Rådgiversvar: Årsag til store oldenår

Spørgsmål

Der har været usædvanligt mange agern på egetræerne i år. Jeg hører forskellige bud på årsagen til, at træer sætter meget frø, herunder at det skyldes stress. Hvad er den rigtige forklaring?

Hanblomster hos eg i maj 2023. En vellykket blomstring er forudsætningen for at der er mange agern sidst på sommeren.

Svar

Vi kan ikke svare for alle træarter, men for bøg, eg og rødgran er der forskning på europæisk plan (Nussbaumer et al, 2016, 2018), som viser en klar sammenhæng med vejrforhold. Det formodes, at når vejret er den styrende faktorer, snarere end træernes tilstand, vil det sikre, at de fleste træer af samme art blomstrer samtidig, så de kan befrugte hinanden.

Eg

Vi ved faktisk ikke, hvad der får eg til at danne blomster, men en god frøsætning ser ud til at hænge sammen med et varmt forår. Formentlig især en varm maj, som er den måned, hvor egetræerne blomstrer, lige før de springer ud (foto 1). Både i 2022 og 2023 var maj rimeligt lun (temperatur-gennemsnit over 11 grader). Det samme gjaldt for årene 2000-2002 og 2007-2009, hvor der også var frøsætning i eg. Især år 2000 og 2008 var kombinationen af en varm maj og stor frøsætning tydelig for både stilkeg og vintereg.

Eg med mange blomster i kronen — Foto 1. Blomstrende eg i starten af maj 2023. Egens hanblomster er synlige lige før og samtidig med, at bladene springer ud.

Bøg

For bøg og rødgran er det ret sikkert temperatur- og nedbørsforhold i de to foregående somre, som udløser kraftig frøsætning det tredje år. I 2019 havde vi usædvanlig stor frøsætning i mange træarter, herunder bøg. Det såkaldte oldenår i bøg var udløst af, at den kolde og våde juni / sommer 2017 blev efterfulgt af en varm og tør juni / sommer i 2018. En yderligere faktor er temperaturen under blomstringen, og i 2019 var april varm og tør, mens maj var kold og våd. Bøgen sprang forholdsvist tidligt ud i 2019, så blomstring fandt sted i april (foto 2). Alt i alt gav det en meget stor frøsætning i bøg, fordi alle vejrfaktorer var gunstige (se figur 1).

Brune bøgefrugter mellem grønne blade — Foto 3. Bøgefrugter midt i august 2019. Her er det tydeligt, at det bliver et stort oldenår.

Man kan dog i Danmark også observere frøsætning i bøg, når blot året før havde en varm og tør forsommer, hvilket antages at initiere dannelse af blomsterknopper. Måske fordi en almindelig dansk sommer med blandet vejr på europæisk plan svarer til en kølig og regnfuld sæson.

Graf med søljer som viser betydende faktorer — Figur 1. Grafisk fremstilling af de faktorer, som menes at have betydning for oldenår i bøg. **2009, 2011, 2019** og **2022** er de væsentligste oldenår i nyere tid, vurderet både på andelen af bøge med frø og mængden af frø. I årene 2006 og 2013 sprang bøgen meget sent ud. Derfor er maj måneds gennemsnitstemperatur brugt som faktor de to år, mens det i øvrige år er gennemsnitstemperatur i april måned. Læg mærke til, hvordan alle faktorer påvirker positivt og relativt kraftigt i 2019, der var et usædvanligt stort frøsætningsår, ikke kun i bøg. Modsat for 2017, hvor den eneste positive faktor er temperaturen i juni året før, så her er det sværere at forklare, hvorfor bøgen satte frø, dog i begrænset omfang.

Hvis man ser på oldenår (især 2009, 2011, 2019 og 2022) i bøg de sidste 20 år, passer det rimeligt godt med teorien om, at juni måneds vejrforhold de to foregående år er ret afgørende (se figur 1). Men hvis man går længere tilbage, dvs. ser på oldenårene 1992, 1995, 1998 og 2002, er sammenhængen slet ikke så klar. Fx synes juli at være afgørende for 1995-oldenåret, idet juli 1993 var nedbørsrig, og juli 1994 var tør og varm. For 1992 var det måske en kombination af en generelt våd sommer 1990 og en tør maj og juli i 1991, som udløste oldensætning i bøg. 1992 var i øvrigt selv et vejrmæssigt ekstremt år, idet maj-juli var tørre – nærmest ingen regn i juni, mens august var ekstremt våd og ret kølig. Mange egetræer afkastede skud i sensommeren, som en reaktion på tørken (Larsen et al 1993).

Gule frøklser blandt grønne blade — Foto 4. Andre træarter har også sat frø i 2023. Her er det frøstande hos avnbøg i oktober. Læg mærke til at bladene stadig er grønne. Det lune vejr i september og oktober forlængede vækstsæsonen for mange, men ikke alle, træer.

Myten om stress

Derimod er det nok en skrøne, at stressede og døende træer sætter en masse frø for at sikre sig efterkommere. I hvert fald for træarter, hvor vejrforhold er den styrende faktor. Grunden til, at teorien er opstået, er nok, at frøsætning koster træet meget energi. Træer, som i forvejen er stressede af andre faktorer, vil blive negativt påvirket af at sætte mange frø. Vi ved fx fra vores årlige skovsundhedsovervågning, at bøgetræer med store mængder olden ser mindre vitale ud, vurderet ud fra kronefylde, end bøgetræer som kun har lidt eller ingen frøsætning. Det er også vist, at blade på frøbærende bøgekviste får efterårsfarver tidligere end blade på kviste uden frøsætning (Harding et al, 1994). Dermed holder de op med at lave fotosyntese (= energi) til træet.

På et stresset træ vil frøsætning både være mere synligt og svække træet yderligere, og det er nærliggende at koble de to ting sammen. Men det er altså ikke fordi træet er svækket eller døende, at det sætter frø, men skal ses den anden vej rundt: frøsætningen, som er fremtvunget af bestemte vejrforhold, forværrer træets tilstand.