Dato: 31-10-2011 | Videnblad nr. 08.07-49 Emne: Svampe

Udbredelse og konsekvenser af asketoptørre

Svampesygdommen Hymenoscyphus pseudoalbidus har bredt sig til det meste af Europa. I Danmark medfører asketoptørre i kombination med honningsvamp, at yngre bevoksninger dør efter kort tid. I ældre ask er forløbet langsommere, men vedkvaliteten kan påvirkes.

Kort over udbredelse af asketoptørre i Europa.
Figur 1. Udbredelse af asketoptørre i Europa. Årstal angiver det omtrentlige tidspunkt, hvor sygdommen blev observeret i de enkelte lande. 0 angiver, at asketoptørre ikke er observeret i det pågældende land endnu, mens et ? angiver, at status er usikker. Kort gengivet med tilladelse af Thomas Kirisits, BOKU Østrig.

Asketoptørre skyldes en invasiv patogen svamp (Hymenoscyphus pseudoalbidus (nu H. fraxineus) også kaldet Chalara fraxinea), se Videnblad 8.7-32. I løbet af knap 10 år har sygdommen bredt sig til alle dele af Danmark og medført alvorlige konsekvenser for ask som skovtræ.

Udbredelse

Sygdommen blev først konstateret i Polen og Litauen i 1990’erne. Siden har den bredt sig til de øvrige baltiske lande, Sverige, Danmark, Tyskland og derefter til de fleste andre lande i Europa (figur 1). Konsekvenserne er alvorlige, idet mange asketræer svækkes og dør efter kortere eller længere tid.

I Danmark blev de første symptomer observeret i 2002-2003, og i 2005 var skaderne udbredt i kulturer i det meste af landet. I 2006 blev asketoptørre observeret i skovsundhedsovervågningen, hvor den samme askebevoksning i Østjylland har været fulgt siden 1989 (figur 2). Allerede to år senere var de overvågede asketræer stærkt skadede, og i 2010 var samtlige træer angrebet af honningsvamp og døende.

Graf over udvikling i sundheden i ask siden 1989
Figur 2. Udvikling i sundheden i ask siden 1989 baseret på gennemsnitligt bladtab og andel skadede træer. Indtil 2007 indgik kun en enkelt bevoksning og få spredte asketræer i overvågningen, men herefter kom ask med i sundhedsvurdering under Danmarks Skovstatistik (NFI). Asketoptørre blev konstateret i overvågningen i 2006. Indtil da havde både andelen af skadede træer og det gennemsnitlige bladtab ligget under 20 %, og den væsentligste årsag til forringet sundhed i ask var problemer med vandforsyningen, f.eks. i de tørre somre midt i 1990’erne.

Mange bevoksninger hårdt ramt

I Danmarks Skovstatistik er ask blevet sundhedsvurderet siden 2007, og billedet fra den hidtidige skovsundhedsovervågning blev bekræftet. Fra 2009 har omkring halvdelen af de overvågede ask været skadede, dvs. haft et bladtab på mere end 25 %, og der har været et gennemsnitligt bladtab på omkring 40 % (figur 2). Selvom udviklingen af sygdommen forværres, vil det formentlig ikke afspejles i skovsundhedsdata, fordi de dårligste bevoksninger typisk afdrives og derfor ikke længere indgår i statistikken.

Indberetninger fra offentlige og private skove viser også, at så godt som alle askebevoksninger er ramt af asketoptørre i større eller mindre grad. På Naturstyrelsen Nordsjælland er der i sommeren 2011 lavet en systematisk gennemgang af alle enhedens askebevoksninger med henblik på at få et overblik over, hvor hårdt angrebet af asketoptørre de enkelte bevoksninger er (Slot & Olrik 2011). I over halvdelen af bevoksningerne var hovedparten af træerne påvirket af asketoptørre, og en tredjedel af træerne havde kraftige symptomer (figur 3).

