuden vil der formentlig være et ansvar ved publikumsfaciliteter med ophold, som fx borde-bænkesæt ved bålplader, legepladser og andre friluftsinstallationer, men her kendes ingen retspraksis. For generel færdsel i skoven (gå, cykle, løbe, ride) burde Naturbeskyttelseslovens adgangsparagraf om publikums eget ansvar gælde. En fordel ved en kraftig storm kan måske være, at træer, som er ustabile, uden at man kan erkende det, vil lægge sig ned på et tidspunkt, hvor der ikke er færdsel på veje gennem skoven eller ophold ved faciliteter.