Graf over opgørelse af skader i askebevoksninger
Figur  3. Naturstyrelsen Nordsjællands opgørelse i 2011 af skader i askebevoksninger, som er over 0,25 ha med en diameter i brysthøjde (DBH) på over 25 cm, sammenlagt 169 bevoksninger fordelt på ca. 172 ha. I over halvdelen af bevoksningerne havde mere end to tredjedele af træerne symptomer på asketoptørre (venstre del af graf). I de fleste tilfælde var der tale om moderate kronesymptomer i form af visne topskud og begyndende tyndhed i kronen. Omkring en tredjedel af træerne havde dog tydelige skader, hvor træets krone var formindsket og i høj grad bestod af vanris.

Produktionsapparatet ødelægges

Svampen dræber de etårige skud på både unge og gamle asketræer, og selvom træerne sætter nye skud, angribes disse efterfølgende også af svampen. Denne ødelæggelse af produktionsapparatet kan enten dræbe planterne direkte (planteskoler og kulturer) eller svække træerne så meget, at de bliver udsat for angreb af honningsvamp (Armillaria sp.).

Både angreb af asketoptørre og honningsvamp kan føre til tab af vedkvalitet i form af misfarvning af veddet, se Videnblad 8.7-46. Desuden har nylige undersøgelser vist, at de syge træer får en kraftig nedgang i diametertilvæksten, se Videnblad 8.7-50.

Natura 2000 arealer

Et særligt problem udgøres af de områder, der er udpeget som den særligt beskyttede naturtype ’Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld (91E0)’ under Natura 2000. I mange tilfælde er ask den dominerende træart, især på de knap så sumpede arealer, mens rødel spiller en større rolle på de meget våde arealer.

Eftersom selvforyngelsen typisk dør af asketoptørre, vil de askedominerede arealer med tiden ikke længere opfylde kriterierne mht. forekomst af ask, dvs. senest når de ældre asketræerne dør som følge af sygdommen. Forpligtelsen til at bevare naturtypen i gunstig tilstand kan derfor blive vanskelig eller umulig at opfylde, både lokalt og nationalt, så længe der ikke findes resistente ask på markedet.

Økonomi og økologi

I det hele taget er askens tilbagegang både en økonomisk og en økologisk katastrofe for skovene. Asken har en unik plads i skoven på fugtige arealer med vandbevægelse og ofte i blanding. Den forynger sig villigt, også under andre træarter. Ask leverer værdifuldt gavntræ til bl.a. møbler, gulve og værktøj, og ask er den vigtigste løvtræart i skovbruget efter bøg og eg.

Som en af de få lystræarter og med mange særlige organismer tilknyttet askeskove har træarten også stor betydning for skovøkosystemet. Selvom de arter, der er tilknyttet dødt askeved, i første omgang vil have fremgang som følge af asketoptørre, vil nedgangen i askearealer med tiden udgøre en trussel mod en række dyrearter, ligesom planter med særlig tilknytning til askeskov vil få dårligere livsbetingelser.

Konklusion

Asketoptørre er uden tvivl en lige så stor katastrofe i skovene, som elmesygen var og er for det åbne landskab. Selvom asketoptørre også skader vejtræer og ask i landskabet, så er problemet her primært af æstetisk karakter, da honningsvamp sjældent forekommer. Desuden er der i byerne mulighed for at bruge andre askearter, som måske har større modstandsdygtighed mod svampen. I skovbruget er det bedste håb for fremtiden, at der tilsyneladende findes få næsten resistente asketræer, som kan bruges til forædling.

Tak til Naturstyrelsen Nordsjælland for data. De danske observationer af sygdommen i ask er sket med støtte fra Naturstyrelsen, dels via skovsundhedsovervågningen, dels projekter under ordningen for praksisnære forsøg og produktudviklingsordningen, samt støtte fra Den Fynske Fordelingsforening.

Litteratur

Slot, M.; Olrik, D.C. (2011): Registrering af sundhedstilstanden i askebevoksninger i Nordsjælland. Skoven 43(10): 439-441.



Videnblad nr.: 08.07-49
Forfattere: Iben M. Thomsen og Bruno Bilde Jørgensen